Hugh Anthony Gregg III er næppe det mest mundrette navn, hvis man går efter en længere karriere i showbizz. Manden med dette fødenavn valgte i stedet at kalde sig for Huey Lewis, der i dag fylder 70 og sammen med sit band The News siden starten af 80´erne arbejdede sig op til at blive en kæmpeattraktion ikke kun på den amerikanske musikscene. Lewis er i besiddelse af en rå, robust og soulpræget vokal og noget af et es på mundharpe.
I forrige måned er det 40 år siden, at Huey Lewis and The News pladedebuterede med ‘Huey Lewis and The News’, og februar 2020 udkom Weather med kun syv numre og 26 minutters spilletid. Dette 10. studiealbum ser ud til at blive deres sidste, da Lewis siden foråret 2018 har måttet kæmpe med Méniére´s disease, en lidelse der medfører tinnitus, høretab og andre ubehageligheder. ‘Weather’ er indspillet i løbet af 2017, men skubbet til i år grundet sygdom. Af samme grund er al turneaktivitet indstillet.
Lewis, født i New York og opvokset i Californien, var dygtig til matematik og baseball, men besluttede sig i en alder af 17-18 år for at rejse rundt med sin mundharpe i USA i håb om at tjene lidt penge og opleve noget. Som blind passager fløj han til Europa og endte som gademusikant i Skotland og Spanien. I Madrid tjente han nok til en flybillet retur, og hjemvendt til de forenede stater startede han med at læse til ingeniør, men musikken trak mere end studierne, hvorefter turen gik til San Francisco Bay Area. Ud over at spille musik arbejdede Lewis sideløbende som tømrer, bryllupsplanlægger og fødevaresælger. 1971 blev han en del af country-rock bandet Clover og skiftede først navn til Hughie Louis og nogle år senere til Huey Lewis.
1976 drog Clover inklusive Lewis til Los Angeles, hvor den engelske sanger, bassist og producer Nick Lowe overtalte dem til at tage med ham til London. Clover nåede at indspille to albums i England, der ikke slog an, mens punkrocken bragede igennem, og i 1978 rejste Clover hjem igen. Inden da medvirkede flere af Clover folkene som backing for Elvis Costello på hans debutalbum ‘My Aim Is Tru’ dog fraset Lewis.
Til gengæld lærte Huey Lewis Phil Lynott, frontman i Thin Lizzy, at kende og medvirker som mundharpespiller under navnet ´Bluesey Huey Lewis´ på ‘Baby Drives Me Crazy’ fra dobbeltalbummet ‘Live and Dangerous’ (1978). Dernæst samlede Lewis sit eget orkester Huey Lewis and The American Express, men The News lød bedre, og ydermere undgik man at blive associeret med kreditkortselskabet af samme navn. Debutalbummets new wave inspirede pop-rock slog ikke rigtig an, og bedre held havde de med efterfølgeren ‘Picture This’ (1982), der kastede solide singler som ‘Do You Believe In Love’ og den fyrige ‘Workin For A Livin´ af sig.
Men efter udgivelsen af ‘Sports’ (1983) sagde det bang for Lewis og hans nyheder fulgt op af fem fuldfede singletræffere frem til oktober 1984: ‘Heart and Soul, ‘I Want a New Drug’, ‘The Heart of Rock & Roll’, ‘This Is It’ og ‘Walking On A Thin Line’. ´The News´ nåede selvfølgelig også til Europa og stjal overskrifter efter deres optræden som første band under den 14. Rockpalast Nacht Live aus der Gruga Halle In Essen 13-14. oktober 1984. Få måneder forinden havde jeg forlagt residens til et kollegiehummer i Sønderborg og lyttet til nogle af sangene fra ‘Sports’ uden at ryge op under baldakinerne af den grund, men det ændrede sig, da jeg drog til fest i nabolaget for at se direkte udsendelse fra tysk tv.
