Stærke danske stemmer kalder blidt – men klart – på ligestilling

”Ny video til ’Hold dit hjerte’ blødt fra Nana Jacobi sang’ feat. Annika Aakjær og Jeanett Albeck”

Fotograf: PRESSEFOTO

Den 26. februar udkom Nana Jacobi’s fejende flotte fjerde album ”Magnet Sky”. Her finder man blandt andet det blidt bankende og effektfuld glødende nummer ”Hold dit hjerte blødt”. Den sang får her på Kvindernes Internationale kampdag – eller den feminine festdag, som Nana Jacobi har døbt den – en billedside, der samtidig i sin opbygning afspejler den Coronatid, vi alle er en del af.

Sangen ser ind i tidens debat om køn og sexisme. Det var derfor vigtigt for sangskriveren Nana Jacobi at sangen både i indspilningen og i videoen fik mange afsendere – og ikke kun bæres af hendes stemme. Den følelsesfulde elektronisk pop-ballade er derfor gæstet af Annika Aakjær og Jeanett Albeck, som leverer nogle af deres måske mest inderlige vokalpræstationer til dato – og det siger rent faktisk ikke så lidt! .

Nana Jacobi – der også er filmkomponist og var med-initiativtager til det succesrige koncertkoncept Hun Solo fortæller om sangen:

“Sangen forholder sig, på en kærlig måde, til det skred der sker netop i denne tid, når det kommer til temaer om køn, og værdier der knytter sig til køn. Mange kvaliteter, som traditionelt set har været forbundet med ‘det feminine’ har tidligere været betragtet som svagheder.

Vi har haft en kultur som belønner dominerende, barsk adfærd, og hvor der lægges låg på detfølsomme. “Ret ryggen!” “Be a man!” “Tough’en up!”, har mange drenge fået at vide, for at kunne blive “rigtige mænd”. Nu er alle køn ved at lære at vi godt kan være stærke og følsomme på samme tid. At vi alle kan være stærke og holde vores hjerte blødt. Det skal vi huske når vi taler sammen om emner som køn og diversitet, for det forvandler sig hurtigt til formålsløs mudderkastning, og ikke reel dialog”

Sangen kommer naturligvis også med et klart budskab, som alle tre artister brænder inderligt for, nemlig lighed mellem mennesker, både når det gælder køn, etnicitet, seksualitet, alder m.v. Budskabet manifesteres i den aktuelle musikvideo, som består af utallige videobidder, indsendt af folk fra hele Danmark, på en opfordring fra Nana Jacobi via sociale medier. Folk har filmet sig selv mime sangen, mens de fortolker sangen på en måde de selv har ønsket.

2020 har på så mange planer været et udfordrende og vanvittigt år lige fra hele corona-situationen, over et uropræget og nervepirrende amerikansk valg, et voldsomt Black Lives Matter oprør, og en stor intens metoo bølge i Danmark. Oven på sådan et år – og den stadig usikre start på 2021 – føles det på alle måder rigtigt og vigtigt at der er nogle stærke stemmer der kommer ud med et klart, positivt og kollektivt statement om at stå ved den man er, at rumme hinandens forskelligheder, og at holde sit hjerte blødt – og i hårde tider.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.