Forretningsmæssigt har 2020 været katastrofalt dårligt for en nystartet enkeltmandsvirksomhed som Side 33, og kun ved hjælp af månedlige eller årlige bidrag fra en lille gruppe loyale medlemmer af ”Fællesskabet Side 33” har det kunne lade sig gøre at drifte SIDE 33 – ligesom at indsatsen fra de mange frivillige bidragsydere til tekst og foto – med Maria Fremming i førertrøjen – har været særdeles uvurderlig og altafgørende. Af musikhjertet tak for det. Uden dem – intet Side 33.
Det trækker naturligvis dybe spor ind i 2021 – hvor jeg som indehaver – må søge andre måder at tjene til dagen og vejen på. Helt ligesom de fleste musikere i øvrigt. Sådan er ’gamet’ for de fleste i branchen. Det er vilkår der må accepteres. Jeg tror nu stadig på behovet for en musikalsk bredside til os alle – og på at seriøs musikformidling har gang på jord – og håber da bestemt at jeg kan få tid til at yde mit bidrag til det også fremadrettet – om det så er i Side 33 regi eller via andre/nye platforme eller samarbejdsrelationer. Jeg er “open-to-work” som det hedder på LinkedIn. Så kontakt mig gerne hvis du har freelanceopgaver, der kalder på opmærksomhed eller har en heltids/deltidsstilling i åsyn, som jeg kunne gøre en forskel i.
I disse tider er der flere spørgsmål end svar – men mon ikke også at der blæser nogle svar i vinden – så vi sammen kan sikre, at musikken, stadig er en tydelig del af vores fælles kulturliv, og at den fortsætter med at være en både vigtig og væsentlig samlende faktor – og en del af selve livshistorien for de fleste – og måske ligefrem en livseliksir for det enkelte individ.
Værdien af musik kan på mange måder sagtens måles – og det er og bliver en milliardindustri. Men fordelingen af goderne og pengene – og den herskende altid kortsigtede og kassetænkende tankegang hos beslutningstagerne – trænger da i den grad til et serviceeftersyn. Lad os sammen sætte i gang – fra græsrødderne og opad. Og her behøver vi ikke kun tage kønsdebatten med i ligningen – slet skjult aldersdiskrimination er f.eks. også en kedelig, velkendt og dybt beklagelig side af musikbranchen.
Et godt eksempels var den såkaldte Danish Music Awards . Æresprisen til Savage Rose var jeg med på, men blandt de andre 14 vindere var der rent faktisk ikke en eneste jeg ville have givet min stemme. Det efterlod indtrykket af en indspist omgang – uden bredsider – en lukket fest, der var rendyrket ungdomsfiksering.
Jeg har personligt – alene via Spotify – lyttet til 3.464 forskellige artister i år – heraf 1.859 jeg ikke havde lyttet til før. Jeg er drevet af passion for musik – og af en evig nysgerrighed, hvor det altid er musikken – og menneskerne bag, der er i centrum – uden skelen til alder, køn, nationalitet og baggrund i øvrigt. Hertil kan tillægges godt et par hundrede fysiske eksemplarer af album jeg har fået tilsendt med anmodning om anmeldelse – og mindst dobbelt så mange digitale link. Hovedparten med danske kunstnere – men også meget spændende musik fra Norge og Sverige er kommet i indbakken hos Side 33. Vores primære fokus er dog på den danske musikscene – og her fremstår 2020, som et år med en generel høj kvalitet i udgivelsesmaterialet – uanset alder og køn.
På vores Spotity liste “ALT GODT – NORDIC” har vi i årets løb lagt numre op, som vi mener har en kvalitet, som der bør være efterspørgsel efter blandt nysgerrige læsere og lyttere. Vi har aldrig skelet til andre kriterier end det enkelte nummers kvalitet, og at en kunstner kun må have et nummer på listen. Nu hvor kønsdebatten er blusset op igen har jeg tjekket og talt, og kan konstatere at omkring 30% af vores numre på listen har en kvindelig artist i front. Så de er der altså kvinderne – og de leverer kvalitet. Punktum. Det gør mændene så også. Punktum. Så fremover. Lad os da lytte ud fra kvaliteten/indholdet af sangene og musikken – og ikke ud fra køn og/eller alderskvoter. Er det en aftale?
Vi nåede her på siden i år at anmelde 161 album eller EP’er – heraf stod jeg personligt for de 146 anmeldelser. Hvordan vælger man så årets bedste album osv. ud fra det?. Det er svært – det er rent faktisk umuligt – og det vil være svært at argumentere for at der kun er et rigtigt valg. Jeg vil sammenligne det med en ølsmagning med en prangende IPA, en smagfuld Stout, en himmelsk Hvedøl, en potent Porter, en altomfavnende Ale og en perlende Pilsner – hvilken én er bedst? Svaret er med garanti forskelligt alt efter hvilke rækkefølge du drikker dem i, hvilken temperatur de skænkes i, på hvilken årstid, i hvilken sammenhæng osv.
Derfor spørgsmålet – hvordan skal det så afgøres om Jesper Binzer, Select Captain, Marc Facchini, Jonah Blacksmith, Filluka, Angående Mig, Peter Sommer, Stine Vega, Den Syvende søn, Butzback, Falderebet, Ibens ellers Martin Kirkegaard har lavet ”Årets Album”. Jeg elsker lister – og hader dem også. For musik er jo netop ikke resultater – de er subjektet bedømmelser af et resultat (en udgivelse), der ikke kan måles på en vægt eller i et pointsystem, men alene på et begejstringsbarometer. Så det har vi da haft fremme, og afslører så i dag – og de kommende dage hvilke album, sange, og sangere – som vi med armen på ryggen skulle mene var dem, der virkelige har ramt skiven i år.
DANSK MUSIK LEVER – og lyder i det store og hele fantastisk godt! Vi har derfor samlet en ‘lille’ årsafsluttende videokavalkade med numre vi endnu ikke har fået plads til i vores løbende videopakker. Håber du vil tage godt imod Chasing Grace, Johan Kolstrup, Kristine Hoelgaard, Kira Skov & Mette Lindberg, Rovdrift, Linebug, Astrid Nova, Dicte, Solvej, Kúlu, Jærv, Folkeklubben, Kip Macklejar, Lucer, Mikkel Rørbæk Band, Total Hip Replacement, Angstskrig, Rocqawali, Isam B, Gæsterne, Takykardia, Frankly Female, Hugorm – der alle bidrager til en ægte musikalsk bredside til os alle – der forhåbentligt giver de fleste af os lyst til at lytte endnu mere.
Kristine Hoelgaard – “Rhinestone Heart”
