The Mukherjee Development – Rust, KBH – 27.04.23

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fotograf: Anders Johansson

“En gave til den danske roots og rock scene"

Sikke en WAUW oplevelse. En af dem, der lagrer sig på både nethinden og i musikhjertet.

Ved en koncert med Oscar Mukherjee og band i Støberihallen i Hillerød den 25. oktober 2019, så jeg første aftegningen af det der senere i 2021 officielt blev The Mukherjee Development.

Dengang kunne jeg konstatere at den unge sanger og sangskriver – der tidligere mest var kendt i blues kredse – i den grad stadig var i voksealderen. Det vokseværk er ikke stoppet siden, og det skyldes ikke bare Oscar selv, men også hans fuldvoksne og velfunderede medspillere, der leverer (hver gang) på et uhørt højt og internationalt niveau.

Søren Bigum (guitar), Henrik Poulsen (bas) og Søren Poulsen (trommer) er nogle af landets mest efterspurgte sidemen, og så spiller de alle fast i Peter Sommer’s orkester Tiggerne. Bigum og Søren Poulsen er desuden en fast del af Jonah Blacksmith. Så det er folk der er ’casual dressed for success’ .

Sidste mand i folden er Jakob Holm, som er Oscar’s læremester og kompagnon igennem mange år, og også er en del af Oscar’s albumaktuelle bluesband PayDay.

Sidste år udgav The Mukherjee Development albummet ”Burnin’ time”, der i den grad understregede at de havde ramt The Band fornemmelsen – bare helt uden interne stridigheder. Tværtimod, så var albummet en harmonisk helhedsoplevelse af et band i rivende udvikling.

Oscar Mukherjee boede i sine barndomsår i USA, og inspirationen derfra er tydelig. Den amerikanske musiktradition er uden skygge af tvivl selve fundamentet for hans iøvrigt ‘open minded’ og personlige sangskrivning.

Han kan sin School of rock – bedre end de fleste, og i løbet af denne aftens sæt når man at fornemme hints af kærlige hilsner til navne som Flying Burrito Brothers, Neil Young, John Fogerty, Jackson Browne, Rolling Stones, Bonnie Raitt, John Prine, Bob Dylan og JJ Cale. Det er i den boldgade The Mukherjee Development udspiller sig – legende, lystigt og levende. Inspirationskilderne virker som det de skal – nemlig til ny inspiration til ny skabelse – frem for at fungere som en copy paste eller wannabe funktion.  

Kun den underskønne ”Wish I Were the Sun” havde overlevet på sætlisten fra dengang i Støberihallen. Og jeg tænker den holder sin plads i mange år fremover. Det en varm og melankolsk kærlighedssang med en fuldfed og ægte ’California sound.’ En lille perle af en nyklassiker, som Oscar Mukherjee der har begået.

Yderligere seks numre fra det fremragende debutalbum ”Burnin’ Time” blev luftet, og man kunne i den grad mærke, at det var en sammentømret enhed, der sidste år var på en større tur både herhjemme og rundt om i Sverige. For filan hvor de spiller tight, tændt og nærværende, og det lige fra første tone på åbningsnummeret ”Avenue”, og til de slutter med mesterstykket ”Call it Fraud” – for så som ekstranummer at gå fra scenen, og ud i salen ned blandt publikum, og give en gudesmuk version af ”That’s on Me”. Mere velvalgt ekstranummer kunne de ikke give, for de er da i den grad et band, der GIVER noget af sig selv i fællesskabets tjeneste.

Foto: Mads Kornum

Man kan se de inspireres i nuet, og de nyder øjeblikkene hvor ALT lykkedes, og det gjorde det tit i løbet af de 80 minutter, hvor også hele fem nye numre fra deres kommende andet album blev luftet. Ikke mindst ”From A to B” og ”You’re Moving Too Fast For Me” imponerede, og satte forventningerne i vejret til det andet abum, der næppe bliver svært at begejstres over. Søren Bigums klangfulde og atmosfæriske guitarspil – om det på pedal-steel eller elektrisk guitar – har vel aldrig lydt bedre, og det siger ellers ikke så lidt. Den mand er et sandt trumfkort at have med om bord.

Oscar Mukherjee har lejlighedsvis spillet med Billy Cross, og havde fået lov at låne en af hans historiefyldte guitarer til brug på det nye rock’n rollede ”Should I Dance For You”. Og skal vi ikke bare konstatere at Oscar fik både strengene og publikum til at danse lystigt – mens der blev råbt “JA TAK”.

Et smukt og stærkt øjeblik blandt mange, der kunne imponere selv min gamle onkel, der ellers har set det meste og det største siden han var på den første Roskilde festival i 1971 – og året efter så Grateful Dead i Tivolis koncertsal. Her 50 år efter kunne han – uden forudgående kendskab til bandet – blot konstatere, at det var det bedste danske musik han har hørt i mange mange år. Det var svært ikke at give ham ret.

The Mukherjee Development spiller den 06. Maj på Spot Festival.

Hvor andet ikke er angivet er fotos af fotograf Anders Johansson og fra en tidligere koncert i Falkenberg, Sverige.  

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.