STORT TILLYKKE MED DE 70 – BRUCE SPRINGSTEEN!

”Born to Run - Born to be Boss"

Fotograf: Henrik Hildebrandt

”OPTAKTEN”

En af rockens absolut største enere, sangskrivere og poeter runder et skarpt hjørne i dag, og her følger nogle nedslag fra hans karriere splittet op i to dele med fokus på 70’erne og starten af 80’erne, hvor fødselarens mest markante værker blev udgivet.

Springsteen debuterede i 1973 med det ordrige og stærkt Dylan inspirerede album ‘Greetings From Ashbury Park, N.J.’ fulgt op af ‘The Wild, The Innocent and The E Street Shuffle’ samme år. Gennembruddet med den storladne stadionrock muskuløst tonesat af Bossen og hans E Street Band kom med ‘Born To Run’ i 1975. Springsteens karriere nåede de følgende sæsoner uanede højder, men ikke uden forhindringer.

”MOD NYE HORISONTER”

Den 2. juni 1978 udsendtes ‘Darkness On The Edge of Town’ efter tre års pause siden ‘Born To Run’. Juridiske stridigheder med hans tidligere manager Mike Appel gjorde det umuligt i en længere periode at udgive noget som helst, hvilket ingenlunde afholdt Springsteen fra at skrive sange – nærmest tværtimod og langt flere end der var plads til på ‘Darkness On The Edge Of Town’.

‘Darkness …’ er Springsteen, når han er allermest hudløs, rå, kantet og lyrisk tændt. Lyt blot til et nummer som ‘Adam Raised A Cain’, der handler om et smerteligt far og søn-opgør. Når hertil føjes et ensemble med så megen lydhørhed og potens som E Street Band, kan det næppe gå galt. Albummet besynger det USA, som Springsteen er vokset op i og føler solidaritet med.

“VED FLODEN”

Den smukt svungne og inderlige ‘Independence Day’ fra det modne og dobbelte mesterstykke ‘The River’ (oktober 1980) forbindes nok af en del med 4. juli, selvom sangen handler om en søns afsked med sit barndomshjem.

Husker tydeligt, hvordan jeg som 16-årig sneg mig ind i den lokale FONA biks i Aabenraa for at få fingre i ‘The River’ med dets overskudslager af i alt 20 sange, der samlet forløser en på daværende tidspunkt 31-årig mands oplevelser af et land i opbrud – visionært og vemodigt skildret i al sin visdom.

Med hormoner i blodet drømte jeg om uafhængighed fra mine forældre, mens de mange skæringer fra ‘The River’ om ensomme eksistenser, tabere, den lille mand i arbejdsuniform på fabrikken, bilkirkegårde, lykkelig og ulykkelig kærlighed og bagsiden af den amerikanske drøm blev spillet om og om igen på min Beogram 1700.

Springsteens septet performer hele vejen sublimt, så englene synger, og kragerne vender i hjertelandet, hvor skæbner mødes, og livet leves langt fra magtens epicenter i Washington.

Fra stampende og højtråbende rock´n´roll til storladne ballader – jeg kunne ikke få nok. Måske lærte vi mere fra en tre minutters sang med et fængende omkvæd og råt rykkende riff, end vi lærte i samfundsfag på Nygade Skolen, som jeg forlod med et bevis fra 9. klasse stadig med ‘The River’ på hjernen.

“MIN AFTEN I PARKEN”

Springsteen er i høj grad rockens fortid og nutid, og han kan meget vel også være dens fremtid – hvis han holder formen som sangskriver. Live kører det fortsat på højeste oktantal i op til tre en halv fire timer. Det ændres der næppe på, så længe fysikken holder. Det gjorde den så sandelig i Parken i København 14. maj 2013, hvor denne skribent sidst så The Boss og band plus forstærkning holde hof i knap tre timer og 20 minutter inklusiv en komplet gennemspilning af ”Born To Run”. Det formåede end ikke den notorisk dårlige akustik i vores nationalstadion at ødelægge glæden ved at overvære.

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.