Stærk fortolkning af Neil Young’s Heart of Gold

"Canadiske Midnight Shine kommer til Europa for første gang med deres native-roots-rock"

Fotograf: PRESSEFOTO

Midnight Shine med Adrian Sutherland i front er et roots baseret band, der evner at skabe et musikalsk lydbillede, der mere end bare rocker. Det giver noget ekstra, og ikke mindst spændende glimt af deres fjerntliggende landskab og hjemstavn. De har nemlig rødder fra det isolerede samfund Attawapiskat i det nordlige Canada, hvor man dagligt kæmper med at tackle mange sociale problemer med f.eks. forurenet vand, mugne boliger, afhængighed, og selvmord.

Bandet har over 3 album prøvet at skrive sig musikalsk ud af problemerne – og er på den baggrund i hjemlandet blevet en vigtig aktør, som bindeled imellem oprindelige folkefærd og dagens samfund. De er kort sagt en god og relevant mediehistorie.

Den historie bringer de nu til Europa når de spiller deres første europæiske job på den anerkendte Reeperbahn
Festival i Hamburg
den 21.09. Her vil de blandt andet præsentere, deres seneste par singler. Deres version af  den gamle
Neil Young klassiker ”Heart of Gold” – tilsat deres lokale Cree sprog, og så deres deres originale kærlighedsprotest- sang “Leather skin”.

Det er det man kalder en solid præsentationspakke, hvis man spørger hvad Side 33 mener. Lyder bestemt, som et band der ville klæde såvel Roskilde Festival som Tønder Festival næste år.  

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.