Mike Tramp var i det meste af august/september rundt i fem forskellige lande i Europa og give 20 koncerter sammen med den musikalske makker Marcus Nand. Nu fortsætter han fra i morgen sin Europa tur sammen med sit faste band “Band of Brothers” med 9 koncerter i Tyskland og 2 i Norge – inden de vender snuden hjem til Danmark for at give 8 koncerter fra den 01.11 i Tøjhuset i Fredericia og frem til den 04.12 i Egedal Kulturhus i Stenløse. Vi fik anden del til vores lille interview serie med Mike Tramp – her i pausen mellem de mange udenlandske spillejob – og igen kan vi konstatere, at Mike Tramp aldrig pakker et svar ind! Læs med her –
Du har netop afsluttet din duo turne med Marcus Nand – og har nu taget en lille pause på turen – dog med et enkelt afstikker i Hvidovre den 05.10, inden du tager Band of Brothers med på den videre Europa tour – med start den 09.10 i Hamburg. Hvad føler du, at du personligt har fået med hjem efter den første halvdel af din Europa tour?
MT: Føler mig stolt og glad, det er gevinsten og belønning af hårdt arbejde, planlægning og at jeg stoler på mig selv og mine beslutninger. Samtidig har jeg også haft den bedste rejsekammerat, bedste band medlem og bare en kanon fyr på alle måder i Marcus Nand. Jeg ser frem til det næste vi skal lave sammen.”
Har tingene spillet for Jer hele vejen, eller er der kommet nye gode, sjove eller scary anekdoter til the never ending story of Mike Tramp on the road? Hvad husker du personligt som den foreløbig fedeste oplevelse på turen?
MT: Jeg kan ikke komme op med en ting som gik galt for os, vi var/er et super team. Når du arbejder og spiller med et menesker som tænker og føler fuldstændigt som dig selv, så når du det ultimate. Mange gange gennem dagen, fangede vi hinanden i at sige “Det sku jeg lige til at sige” eller “Jeg tænkte på det samme”. Jeg er kæmpe fan af det, en som næsten lige er et skridt foran dig.
Du har som nævnt haft et enkelt job i Danmark inden du drager mod udlandet igen – og det er i Danalund Ungdomsklub – og overskuddet fra koncerten går til Støtteforeningen Danalunds Venner. Man fristes til at spørge om ungdomsklubber og støttearrangementer simpelthen er en del af mennesket Mike Tramps DNA?
MT: Jeg tror bare det er en del af den samme slags menesker som mig selv, og med samme baggrund som kontakter mig. Vi kommer fra det samme sted, snakker det samme sprog. Og da jeg er flasket op på nostalgi, så er det Wienerbrød for mig
Musikalsk er du rykket mere og mere over til den klassiske rock stil. Bossen i den genre – Bruce Springsteen er lige rundet de 70 år. Har han for dig haft en væsentlig rolle som inspirator eller andet – f.eks. troen på at livet som rockmusiker ikke har nogen pensionsalder?
MT: Det musikalske ryk gjorde jeg i 1996, da jeg skrev og indspillede mit første solo album “Capricorn”. Beslutningen jeg tog var – Vær den du er og der hvor du kommer fra. Og det var folkrock fra 60’erne og 70’erne på Vesterbros torv og Vesterbro Ungdomsgård. Springsteen kommer ind i mit liv i 1980 og blev en slags, “Det her har jeg hørt før, det er der jeg kommer fra”. Det tog mig 16 år før jeg ankom tilbage til det sted. Samtidig er Springsteen et forbillede i hvordan man bliver gracefully old, laver det som passer en og ens alder. Alle og alt hvad jeg kendte til i 80erne, er nothing but a joke. Der findes ikke et band, som er gået videre med stil og class, jeg kan ikke komme langt nok væk fra det. Nu ved jeg hvorfor jeg sloges med dæmoner inden i mig selv gennem 80erne, når jeg spurgte mig selv hvorfor det var jeg følte mig fremmed.
I øjeblikket kan man spotte dig som en del af det 100 m/k store musiker panel i det musikalske underholdningsprogram ”All Together Now” på TV5. Det virker til at panelet hygger sig gevaldigt. Men der jo ikke meget Rock’n roll over det – bortset fra dit outfit naturligvis. Hvad fik dig til at sige Ja til at deltage i sådan et program – og hvad var egentlig dine forventninger til hvad du og seerne får med fra programserien?
MT: Det var 5 hyggelige dage med en helt masse dejlige og søde folk, som man også har brug for at snakke med. Jeg har sagt nej til 10.000 tilbud fra TV shows. Jeg deltager kun i noget, hvor jeg ikke skal lave om på mig selv. Her får jeg både chance til at provokere lidt og være ham som ikke er som de andre….