Superscum sætter ord på – de lever og har det godt

”Nye mål og gamle værdier er i spil - efter års tilløb og et afgørende CHOK!”

Fotograf: PRESSEFOTO

Den danske dark-folkscene er ikke voldsom stor, så hvis du holder af den genre, så har du forhåbentlig allerede opdaget af det nordjyske band Superscum i 2014 og 2016 udgav to slidstærke og stemningsmættede EP’er indenfor genren. Numre som ”Cursed” fra debut EP’en – og ”Devil In Me” fra den efterfølgende “Blackout” mere end lovende – og gav smag på mere. Det kom så i første omgang i form af singlerne ”Uncle of Sin” (2017)  og ”Clay and Stone” (2018).

Man fornemmede hjerteblod og en nervebanende nødvendig i de sange, der blev udsendt. Omtalte ”Devil In Me”, som udkom på ‘Veteranernes Dag’ den 5. September, handler f.eks om, hvor svært det kan være at tilpasse sig en normal hverdag efter at have oplevet krigens kaos på helt tæt hold, hvilket var tilfældet for bandets karismatiske forsanger Claus Flindt Bjerg. Fra han var 19 år og seks år frem var han i fire omgange udstationeret i FN og NATOs styrker. Voldsomme og traumatiserende oplevelser fra de år havde sat nogle dybe spor i kroppen og i sjælen – og fandt nu et frirum i musikken.

Superscum var dannet i 2012 af Claus Flindt Bjerg og Morten Højer, og kort efter stødte Søren Hoff til – og da debut EP’en mødte verden var de fem mand i bandet. I 2021 udgaven af Superscum er det kun Højer og Hoff, der er tilbage. For præcis et år siden – midt i indspilningen af deres kommende debutalbum – kunne man nemlig pludselig læse følgende på bandets hjemmeside:

”Det skal åbenbart ikke være nemt at spille musik i 2020 og for små to uger siden afsluttede vi samarbejdet med vores kære ven og forsanger, Claus.

Vores veje skilles, men SUPERSCUM fortsætter. Claus betyder meget for jer, det ved vi, og vi ved også, at det bliver nogle vanskelige sko at udfylde. Men ikke desto mindre har vi tænkt os at gøre et forsøg, og når vi har sundet os ovenpå de triste omstændigheder, begynder vi at søge med lys og lygte efter en ny forsanger”.

Den forsanger fandt de da Mads Ænæus Kristensen meldte sig på banen, og det bare klikkede fra første øjeblik i øvelokalet. Nu er bandet klar med EP’en ”Orbit”, der udkommer i dag, og som peger frem mod det længe ventede debutalbum, der er planlagt til at komme i starten af 2022 .

På “Orbit” bindes der dog også tråde til fortiden. Det kan du læse nærmere om nedenfor. For Side 33 har fået en snak med Superscum om fortid og fremtid, og ikke mindst hvordan bandet har kunne overleve den lange rejse, og hvorfor det er vigtigt for ikke bare de to originalmedlemmer, men for alle fem – Mads Anæus Kristensen – Vocal & Guitar, Morten Højer Jensen – Guitar, Brian Rasmussen – Trommer – Søren Hoff – Guitars Peter Kiel Jørgensen – Bass, at videreføre navnet Superscum . Du kan også læse om – hvad der på papiret synes af lidt for mange kokke – hos dem hverken fordærver hverken mad eller sangskrivningsproces, og sidst men ikke mindst hvordan man veksler en chokeffekt til et frisk og fremsynet startskud.

Personligt føler jeg i den grad at jeg med nedenstående svar er kommet langt ind i maskinrummet på disse fem musiker, fædre m.v. Det giver et åbent og ærligt indblik ind i hvad hvad musik kan, og hvad musik i gode menneskers lag formår, som en samlende katalysator mod nye mål – bygget på gamle værdier, og et fælles fundament.

Kald dem ”Dark country” – kald dem hvad du vil – deres fremtid lyder i mine ører ganske lys på baggrund af de fire numre de foreløbig har afsløret for omverdenen i deres nye konstellation.

Læs første del af interviewet her – og læs på anden del i morgen lørdag den 18. september – og vil du se VERDENS PREMIERE på denne opstilling af Superscum, så er det med at møde op den 29. september, hvor de spiller på den charmerende ølbar Ølluminati i Viborg.

