Gordon Matthew Thomas Sumner, født den 2. oktober 1951 i Wallsend, Northumberland, England, er verden over bedre kendt under kunstnernavnet Sting og ikke mindst som tidligere forsanger i The Police. Han er stadig aktiv med succes i eget navn og har for nyligt påbegyndt sin ’My Songs Tour 2021-22’ med godt 70 koncerter fordelt over 16 lande. Turnékaravanen gør et enkelt stop i Danmark den 24. juni 2022, hvor Fængslet i Horsens lægger ramme til eventen.
Sting fylder 70, men ligner ikke en, der just er tynget af sin alder. Hans solokarriere toppede for mange at se i 1993 med ‘Ten Summoner’s Tales’, et mindre mirakel af et popalbum, der fornemt blev fulgt til dørs under den efterfølgende turné med noget af et drømmeband i ryggen. Perfektion, passion, elegance og energi blev kombineret på forbilledlig vis. Ikke så sært når man bakkes op af Vinnie Colaiuta på trommer, Dominic Miller (guitar) og David Sancious bag keyboardet – rene supermænd. Desværre satte pænhedens tyranni ind med en række småkedelige albums til følge.
Albumsalg i 100 million klassen plus en syndflod af priser, udnævnelser og udmærkelser herunder 17 Grammy Awards er blevet briten med den markante tenorstemme og det veltrimmede ydre til del. I teenageårene sneg Sting sig ind her og der for at lytte til bands som Manfred Mann og powertrioen Cream, der musikalsk satte sig varige spor. I midten af 70’erne arbejdede han et par sæsoner som uddannet lærer og var sideløbende aktiv på den engelske jazzscene i forskellige bands. Kapelmesteren i et af dem, The Phoenix Jazzmen, mente, at den gode Matthew Sumner i påklædning og skikkelse mindede om en bi, hvilket affødte øge- og kunstnernavnet Sting.
I 1977 flyttede Sting fra Newcastle til London og dannede The Police sammen med trommeslageren Stewart Copeland og den ni år ældre guitarist Andy Summers. Frem mod bruddet i 1983 opnåede trioen status af en af verdens største og bedst omsættende rockattraktioner.
Samme måned, som deres tredje album ‘Zenyatta Mondatta’ udkom i oktober 1980, gav The Police en triumferende magtdemonstration på tysk tv’s musikslagskib ‘Rockpalast’ transmitteret til det meste af Europa fra Grugahalle i Essen. Publikum gik totalt amok, og denne signatur i en sart alder af 15 år sad som hypnotiseret foran sort/hvid skærmen. For en stund gled bumser og angst for det modsatte køn i baggrunden, mens trioen med Sting i front på vokal, bas og elektrisk kontrabas lagde alt og alle ned. Om Sting havde sunget højt fra den lokale telefonbog, ville salen have kogt alligevel. Tal lige om star quality.
Solokarrieren kom lovende fra start kunstnerisk som kommercielt med det jazzede ‘The Dream Of The Blue Turtles’ i 1985 fulgt op af det genremæssigt bredtfavnende dobbeltalbum ‘… Nothing Like The Sun’ to år senere. 1991 udgav Sting ‘The Soul Cages’ et hyldestalbum til faderen, der sled sig ihjel i bådebyggerfaget og det barske liv i havnemiljøet. Sting kommer reelt set fra arbejderklassen, men forlod den forholdsvis tidligt i sit liv.
Sting gæstede Forum på Frederiksberg med kor og orkester den 1. marts 2000 som led i ’Brand New Day-turneen’. Som del af publikum den aften var det tydeligt at mærke, at det tidlige solomateriale og selvfølgelig godbidderne fra The Police-kataloget vakte mest jubel. De sange har kant, hvor noget af det nyere, der blev præsenteret, virkede anonymt. Det spillemæssige niveau kunne der imidlertid intet udsættes på. Sting er en knaldende dygtig håndværker såvel vokalt som instrumentalt. Det kan ingen tage fra ham. Stings generelle aktivitetsniveau i det nye årtusind har været højt med en længere række albums og projekter, der strittede i forskellige retninger. 2024-15 turnerede han med Paul Simon, og november 2016 udkom det første egentlige rockalbum i adskillige år, ‘57th & 9th’, der revitaliserede denne skribents interesse for fænomenet Sting.
Flere projekter fulgte præ og post Covid-19 pandemien, og et nyt soloalbum betitlet ‘The Bridge’ er annonceret til udgivelse den 19. november i år – og singlen ”Rushing Water” er netop udkommet – og med overraskende fuld udrykning!
I stil med Bono har Sting ligeledes engageret sig humanitært og politisk, især når det gælder kampen for menneskerettigheder globalt set. Indsatsen udføres dog med en del mindre patos end hos Bono, når det står værst til på den konto. Det har blandt andet Live Aid, Amnesty International, Elton Johns AIDS fund plus andre organisationer og enkeltstående begivenheder nydt godt af.
Sting har i alt seks børn heraf flere med sin nuværende kone, skuespillerinden Trudie Styler, der siden indgåelsen af ægteskabet i 1992 har været involveret i humanitær godgørenhed ved sin mands side.
Stort tillykke med de 70 år til Sting, en markant, velformuleret og yderst velbegavet personlighed, der deler vandene. Nogen kan ikke få nok af ham, mens andre nærmest løber skrigende væk. Det bliver Sting dog ikke mindre verdensstjerne af, og intet tyder pt på, at han agter at skrue ned for karrieren eller ambitionerne.