Svenske The Night Flight Orchestra har siden deres debutalbum i 2012 udgivet yderligere fem album, der står stærkt på skuldrene af 80’ernes sprudlende Classic rock scene. Eller som det gode musikmedie devilution.dk har udtrykt det;
”The Night Flight Orchestra er lyden og sjælen fra Toto, Journey og Foreigner kombineret med farten fra klassisk heavy metal og lytbarheden fra Melodi Grand Prix”.
Hertil kunne de også have tilføjet bands som REO Speedwagon og Styx i ligningen.
Det seneste album ”Aeromantic II” udkom sidste år, og i år har de fulgt op med singlen ” Black Stars And Diamonds”
De har før spillet på High Voltage og på Spillestedet Stengade i København, og de var så sandelig også booket til Roskilde Festival i 2020, der som bekendt blev aflyst. Desværre var de ikke en del af plakaten i år. Det betyder dog ikke at de ikke kommer til Roskilde. Efter planen skal de nemlig spille på byens førende spillested Gimle, allerede her den 7. oktober.
Imidlertid afgik en af bandets to stiftere – den medicinsk uddannede David Andersson, den 14.09 ved døden. Han var bandets primære sangskriver, og en blændende guitarist. Efter det oplyste var han indlagt på hospital, og døde af følgevirkninger af en alvorlig psykisk lidelse og et alkohol misbrug.
Bandets anden stifter – forsangeren Björn Strid – skrev i den forbindelse på sin Facebook profil følgende meddelelse:
”Godnatt kära Dr Andersson. Hoppas verkligen du får ro nu. Tillsammans skapade vi magi tills det där mörka hålet inte gick att fylla längre. Alkoholen och din psykiska sjukdom tog dig ifrån oss. Det gjorde så ont att bevittna det. Så glad att jag fick träffa dig en sista gång på sjukhuset och ha en sista classictimme och lyssna på några gamla hits från förr, innan du somnade in. Jag kysste din panna och sa att ”Vi ses på rivieran”, som min mormor brukade säga. – Min mormor som du bjöd in på självaste nyårsafton för säkert 10 år sedan, då du flamberade rödbetor i Gammeldansk. Ska göra mitt yttersta för att bära vidare vårt gemensamma musikaliska arv. Tack för allt du lärt mig och de oförglömliga resor vi gjort tillsammans. En taxiresa till Palm Springs. En trappuppgång i St Petersburg. En bro i New Jersey. Vi tonsatte allt det där och mycket, mycket mer. Tack.”
Bandet fortsætter
Bandet stod foran en kommende Europa tour, men i dag har bandet så via Facebook slået fast at ”the legacy continues …”. Først og fremmest fordi David Andersson havde givet udtryk for at han ønskede det sådan, og forbi at bandet i den seneste tid havde måtte turnere uden ham.
I en fælles erklæring skriver bandet i opslaget;
“September 14th, in the year of 2022 will be a date that none of us will ever forget. Our guitarist David Andersson shut his eyes forever. It was the day we’ve all dreaded for quite sometime. Our hearts are grieving. As Björn went to visit David for the last time at the hospital, he gave him the blessing to continue the musical journey that they both embarked on some 12 years ago. Despite David’s fairly long absence from the band as a touring member, we’ve had an amazing and busy summer with unforgettable shows. However, there’s one thing we haven’t done in a long time: playing club shows. We can’t see a better way to celebrate David’s life and music, than to embark on this mini European tour in November, that we’ve been planning for quite a while. We encourage you to join us in this celebration and dance the night away. This winged and nocturnal journey must continue. In David’s honor, we’ve also named the tour “Death to false AOR”. He would’ve loved that – cause if there’s one thing he loathed, it was false and non organic AOR.” Goodnight sweet doctor.
Samtidig har de offentliggjort deres tourplan fra november og frem. Det fremgår ikke hvorfor deres oktober shows ikke står på, men der er intet meldt ud om at de har aflyst deres jobs i den måned, og koncerten på Gimle figurer stadig under bandets begivenheder for oktober.
Så lad os nu håbe at det otte m/k store orkester ender med at komme forbi Gimle, for at give et brag af en koncert i David Anderssons ånd. Der er i skrivende stund stadige ledige billetter.
Strid og Andersson spillede iøvrigt også sammen i det noget mere hårdtslående band Soilwork.