INTERVIEW

SIDE 33 – Fra den første Superscum EP i 2014 til den anden i 2016 – kunne man høre en udvikling fra et ret klart dark-folk/country-rock udtryk – og til en mere uptempo og lys udgave af bandet, endda med anslag til mere poppede.  Siden fulgte et par singler ”Uncle of Sin” og ”Clay and Stone” – der igen vendte tilbage til den mere country/rockende – og her stadig med Claus Flindt Bjerg i front. Han forlod så bandet for et år siden, midt i indspilningen af jeres kommende debutalbum, og som jeg forstår det – ret pludseligt. En markant figur i Superscums historie og baggrund var væk.

Hvad blev afgørende for at I efter det første chok havde lagt sig, kom tilbage på sporet – og hvad afgjorde valget af Mads Anæus Kristensen som den ny forsanger – og den vej i skulle gå med ham musikalsk? 

SUPERSCUM – ”Claus har uden tvivl været en betydningsfuld person for bandet, og en markant frontfigur. Det altafgørende for at Superscum bestod var det sammenhold vi fire tilbageværende medlemmer havde, da Claus ikke længere var en del af bandet. Claus’ exit fik virkelig understreget, hvor vigtig dette sammenhold er for os, og i processen hvor vi skulle finde en ny forsanger blev det ligeledes et afgørende punkt.

Vi ville naturligvis have et menneske, som kunne begå sig tilstrækkeligt på sit instrument, men endnu vigtigere var det, at vi følte, personen kunne blive en del af den enhed, som Superscum er. Det var derfor, valget faldt på Mads som det nye medlem. Mads klikkede med os fra det minut han trådte ind ad døren til øvelokalet, og vi glemte hurtigt, at vi kun havde kendt hinanden ganske kort. 

Den nye musikalske retning kom helt af sig selv. Da først Mads var blevet involveret, prøvede vi os simpelthen frem – uden begrænsninger, uden fordomme men med masser af holdninger og ikke mindst lyst til at skabe noget sammen.”

SIDE 33 – Er der på det kommende album nogle optagelser eller sange tilbage fra Claus Flindt Bjerg tiden eller er i startet helt fra scratch?

SUPERSCUM –  “Flere af sangene på den kommende plade er født i tiden, hvor Claus stadig var en del af Superscum. Efter Mads kom med har det dog været vigtigt for os at gennemarbejde sangene igen som den nye konstellation vi er blevet, og det har resulteret i nogle meget omfattende ændringer af sangene. Indtil videre tegner der sig et mønster af, at sangene i deres færdige form er nærmest uigenkendelige fra deres rå udgangspunkt, så selvom de spæde ideer er fra tiden med Claus, er der ikke længere noget af hans sangskrivning tilbage i musikken, når den har været ‘i maskinen’.

Set i bagklogskabens lys, ville det muligvis have været nemmere og hurtigere bare at starte fra bunden og skrive nye sange, men det er vigtigt for os at vise, at vi kan komme i mål med de påbegyndte sange, på trods af den svære vej hertil.

En undtagelse er sangen ‘Drop The Gun’, som vi udgav for nyligt. ‘Drop The Gun’ er en gammel sang skrevet af Morten og Claus, de to grundlæggere af bandet. Sangen stammer helt tilbage fra tiden før bandets første officielle udgivelse, så selvom den også er blevet bearbejdet igen, trækker den mange flere tråde tilbage fra de mere country-inspirerede sange i vores bagkatalog. Vi har udgivet ‘Drop The Gun’ som en hyldest til det der var engang, og som en form for bro til vores nye materiale. Af den grund kommer den også kun til at figurere som en selvstændig udgivelse og bliver som sådan ikke inkluderet på albummet.

SIDE 33 – I kunne meget naturligt også have valgt at starte helt på en frisk ved præsentere jer under et andet navn, der måske endda kunne være lidt mere rammende for det musikalske indhold. Vores kollegaer hos GFRock skrev f.eks. i deres ellers ret begejstrede anmeldelse af jeres debut EP fra 2014 følgende: 

”Når det dårligste man kan finde ved et band, er bandnavnet, så er man da ikke helt ude i skoven”

Hvorfor var det vigtigt for Jer at holde fast i bandnavnet, når Superscum anno 2021 blot har to medlemmer – Morten Højer og Søren Hoff – der har været med hele vejen fra starten i 2012/13?

