Svensk soul-komet spiller på MOJO i København i næste uge

Tilde med band er retro-soul på internationalt niveau

Fotograf: Henrik Andersson + Mads Kornum

Da Tilde med band i August spillede på Jyllinge Festivalen lød overskriften i vores omtale – ”Snakken går sikkert endnu – en ægte ”rising star” kiggede forbi”.

Tilde, der har et debutalbum bag sig med egne sange om et liv, der undervejs har haft mere mod- end medvind, evner i den grad at boltre sig indenfor soulmusikkens rammer, hvor inspiration fra såvel Nina Simone som Amy Winehouse kan fornemmes. Hun har en stærk og varm vokal, som hun udnytter både inderligt og intents, og samtidig er hun berigende bakket op af et hold mere end kompetente musikere, som hun for de flestes vedkommende har spillet sammen med i halvdelen af hendes lidt over 30 årige levetid. Det er således en både sjælfuld, sympatisk og musikalsk forsamling, der møder op på MOJO blues bar den 04.10.

Som en ren bonus har hun danske up-coming Julie Avaldorff med som opvarmning. Hun har senest udsendt singlen ”Holding Me back” – der lyder som den slags country-pop, der sagtens kunne gøre sig gældende på enhver radiostation i Nashville og omegn. Den er rent faktisk så iørefaldende at ens begejstring i skrivende stund kan være noget svær at holde tilbage.

 

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.