Der er nok nogenlund lige så mange holdninger til prisuddelinger, som der er prisuddelinger. For kan der reelt være meget mere i en sådan uddeling end et forudsigeligt rygklapperi til allerede etablerede kunstnere og lidt ekstra efterfølgende stof til marketingsafdelingerne i de store etablerede pladeselskaber?.

Carl Prisen gav i går et godt bud på at det kan der rent faktisk. Prisen afholdes og afvikles af Musikforlæggerne i Danmark – i går for ottende gang.

Side 33 var til stede i fem hyggelige eftermiddagstimer, og kan konstatere, at det var en prisfest, der hele vejen igennem signalerede, at musikken rent bliver taget alvorligt – og at selve prisuddelingen gerne skal afspejle både den etablerede bredde og den boblende talentmasse, der er indenfor dansk musik på tværs af genrer og grænser.

Hele 15 priser blev uddelt denne eftermiddag i den smukke sal i Axelborg i hjertet af København, hvor folk var sprittet godt af og placeret ved faste pladser ved de runde borde. Æresprisen blev i år tildelt til Hanne Boel, der igennem snart 40 år har formået at bringe en særegen mørk sjæl og en stor stemme i spil – på sin helt egen facon og uden nogen form for kommerciel leflen, samtidig med at hun har lært fra sig, og inspireret nye generationer.

Prisoverrækkelsen – der blev motiveret af formand for Musikforlæggerne i Danmark Ole Dreyer var også ledsaget af en flot produceret video hvor blandt andre produceren m.v. Poul Bruun og Thomas Helmig fik sat velvalgte ord på hvorfor det er noget så berettiget, at netop Hanne Boel får tildelt denne Ærespris. Med prisen følger 30.000 kr. som vinderen – med det ædle formål at sætte lys på en anden kunstner – skal give videre til en anden person fra musikverdenen, der fortjener et håndklap – og en anerkendelse. Valget faldt på den dejligt uortodokse sanger og sangskriver M. Rexen – som Hanne Boel i sin begrundelse blandt andet kaldte ”en gaseksplosion af talent – helt uden filter”. En artist, der sprænger rammer når det bliver forudsigeligt, og generelt er både grænseløs og evigt søgende i sit musikalske udtryk, der ikke sådan kan genre rubriceres, men rummer alverdens gode input fra både worldmusic, folk, pop, rock og indie scenen.

Som gæst fornemmede man en respekt for priserne, og selvom folk som Niels Brandt og Louis Barnholdt Clausen (The Minds of 99), Kira Skov, Baest, AddisAbabaBand og Alphabeat alle måtte gå hjem uden priser virkede de bestemt ikke som nogle, der følte de havde spildt deres tid. Man fornemmede en anerkendelse hos alle tilstedeværende for de forskellige priser, for hinanden, for vinderne og ikke mindst for det arbejde som Musikforlæggerne i Danmark og Koda Kultur lægger for dagen.   

Takketalerne var generelt korte men velovervejede og seriøse. To gange var William Asingh aka Vera på scenen og hente priser – først sammen med Mads Koch som årets producer (for Lord Siva) og siden som en af holdet bag Lord Siva, der også fik prisen for årets mest spillede sang. Asingh spurgte her ind til om den tidligere taler ex-minister Brian Mikkelsen stadig var til stede. Det var han ikke, men alligevel, så ville Asingh da ikke undlade at nævne at der ærgrede ham at Brian Mikkelsen havde været en del af en regering, der havde skabt øget racisme i det danske samfund, ligesom han undrede sig over at navne som Gilli og Branco ikke fik større anerkendelse.  

Han var ikke den eneste der måtte på scenen to gange også JADA og hendes hold måtte op to gange, og JADA fortalte en sjov lille anekdote om at hun faktisk i cirka otte måneder spillede hittet ”Lonely” med ren vrøvletekst uden nogen opdagede det – heller ikke på hendes første optræden på Roskilde Festival – men så fik holdet omkring hende sat de rette ord på, og the rest is history, som man siger.