SUPERSCUM – En gammel klog græker sagde engang: Helheden er større end summen af de enkelte dele”. Superscum er ikke bare de medlemmer, der måtte være i bandet på et givent tidspunkt. Det er et fællesskab, som på sin vis også inkluderer vores familier, gode venner og de folk der lytter til vores musik.

Det er en kæmpe ting for os, at Superscum navnet kan leve videre, og det vil også gælde fremover, uanset om der er originale medlemmer tilbage i bandet. Hvorvidt Superscum så er et godt bandnavn er en helt anden snak”

SIDE 33 – Folk – og ikke mindst medier – har en tendens til at ville putte alt ned i kasser – og når vi taler om musik – gerne i genre. I taler i pressematerialet selv om at I alle har en fortid indenfor metalgenren, men omvendt peger de tre nye singler – ikke mindst ”Sublte” også undervejs i en mere pæn og poppet retning. Vil I dybest set helst høres uden af skulle kategoriseres som det ene eller andet?   – og hvordan vil I egentlig selv beskrive tilgangen til og indholdet på det kommende debutalbum?

SUPERSCUM – ”Vi håber bestemt på, at der er nogle, der vil lytte til os med et åbent sind. Vi ved dog også at ‘kasserne’ ikke er til at komme uden om, og det er helt ok. Måske er det nemmere at lytte til ny musik, hvis der er en snert af noget genkendeligt deri. For os handler det om, at vi henter inspiration fra mange forskellige steder, og den blanding vi ender op med bliver så til Superscums lyd.

Ganske rigtigt har fire af os spillet forskellige sub-genrer indenfor metalverdenen i vores yngre år, og det er stadig et sted, vi henter inspiration fra. Men inspirationen handler mere om, hvilke stemninger og følelser vi gerne vil kommunikere i musikken, og ikke så meget om dobbeltpedal og hurtige guitarsoli. Metal kan være kraftfuldt, storladent og tankevækkende, og det er kvaliteter, som vi prøver at trække med ind i vores egne sange.

I forhold til lyden af det nye album, så bliver der plads til lidt af hvert, men en af de store temaer er helt sikkert håb, taknemmelighed og positivitet. Det synes vi, der er brug for, særligt sådan som både vi som band og resten af verden har været udfordret de seneste to år. 

“Kunst” om det er litteratur, musik, film, billedkunst etc. er et spejlbillede af tiden, vi befinder os i. Vi ændrer os som mennesker og verden omkring os gør det samme. Vi tror, det er ganske naturligt, at man med tiden får lyst til at gøre nogle ting anderledes, måske skifter ens smag en smule, måske ændrer de store inspirationskilder sig. Det er lysten, der skal drive værket og det giver os rigtig meget motivation at vi giver os selv lov til at eksperimentere genremæssigt.” 

SIDE 33 – I er alle fem krediteret som sangskrivere. Det lyder umiddelbart som mange ’kokke i køkkenet’. Hvordan bliver en typisk Superscum sang til? Kan i sætte lidt ord på processen – og hvad der ligger til grund for de endelige valg i arbejdet henimod et helt album?

SUPERCUM – ”Ja, det er mange kokke, og der er en stor portion ‘kill your darlings’ undervejs i sangskrivningsprocessen. Det kan godt være lidt hårdt, og man skal virkelig være god til ikke at tage kritik personligt. Men det har altid været et dogme for bandet, at det endelige produkt er fælles eje, uanset hvordan det er blevet til.

En ny sang starter som regel med, at en af os har en ide med. Det kan være til en hel sang, eller bare en lille melodi. Når det er kastet op i plenum, har alle lov til at byde ind, og ikke kun i forhold til sit eget instrument. Vi kan alle spille på flere instrumenter, så det er ikke ualmindeligt, at vores bassist laver et guitar-riff, eller at trommeslageren foreslår nye akkorder til et stykke. Når vi synes, vi har et godt skelet, kommer der en lang process hvor vi prøver forskellige ideer af, indtil vi mener, puslespillet falder på plads.

Undervejs benytter vi os meget af vores studiefaciliteter. Det er hurtigt for os at indspille ideer, og når vi først har det optaget, bruger vi det til at arrangere sangene på computeren. De forskellige elementer kommer ikke i en bestemt rækkefølge, så udgangspunktet kan lige så vel være en tekst som et trommebeat.”

…anden del af interview følger i morgen.

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.