Stil skarpt på lyden af de gratis glæder

"Vi sætter stor pris på LIVE musik - mens resten skal være et gratis tag selv bord - hvorfor?"

Fotograf: Brian Selander

Vi er midt i en helt speciel tid – en alvorlig COVID-19 situation – der har kastet vores vaner og daglige trivsel ud på ukendt territorium.

Vi var blevet så vant til at kunne tage ud og høre musik – og gladeligt betale mere og mere for det – fordi vi kan. Eller rettere fordi en del kan. Det er rent faktisk ikke alle der har råd til at betale 300 kr. og opefter for de største danske navne – og ofte noget mere for de store udenlandske navne.   

Men sådan er udviklingen – for kun på landevejen – og via koncertindtjening kan musikere i dag tjene penge, med mindre at de ”sælger ud” og bliver målrettede reklamesøjler ligesom etablerede sportsstjerner – eller er heldig at få deres musik i film, serier eller reklamer – eller afspillet i det offentligt rum.

Der er mange penge i musikindustrien – rigtigt mange penge for de forholdsvise få. Hvorfor? Tjah, vel mest af alt fordi det afspejler hvad os, der er forbrugere, kan og VIL bruge vores penge på.

Det betyder sådan set også, at os, der altså er forbrugere af musik, rent faktisk kan ændre på tingenes tilstand hvis mange nok vil. Men der er en del der tyder på, at det vil vi ikke. Og så må vi jo bare tage konsekvenserne, og lade musikken flyde strømlinet og topstyret af kolde regneark og forbrugsanalyser.

Skræmmebillede. Måske. Men det er vel et fakta, at så længe vi ikke anerkender musik og musikere, som et belønningsværdigt erhverv, der altid bør honoreres levedygtigt ud fra værdien af den vare, som de leverer til den fælles kulturforståelse, der binder os alle sammen – også når vi er hver for sig – ja, så må vi nok nøjes med det mere smalsporede, forudsigelige og forventelige. Det gamle ordsprog om at vi ligger som vi har redt, gælder så sandelig også her!

Denne krise har i hvert fald ikke rejst debatten om hvad vi som forbrugere vil med musikken – og om det virkelig er det helt rigtige, at den som udgangspunkt bare skal være gratis for os alle via digitale tjenester – som igen tjener kassen til glæde for de ……… ja, rigtigt gættet – forholdsvis få.

Men hvorfor er det blevet sådan, at vi accepterer at betale i dyre domme for at gå til live koncert, men ikke vil betale en kunstner for at lytte til vedkommendes musik derhjemme? Hvorfor er det rimeligt at det skal blive ved at være sådan? Hvem har i virkeligheden behov for at have mindst 20 millioner numre at vælge imellem?

Hvorfor ikke være mere herre over soundtracket til ens eget liv. Det der afspejler én som person, som menneske og musiklytter.

Jeg har desværre ikke nogle færdige løsninger på hvad der er fair og ikke fair – jeg ville bare ønske at der var flere der tænkte over den her ulighed, der præger musikbranchen, og at der var flere uafhængige kunstnere, der stod sammen – tænkte kreativt og måske lavede et sobert og ærligt alternativ, der kunne sikre at noget mere af pengestrømmen i branchen gik til den eller dem der rent faktisk leverer den vigtigste vare – NY MUSIK!   

Der popper hele tiden ny ideer op – men det er ligesom at mange kæmper små kampe hver i sær – fremfor at samles. Det gælder sådan set også omkring musikformidling, der også forventes at være gratis – og derfor er spredt ud til på ildsjæle, der så hver for sig kæmper for sit – ja, SIDE 33 inklusiv – jeg fejrer gerne for egen dør først!

Jeg glædes personligt over initiativer som f.eks. det Per Vers laver på onsdag – hvor han eksklusivt på vinyl udgiver et album – som kun trykkes på dagen fra Nordsø Records i en-til-en i forhold til de bestillinger der kommer ind der. Musik må da godt være eksklusivt – og musik må godt være en attraktiv vare – som alle ikke nødvendigvis har en ret til – med mindre man kan og vil betale for varen. Jeg håber det bliver et brag af en succes, og at det kan åbne op for nye samarbejdende og tværgående muligheder fremadrettet.

Nå – men mens du forhåbentlig tænker lidt over tingene – ligesom jeg selv gør – så nyd da her noget musik kvit og frit i denne sammensatte VIDEO six-pack af nye stærke numre, der bare kalder på og fortjener opmærksomhed.   

Forleden anmeldte vi den nye EP fra Murky Monroe – og et af de bedste numre på den stærkt anbefalelsesværdige EP er ”Wolves”, som har fået sig en fin akustisk live udgave med video – hvor Mazdak Khosravi’s dybe baryton stemme virkelig brager igennem – se med her:


Stefan Mørk har ovenpå hans seneste fremragende single “Rise” valgt at følge hurtigt op med en ny single ”Giving Up” – en enkel, iørefaldende og vedkommende americana sang – om IKKE at give op – og et sådant budskab kan vist ikke gentages for tit – heller ikke i disse tider :


Så har de uforlignelige herrer fra ROVDRIFT igen begået en LIVE session, der viser, at deres skramlende  folk-blues måske er noget af det mest interessante på den voksne danske musikscene lige nu – og at de i Carsten Bjørnlund har en vokalist – der har kvaliteterne til at tage den stafet, som Povl Dissing en dag sender videre.


Amerikanske Jesse Malin skulle have spillet LIVE her i Danmark i maj – blandt andet for at promovere hans seneste album ”Sunset Kids”, som nok må betegnes som det bedste album han har lavet i mange år. Og det i hvert fald ikke blevet ringere af at Lucinda Williams gæster på et par numre, som f.eks. dette ”Dead On”:


Man bruger ordet SEJ om Lucinda Williams. Det samme kan kun siges om Willie Nile. SEJ og sympatisk. Ikke mange nuleverende ROCK musikere er mere “real deal” og autentiske end den efterhånden 72-årige Wille Nile – der med hjembyen New York som omdrejningspunktet – igen leverer et af disse tidløse rock album, der ikke kan bestilles på forhånd, selvom det hele næsten lyder, som noget man har hørt før. Forvirret? – så tjek bare hele hans ”New York at Night” album – og find forklaringen på hvorfor verdensstjerner lige fra Bruce Springsteen, via Lou Reed til Bono altid har respekteret denne spradebasse og spirrevip, der dog på denne single ”Under This Roof” viser sig fra sin noget mere afdæmpede side:


Lad os også slutte på den blide tone – fra det australske stjerneskud Steph Grace – der fra sin nuværende bopæl i Berlin – har begået et af den slags numre, der tænder lys og lykke i musikhjertet, måske ikke mindst hvis man har været så heldig at opleve hende LIVE – hvilket en del gjorde sidste år da hun gæstede det skønne spillested BARTOF station på Frederiksberg.


(Opslag redigeret 23.05 kl. 09.30)

Leave a Replay

Vil du være en del af ”SIDE 33"?

Få Nyhedsbreve og andre fordele. Skriv dig op her, og hør nærmere.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.