Engelske The Quireboys lagde med debutalbummet ”A bit of what you fancy” fra 1989 ud med brask, bram og en anden plads på den officielle album hitliste i hjemlandet. De var som snydt ud af næsen på The Faces og Rolling Stones, og havde i forsanger Jonathan Gray alias Spike en markant og karismatisk forsanger, hvilket man ikke mindst kunne opleve ved deres første koncert på dansk grund i Pumpehuset i 1989. Det var en af de koncerter man husker – også 30 år efter!  

Han var rock and roll med stort R – og han havde en ru stemme, som var skabt til genren, og som gav frustrerede fans af Rod Stewart ny luft, nu hvor deres gamle helt mere og mere flirtede med popkulturen i de år. De blev dog som så mange andre rockartister overhalet af grunge bølgen – og da deres andet – og ellers ganske udmærkede album ”Bitter sweet and twisted” udkom i 1993 – var de allerede kørt ud på et sidespor.

Et sidespor – som kostede en pladepause på hele 8 år – men som siden 2001, så har kastet hele 10 album af sig – dog med ret varieret kvalitet. Bandet har haft utallige udskiftninger i årenes løb og af de aktuelle medlemmer er det kun forsanger Spike og guitarist Guy Griffen, der også var med på det nu semi-legendariske debutalbum.

Nu har det så udsendt albummet ”Amazing Disgrace” – der allerede fra åbningsnummeret ”Original Black Eyed Son” skriver bandet direkte væk fra den sorte liste over afskrevne navne de ellers efterhånden var havnet på.

Det er stadig ”bare” regulær rock – som The Faces, Rolling Stones og ZZ Top – også kan levere den, men det er veloplagt – det er varieret – og vanvittigt effektivt for den indre rokkesten. Vel nok deres bedste album siden 1989!

Nok deres bedste album siden 1989. Anbefales varmt herfra.