The Show Must Go On – sooner or later!

”Deep Purple udskyder igen – og overhales af Blackberry Smoke & The Steel Woods”

Fotograf: PRESSEFOTO

Endnu en koncert rykkes til 2022. Denne gang er det koncerten med Deep Purple den 29. september 2021 i Royal Arena, der er rykket til fredag den 7. oktober 2022. Deres nyeste roste album – 2020 udgivelsen ”Whoosh!”- ender altså med at været blevet en ældre sag når den skal luftes LIVE af holdet, der nu om dage tæller – Ian Gillan, Roger Glover, Ian Paice, Steve Morse og Don Airey . Men lur os om det ikke stadig holder – også om et helt år og mere til!  

Selveste Jefferson Starship er med som special guest. Et band der ligesom Deep Purple har haft mange forskellige holdopstillinger i årenes løb, der også har budt på flere pauser og opløsninger. Nu om dage er bandet centreret omkring David Freiberg, der har været med om bord siden 1974 – og han suppleres af sangerinden og rytmeguitaristen Cathy Richardson, Donny Baldwin på trommer, Chris Smith på keys og Jude Gold på lead guitar.

Bandet udsendte I 2020 en fin og slidstærk ’classic rock’ EP i form af ”Mother of the Sun” med syv numre – med både nyt og gammelt materiale i nye klæder. Det lød bestemt af noget med fremtid i.  

Fremtiden var til gengæld tvivlsom for de amerikanske sydstatsrockere i The Steel Woods da en af bandets grundlæggere og absolutte grundsten – guitaristen, sangskriveren, og sangeren Jason ‘Rowdy’ Cope – pludselig døde tilbage i januar blot 42 år gammel. Bandet var i gang med at færdiggøre bandets tredje album, og valgte at fortsætte arbejdet, hvilket har resulteret i at ”All Of Your Stones” netop er udkommet.

Og det egentlig bare at sige ”TAK” for at det album fik lov at møde verdens ører, og at The Steel Woods i øvrigt har taget ”The Show Must Go On” hatten på. Både i respekt for og som en slags hyldest for deres afholdte afdøde ven.  

Forsanger Wes Bayliss’ synger i den grad som om der er noget ekstraordinært på spil på ”All Of Your Stones” – og  derfor er det da også mere end glædeligt at det netop er offentliggjort at bandet for første gang gæster Danmark når de 20. februar 2022 i Amager Bio er support for et andet markant band fra sydstaterne – Blackberry Smoke. Et band der netop nu også er aktuelle med nyt album – ”You Hear Georgia”, der blandt meget andet godt rammer plet med den – i denne sammenhæng ret sigende single – ”All over the Road”

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.