Her følger anden af del af vores interview med den nye version af ‘dark-country’ bandet Superscum, som har oplevet lidt af hvert på vejen mod det debutalbum, der lander i starten af 2022, og som EP’en “Orbit”, der udkom i går den 17.09.21, så lovende ‘teaser’ for.
Men her i anden del af interviewet kigger vi nærmere på de mere generelle spørgsmål, om hvem der har været soundtracket til deres eget liv, hvad de ville protestere imod hvis de fik til opgave at skrive en moderne protestsang, hvor de selv får musikalsk inspiration, og hvem de senest er blevet musikalsk forelsket i.
Jeg kan love overraskende – men også ret gennemtænkte svar – der mærkes som et bevis på, at livets overordnede mål aldrig må være ensretning.
SIDE 33 – Hvis I fik til opgave at skrive en form for moderne protestsang – hvad ville I så protestere imod? – og kort hvorfor?
SUPERSCUM – ”Diskrimination af minoriteter, den dårlige tone mennesker imellem. Det er svært at svare på. Protest er et stærkt ord, og vi er måske mere tilhængere at en god snak og en venlig opfordring. Noget der dog ligger os alle på sinde er, hvor trist og uretfærdigt nogle grupper af mennesker bliver behandlet, særligt minoriteter eller individer der på sin vis skiller sig ud fra mængden. I 2021 burde der efter vores mening være en betydeligt større forståelse for og anerkendelse af mennesker, som på den ene eller anden måde er anderledes og tænker anderledes end en selv. Hvis det blev mere udbredt at møde mennesker anderledes fra dig selv med nysgerrighed, venlighed og respekt frem for den fjendske tone, der ofte ses, ville det efter vores mening gøre verden til et bedre sted”.
SIDE 33 – hvad har (alt til trods) været de mest positive musikalske oplevelse for jer indenfor det sidste år?
SUPERSCUM – ”Der er mange fede oplevelser til trods for hvordan verden og musikbranchen har set ud i et stykke tid nu. Der har selvsagt ikke været store koncertoplevelser, men til gengæld har vi haft den ene optur efter den anden i vores arbejde med pladen og sangskrivningen, hvor vi nyder at have fuldstændig frie tøjler. Det første klimaks må siges at være udgivelsen af “Subtle,” som skød et nyt kapitel i gang for os som band, men vi er sikre på, der kommer mange flere højdepunkter i fremtiden”.
SIDE 33 – Hvordan holder I jer generelt opdateret i forhold til at opdage nyt musik?
SUPERSCUM – ”Vi benytter os i udpræget grad af blogs, playlister, youtube etc. og når vi en sjælden gang zapper over P3, vi lytter mest til P1, kan det ske, der er noget der fænger. Der ikke noget federe end at få anbefalet noget nyt og spændende, man kan dykke ned i, og når en af os så har opdaget noget lækkert, er det altid interessant og se, om resten af bandet er enige, for vores smag er på nogle punkter vidt forskellig.”
SIDE 33 – Hvornår er I sidst selv blevet godt og grundigt musikalsk nyforelsket – og i hvem?
SUPERSCUM – ”Det bliver vi hele tiden, og det er jo heldigvis ok, når det kommer til musik. Nogle af de nyere forelskelser for os er Zeal & Ardor, Gang of Youths, Hozier, Dopha, Astrid Cordes, Matt Maeson, Middle Kids og De 5.”
SIDE 33 – Hvis I skulle indspille en hyldest EP, hvor I fortolker nogle af de kunstnere, der har formet soundtracket til jeres eget liv – hvilke fem artister ville I så vælge – og (bare kort) hvorfor lige dem?
Mads – “Marcus Mumford – Min hyldest EP vil være til Mumford and Sons. Siden “Sign No More “udkom har jeg været kæmpe fan af den rytmiske overlegenhed som Marcus Mumford lagde for dagen. Hans evne til at mestre forskellige rytmer på trommer, guitar og sang på en gang, slog mig bagover. Derudover bryder hans karisma dybt igennem på hans fantastiske tekster og fængende stemme. Ligesom Superscum har Mumford And Sons gennemgået et stilskifte, men stadig holdt deres ægthed og integritet.”
Morten – “Guns N Roses. At forklare, hvad Guns N Roses gør, for at få gang i mine gamle følelser, kan være en udfordring. De formår gennem ekstrem ørehængende melodier og poppede omkvæd, at bevare en form for aggressiv “don’t care” attitude, som er en perfekt cocktail til mig. Min respekt for dem er stor, da de både leger med store ballader, og korte rock n roll’ede sange og mestrer det som kun få bands formår at gøre.
Søren – “Tim Christensen. For mig er han et fænomen i dansk musikhistorie på linje med Carl Nielsen og Kim Larsen. Hans musik har fulgt mig livet igennem og været en inspiration på flere fronter, kompositorisk, teknisk såvel som emotionelt. Jeg fik lejlighed til at hilse på ham for et par år siden, og mødet var nøjagtig lige så kluntet, som hvis en teenagepige skulle møde Justin Bieber.”
Peter – “Opeth. Jeg nåede et par år inde i udforskningen af metalgenren til et punkt, hvor det hele skulle være lidt mere “sofistikeret” og min bedste vens storebror sendte mig albummet “Deliverance” af Opeth over det gamle MSN messenger (en sang ad gangen plus cover – han havde nok downloadet pladen over Kazaa eller sådan noget) og jeg havde aldrig hørt noget lignende. Opeth har været mit yndlingsband lige siden… “
Brian – “Meshuggah. I min tid i Mnemic var Meshuggah og i særdeleshed Tomas Haake en stor inspirationskilde for mig. Jeg har haft æren se bandet spille live flere aftener i træk og de er i min bog et af verdens bedste livebands. Det hele går simpelthen op i en højere enhed. Derudover er de nogle herlige gutter, som kun gør det hele endnu mere perfekt.”
SIDE 33 – Hvad skal der ske i og omkring Superscum her i 2021/22 for at stemningen stadig er god og troen på fremtiden for bandet stadig er i behold hos jer alle?
SUPERSCUM – ”Stemningen for fremtiden er allerede virkelig god. Om få dage skal vi endelig ud og spille live igen for første gang i lang tid, og for første gang med Mads som forsanger, og vi glæder os helt vanvittigt til det. Vi er enormt glade og tilfredse med de nye sange, vi er i gang med, og det næste store mål er at få pladen færdig. Pt. sigter vi på udgivelse i starten af 2022”.
Jo vist – der er masser af se frem til fra Superscum, men deres bagkatalog skal man nu heller ikke kimse af og ikke mindst er den sidste single indspillet med Claus Flindt Bjerg og Katrine Schmidt en ganske smuk – skulle det vise sig, en svanesang – inden det næste skridt. Et skridt der heldigvis tegner til at blive et ganske givende øjeblik!