Nedenstående er et uddrag taget fra forfatter Thomas Vilhelm og fotograf Henrik Hildebrandts kommende bog ´The Stars Are Out Tonight´ med planlagt release medio august.
´The Stars Are Out Tonight´ er i forslag via funding på Booomerang, der foreløbigt kører frem til og med den 20. juni. Link til fundingen: https://www.booomerang.dk/projects/rockens-stoerste-stjerner-ord-billeder/
Maj 1969 blev rockoperaen ´Tommy´ endelig klar til udgivelse efter måneders anstrengelser med at få alle sangene færdiggjort, lagt i den rigtige rækkefølge så de passede i forhold til handlingen, der ligeledes måtte gennemgå en del omskrivninger, før Townshend var tilfreds. I mellemtiden nåede resten af bandet at blive trætte af den omstændelige arbejdsproces. Men ´Tommy´ udviklede sig ad åre til en voksende succes på flere parametre og endte som film, musical og stykke for stort symfoniorkester tilføjet noget af en all star besætning på vokalsiden.
Plottet i ´Tommy´ er i sin grundstruktur forbavsende banalt i historien om den blinde, stumme og døve Tommy Walker, der mister de mest vitale sanser af psykosomatiske og traumatiske omstændigheder efter, at faderen hjemkommet fra krigen dræber moderens elsker. Men hvor meget opfattede drengen af det skete? Svært at blive klog på. Undervejs udsættes Tommy for torturlignende ”leg” og seksuelle overgreb af sin fætter og onkel, ryger i klørene på ´The Acid Queen´, der fylder ham med LSD og andre hallucinerende stimulanser, for senere at blive kongen af flippermaskinernes rige som ´Pinball Wizard´, der registrerer kuglernes pisken rundt ved hjælp af intuition og refleksion.
Da moren smadrer et spejl i frustration over Tommys afsondrethed fra omverdenen, kureres han som ved et mirakel – ´Smash The Mirror´. Tommy bliver morgendagens sensation og oplever mere end blot 15 minutters flygtig berømmelse og åbner ´Tommy´s Holiday Camp´, hvor hans voksende skare af disciple får lov til at mærke lidt af auraen omkring ham ved at spille flippermaskine med bind for øjnene og propper i ørerne. Men da Tommy bliver tiltagende fascistoid i kontrollen af sit publikum ved at diktere dem egne asketiske leveregler, vender de ham ryggen – ´We´re Not Gonna Take It´. ´See Me, Feel Me´, bønfalder Tommy forgæves.
The Who turnerede intensivt med ´Tommy´ i 1969-70 og viste, at de som liveorkester magtede at opføre et så langt og komplekst samlet værk uden at snuble. De tidlige liveversioner er dokumenteret på de luxe udgaven af det mesterlige ´Live At Leeds´ album og i lyd og billeder fra deres optræden under Isle of Wight Festivalen. I 1989 opførte bandet ´Tommy´ i en 20-års jubilæumsudgave med gæstesolister, herunder Phil Collins, Steve Winwood, Elton John og Billy Idol. I 2019 runder Townshends konceptalbum de 50, mens der på bandets hjemmeside efter 13 års pause på pladefronten er annonceret en ny lp med de to overlevende medlemmer. Samtidig blev det oplyst, at Townshend og Daltrey inklusiv backing-musikere og et større orkester drager på turne fra maj måned til hen mod sensommeren.
Ken Russells filmatisering af ´Tommy´ (1975) er decideret rædselsfuld, vulgært overlæsset med kitsch og camp. Det hjalp heller ikke et nyt synthesizerbadet soundtrack med tilføjet nyt materiale eller optræden af notabiliteter som Tina Turner, Eric Clapton og Elton John på. Tommy byder rent musikalsk på absolut fine stunder i de allerede nævnte sange, men jeg lærer nok aldrig til fulde at forstå den megen hype om stykket, selvom et genhør af den remasterede version fra 2013 godkendt af Townshend dog understreger, hvor formidabelt et band The Who vitterligt er.
