SOLSORT hylder den danske midsommer i ny single

”Den brandvarme ’Midsommersang’ har fået flot billedserie”

Fotograf: B. Joe Johansen

Det er efterhånden tre år siden at fynske Betina Følleslev – alias SOLSORT – udgav det folkevise dannede debutalbum ”Jeg husker det hele, jeg husker ingenting”.

Ikke mindst titelnummeret, ”Lille Krigsbarn” med tekst af Henrik Nordbrandt, og ”Jeg savner dig mindre og mindre ” (dansk version af svenske Melissa Horn’s originalnummer) efterlader nogle spor, som du bestemt bør tjekke ud hvis ikke du dengang lige opdagede, at der var kommet en ny velsyngende SOLSORT på den danske musikscene.


Nu vender den fynske stemme så stærkt tilbage – som en opfølger til med en hyldest til den danske midsommer. Ifølge det modtagne pressemateriale er ”Midsommerbålet” en sang om det nære, det dybe og det ægte. Om at være sammen – på nye måder, her midt i Corona krisen – og nyde stilheden og de lyse nætter.

Desuden fremgår det –

”Efter et forår, der har været alt andet end normalt pga. Corona pandemien, er det vigtigt, at vi minder hinanden om alt det, vi ikke har mistet under krisen. Vi har oplevet nærvær på nye måder, vi har samlet os omkring musikken, og ikke mindst, har vi haft mere tid, end vi plejer.

Foråret har været smukt og stærkt, og når vi nu nærmer os den kommende midsommer, vil det sandsynligt være en af de mærkedage, hvor vi kan se tilbage på en underlig tid, der forhåbentlig snart er overstået. Vi har været heldige, hele tiden, at have haft mulighed for at kunne bevæge os ud i naturen – en vigtig ting, for vi ser tilbage, og bemærker, måske mere end sædvanligt, alt det, der betyder noget for os – og endnu mere i år. ”

Tanker der fornemt er visualiseret i både sang og video – med en gennemgående tidløs folklore karakter, der kan gøre den til en ægte midsommer evergreen – men bedøm nu selv :


Omkring sig har Betina Følleslev så gode folk som Rune Højmark, Line Felding, Nicolas Simms, Jacob Chano og Michael Engman Torp – og selve ”Midsommerbålet” har tekst og musik af B-Joe Johansen

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.