SPIL DANSK – i dag, i morgen og …..l

”Lad den nye musik skinne - følg SOLVEJ og mange andre her på SIDE 33”

Fotograf: Frida Gregersen

Så er det helt officielt spil dansk dag – og det betyder f.eks. at DR – hele Danmarks public service kanal – også har fuld fokus på den dansk producerede musik. Men skal vi ikke gætte på at det mest bliver med meget at alt det vi kender i forvejen? Forventningerne om at høre nye ukendte kunstnere, der kan pirre nysgerrigheden – skal nok ikke sættes for højt.

Så derfor kommer der her på SIDE 33 i dag, og selvfølgelig fremover masser af fokus på den store bredde af grænseløs kvalitet, der rent faktisk findes på den danske musikscene.

Tag bare sangeren og sangskriveren SOLVEJ, der i 2018 albumdebuterede med det fremragende ”Fra Vestjylland og hjem”. En album, som fan af f.eks. Rikke Thomsen, Mads Mouritz og Allan Olsen bør tjekke ud – for ligesom de benævnte evner hun i den grad at dele ud af egen erfaring og sætte det i større perspektiver i sin sangskrivning. Hun er da også blevet spillet hele 7 gange i DR radio – dog ikke indenfor det seneste år!

Hun er nu aktuel med singlen ”Double denim” fra det kommende album ””Drømme på dage, hvor tanken er tung”, der er optaget i både Nashville, Nordjylland og i Vanløse. Et album, der som titlen mere end antyder, er lavet i Nordjylland og i Nashville, og også i Vanløse. Og det er med pedal steel, danske tekster, mundharmonika, cowboystøvler, tværfløjte, trommer – og alt det andet. Side 33 fornemmer at der noget at glæde sig til!

Er du typen der samler på vinyl – og vil være sikker på at få denne lovende omgang med spirende skandinavisk western noir  i sin samling, så er det med at støtte SOLVEJ ved at bestille den på forhånd via crowdfunding :  https://www.booomerang.dk/projects/nashvillenordjylland/…

Og som sagt er der meget andet lovende nyt – og en masse halvt nyt – som desværre er druknet i det sidste halve år, hvor COVID-19 har lagt låg på så meget – og så lige konflikten mellem YouTube og Koda så oveni! .

Vi vil derfor her og nu – blot kort og godt – præsentere efterfølgende 16 videoer uden mange andre ord end – at de kort sagt ANBEFALES fordi det er godt! – og hvad angår musik – gør det jo ikke noget det smitter – slet ikke når det på humøret. Så om du er til blues, roots, pop, indie, rock, hip-hop, singer-songwriter eller alt det et sted i mellem, så håber vi at du er enig i at der i denne videopakke er noget, der kan pirre nysgerrigheden og glæde musikhjertet.














Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.