TERESE byder på 80’er lyd anno 2019

"Ny single emmer af fortidens hitpotentiale"

Terese er en nyt ungt band på den dansksprogede pop scene – centreret omkring sangerinden Terese Skovhus. Singlen “De lyser blå” er deres anden  single, og ekkoet fra navne som Ray-Dee-Ohh, News og  OneTwo er til at få øre på. Singlen er en frisk brise af en catchy og iørefaldende popsang, som næsten pr automatik tænder syng-med knappen og kalder på dansegulvet.

Sangen er skrevet skrevet og komponeret af Terese Skovhus, ligesom resten af den EP, som udkommer senere i år. Tidligere har singlen “Fantasy” været ude.

Om hendes musikalske inspirationer, fortæller hun i pressematerialet:

“Jeg er vokset op med navne som Anne Linnet, Lis Sørensen og Thomas Helmig, og selvom de for nogle i en periode har været betragtet som corny, er detalligevel dem, vi har sat på og danset til, når vi holdt privatfest. De har formået at skabe noget, som vækker fællesskabet, som vi kan skråle med på og som samtidig giver associationer til noget super privat og intimt. Det er også den følelse, jeg gerne vil skabe. Jeg vil gerne være din guilty pleasure.”

TERESE er som nævnt et band, der består af de to par Emilie, Troels, Mads og Terese. De har mødt hinanden i et kollektiv på Vesterbro og bor stadig i to af Københavns ældste kollektiver. Helt naturligt er bandet allerede blevet en slags husorkester i det københavnske kollektiv-miljø, hvor TERESE har givet koncerter i stuer og haver. F.eks. spillede bandet til 50 års jubilæet for kollektivet Maos Lyst sammen med blandt andet Niels Skousen, Burning Red Ivanhoe og First Hate.

Den 15.06 er Terese tilbage hos Maos Lyst, hvor hun er opvarmning til Avi Buffalo i en eksklusiv huskoncert.

Hør singlen her:

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.