THYRA HILDEN – 50 år

”Fra ’City of Fire’ til ny popkunst”

Fotograf: PRESSEFOTO

Thyra Hilden er en dansk billedkunstner, forfatter og musiker, der i dag den 23. august 2022 fylder 50 år, og i den anledning udsender singlen “I Miss You Watching Me”.

Musikkarrieren er seneste tiltag i en kunstnerisk bredt orienteret tilværelse. Hun fik i 2007 og årene frem ganske stor international presseopmærksomhed for kunstprojektet “City On Fire”, som hun skabte i samarbejde med hendes daværende mand Pio Diaz. Her blev store kulturelle monumenter på f.eks. Colosseum og ARoS symbolsk afbrændt ved hjælp af videoprojektioner, der indhyllede monumenterne i et kraftigt flammehav.

Pressefoto

Også nyheden om hendes store symmetriske oliemalerier gik sidste år viralt i Kina, og historien blev delt af Euronews på 7 forskellige sprog.

Samme år debuterede Thyra Hilden så også som sanger og sangskriver med singlen ”Fearless”, og den er i år blevet fulgt op med først EP’en ”Trapped in Dreams”, der i sine tekster er centreret omkring temaet psykiske lidelser, og siden singlen ”All Shadows Are One” .

Ligesom i hendes billedkunst er det således de store temaer hun omfavner i sin musik – ild, begær og vitalitet. Måske det er derfor hendes musik har fået genrebetegnelsen ’EXISTENTIAL POP’.

”I Miss You Watching Me” rummer på fascinerende vis både en reflekteret poesi og den dvælende og drømmende pop. Denne dobbelthed af dybde og bred appel er gennemgående for kunstneren, der hylder de sammensatte kræfter, og tilstræber at kunst når ud til mange mennesker, og ikke blot henvender sig inden for sin egen institution.

Hun har en lys og luftig stemme og en bevidst underspillet stil, der langsomt kan (for)føre) dig til en stille undren og måske en efterfølgende vækkelse.

“Kærlighed og ensomhed er dybest set kemiske processer i hjernen og kroppen, og denne viden skaber en lidt absurd twist til glæde, længsel og inderlighed.”

– Thyra Hilden

Thyra Hilden arbejder pt. på hele to albumudgivelser, Dream Pop EPén ”LUCID” med 5 numre og Alt Pop albummet ”LOVE DRUGS” med 11 numre. Alt musik er lavet i samarbejde med produceren Tendo Herbst, kendt fra pladeselskabet Music for Dreams.

Aktuelt interview fra KIP TV

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.