Huey Lewis og hans umanerlig tighte band væltede hallen i løbet af få minutter med ‘The Heart of Rock & Roll’, publikum kogte af begejstring, og jeg fandt ud af, at Huey Lewis and The News er en ting på plade og en helt anden live, hvor den noget sterile studielyd forvandles til en anderledes beskidt klang med plads til soli og uventede indslag. De kan deres kram plus deres rock-, blues- og soul-historie ingen tvivl om det. The News sparkede ganske enkelt røv med samtlige cylindre i bund, mens Lewis gejlede mængden op og vred sin mundharpe, så sveden haglede. Og det meste af Europa så med.
News feberen steg yderligere i USA med ‘The Power of Love’, der er en del af lydsporet til filmen ’Tilbage til fremtiden’. Lewis sang et par linjer i ‘We Are The World’ støttesinglen med USA For Africa samme år, og i 1986 udkom den længe ventede opfølger til ‘Sports’, nemlig ‘Fore’, hvorfra ‘Stuck With You‘, ‘Jacob´s Ladder’ og ‘Hip To Be Square‘ dominerede hitlisterne. ‘Small World’ (1988) og ‘Hard At Play’ (1991) klarede sig flot dog uden at nå tidligere udgivelsers højder.
På ‘Four Chords & Several Years Ago’ (1994) fortolker Huey Lewis and The News en række ældre r6b-, soul- og rock´n´roll-klassikere med noget af det samme bid i afleveringen, som holdet evner i en koncertsituation, hvilket klæder projektet. ‘Four Chords…’ tæller derfor blandt mine klare favoritter. Nullernes udbytte er mildest talt magert – et nyt studiealbum kunne det blive til med eget materiale, ‘Plan B’ (2001), hvorefter fans måtte vente til 2010 på yderligere livstegn.
Det skuffede nok en del, at formlen fra 1994 udspillet gentog sig: Fortolkninger af andres numre denne gang Stax kunstnere som Wilson Pickett, Otis Redding, Isaac Hayes, Rufus Thomas og Joe Tex. Lewis er stærk inden for genren og leverer faktisk glimrende vokalarbejde på ‘Soulsville’, dog er det samlede indtryk noget bedaget. Bandet er stadig et velfungerende livenavn og i topform under fejringen af deres 25-års jubilæum i 2005.
Atter en dekade passerer uden nyt fra pladefronten indtil 14. februar i år, hvor ’Weather’ sendes på markedet. Lidt flabet kunne resultatet beskrives som kort, men godt. Imidlertid er niveauet højt på ’Weather’ med en del af de gamle dyder intakt, og Lewis synger bedre end længe hørt, indtil Méniére´s vendte fuldstændig op og ned på hans tilværelse. Soul, r&b og good old rock´n´roll sidder stadig i skabet, og ‘Weather’ er alt i alt en positiv overraskelse.
Lewis, der også har været brugt som skuespiller og voice over i film og på tv, sagsøgte i 1985 Ray Parker Jr. for at have planket riffet fra ‘I Want A New Drug’ til temasangen i ‘Ghostbusters’ filmen. Der blev indgået forlig om sagen, som begge parter forpligtede sig til at hemmeligholde. 2001 var det så Parker Jr.´s tur til at slæbe Lewis i retten med påstand om, at Lewis havde kommenteret forliget i programmet Behind The Music ud fra en kommentar om, at han fik hevet en del penge ud af Parker som kompensation. En ny aftale måtte indgås for at få fred. Siden har verden ikke hørt meget mere til det slagsmål.
Som producer, mundharpespiller og sanger har Lewis været en ganske efterspurgt mand siden midten af 70´erne. Ud over Thin Lizzy og USA for Africa har blandt andet Nick Lowe, Dave Edmunds, Phil Lynott, Bruce Hornsby, Joe Louis Walker, Dick Dale, Sammy Hagar, Tower of Power, Garth Brooks og The Doobie Brothers nydt godt af hans alsidige talenter. Tillykke til Huey Lewis, der med sin jordbundne charme, kvikke bemærkninger og sans for Storytelling ofte er garant for underholdende indslag i offentligheden. Især er hans beretninger om livet som gademusikant uden en klink på lommen både morsomme og rørende.
