En gang imellem er der bare nogle historier, der rører en mere end andre. Mikkel Lund er spastiker og afhængig af hjælp 24 timer i døgnet. Alligevel har han blandt meget andet formået at blive professionel skuespiller samt sanger og sangskriver.
Efter flere teater roller, har han nu fået sin drøm om en filmrolle opfyldt. Han spiller med i den nye danske film ”Usynligt hjerte”, som landets skarpeste filmanmelder Per Juul Carlsen sendte 5 stjerner efter med ordene ”Den har gjort min verden større, for det en film der udfordrer stereotyper og formodde på fornemmeste vis”.
Ud over det debuterede Mikkel Lund, som udgivende musiker i sidste måned, men den blues prægede EP ”Built for comfort”. I den forbindelse havde Kurt Baagø en fantastisk snak med Mikkel Lund – og den er der kommet en podcast ud af som kan høres her på siden.
Så hør den, gå i biffen, eller hør musikken på en streaming tjeneste nær dig. Det hele er så dejligt livsbekræftende.