Også Claus Hempler – der ikke kunne være tilsted pga opgaver som censor ved rytmekonservatoriet et  – vandt to priser, og blev behørigt hyldet af Per Vers, der oplæste et par af hans tekster, og beviste at et fedt flow også kan være nok til en god tekst. Jet tror faktisk hans oplæste udgaver var blevet godkendt at crooner-censoren ham selv.  

Per Vers var generelt en ganske underholdende og uhøjtidelig konferencier – og undervejs leverede han de bemærkninger, der var værd at huske – som f.eks. efter Ginne Marker havde været på scenen og givet en smuk udgave af hendes ”Someday” sammen med blandt andre Aske Jacoby – og Per Vers blot tørt konstaterede – ”Man ved bare at når man har Aske Jacoby med i bandet, og han så automatisk stiller sig i baggrunden, så er man altså selv en hamrende god guitarist”

Og det er Ginne Marker, ligesom hun er en glimrende sanger og sangskriver, og derfor var det også helt fortjent at hun vandt både Talent prisen og prisen for årets Jazz komponist – selvom det reelt set er alt for smalt at kalde hende netop jazz komponist. Hun er mindst lige så meget klassisk singer/songwriter – til tider folkesanger.  Kort sagt – et stortalent – man ikke bare kan putte i en bestemt kasse.

I sin takketale for talentpirsen – hvor hun var nomineret sammen med Clara Toft Simonsen og Tessa sagde hun ganske rammende efter først at have takket hendes tætte samarbejdspartner Aske Jacoby og hans lille pladeselskab Giant Birch – direkte henvendt til de to andre nominerede hun sad sammen med ved bord 1 – ”hvor er det fedt at vi er tre unge kvinder, der kan hver vores shit rigtigt godt”.

Og at alle nominerede og alle vinderne i den grad kan hver deres shit – uanset alder, køn, hudfarve, geografi, baggrund og musikgenre – var måske aftens stærkeste budskab at få med under alt det andet afslappede, men pænt opsatte arrangement.

Der var god stil til alle sider – og en tro på at musikken fortsat spiller – også i ellers så mærkelige tider.

Musikken spillede også undervejs – og ud over Ginne Marker og M.Rexen til sidst, gav LIVE STRINGS feat. Mathias Heise en næsten guddommelig smuk hyldest til netop afdøde og tidligere modtaget af Carls Ærespris Bent Fabricius-Bjerre – ved at fortolke hans “Norwegian Sunset”. Nok aftens højdepunkt,selvom også Julie Maria og Nikolaj Busk (piano) også gjorde flot figur med deres præsentation af deres nye “Frihedssangen”, som de havde skrevet sammen med Anne Vad i forbindelse med ALSANGS sangskriverkonkurrence, hvor vindersangen skulle bruges i forbindelse med markeringen af 75-året for Danmarks befrielse. Friheden flyver – det det samme gør dansk musik – det sætter vi stadig pris på her hos Side 33.

Den fulde vinderliste er som følger:

ÅRETS INTERNATIONALE SUCCES: Lene Dissing & Peter Bjørnskov

ÅRETS PRODUCER: William Asingh & Mads Koch Kjærgaard

ÅRETS KLASSISKE KOMPONIST – Stort ensemble: Simon Steen-Andersen

ÅRETS KLASSISKE KOMPONIST – Lille ensemble: Martin Stauning

ÅRETS KOMPONIST SCORE: SØS Gunver Ryberg

ÅRETS TEKSTFORFATTER: Claus Hempler

ÅRETS KOMPONIST BØRN: Marie Keis Uhre, Daniel Fält og Katinka

ÅRETS KOMPONIST ROOTS: Eliel Lazo

ÅRETS KOMPONIST POP: Emilie Molsted Nørgaard, Morten Winther Nielsen, Niels Kirk, Jonas Bark, Awinbeh Ayagiba, Malthe Rostrup, (JADA).

ÅRETS MEST SPILLEDE SANG: Lord Siva & Vera “Paris”

ÅRETS TALENT: Ginne Marker

ÅRETS KOMPONIST ROCK: Claus Hempler

ÅRETS KOMPONIST JAZZ: Ginne Marker

ÅRETS SANG: JADA “Lonely

MUSIKFORLÆGGERNES ÆRESPRIS: Hanne Boel