Tidlig julegave fra Freddy And The Phantoms  

”Nyt album udgives eksklusivt på Bandcamp”

Fotograf: PRESSEFOTO

I en tid hvor streaminggiganterne – og ikke mindst Spotify – ganske berettiget må stå for skud for nogle svært gennemskuelig afregningssystemer og en meget ulige overskudsfordeling til de enkelte kunstnere og komponister, er det ganske befriende, at der rent faktisk er artister, der med aktiv handling forsøger at skabe forvandling. Får dokumenteret basale fakta, der burde gøre det åbenbart, at vi som forbrugere bør tænke ganske grundigt om vi ikke bør ændre vores musikvaner. Ikke mindst hvis vi ønsker diversitet og mangfoldighed i det musikalske udbud.

Fallulah har herhjemme gået forrest, og har heldigvis oplevet, at man rent faktisk kan komme ud til et publikum uden at skulle udgive sin musik til gratis afbenyttelse på en streamingplatform.

Foto: Steen Madsen

”Små hjul, kan flytte store ting, du et lille hjul” sang folkesangeren Erik Grip i sin tid. Lad os da håbe at der er kommer flere små hjul på Fallulahs tog, så vi med ekspresfart kan få indstillet både streamingtjenester og os forbrugere på nye tider, hvor vi betaler for den vare vi får leveret – det enkelte stykke musik, som vi vælger at aflytte.

Nu sender også blues-rockerne fra Freddy and the Phantom et signal. I en pressemeddelelse i forbindelse med udsendelsen af deres sjette album den 11. december skrev de blandt andet følgende:

”Som en særlig gestus for vores ægte fans, udgiver vi i dag vores nye album Heathen Gospels helt eksklusivt på Bandcamp.

For et mindre beløb er det muligt at hente albummet ned i højeste lydkvalitet og støtte os direkte. I disse tider hvor streaming giganterne tjener styrtende med penge, mens mindre artister må nøjes med håndører i bogstaveligste forstand – giver det mening at musikkens skabere bliver honoreret ordentligt. Vi har brugt 1 år på skrive ”Heathen Gospels” og 1 måned på indspille albummet, det er vores hjerteblod og vore forenede kunstneriske kræfters værk. Det fortjener at hørt i bedste kvalitet af vores mest dedikerede følgere og fans”

Albummet udkommer først på øvrige platforme og på vinyl den 29 Marts 2024. Og lad det herfra være sagt med det samme – det er nok bandets hidtil bedste album – hvilket i øvrigt ikke siger så lidt. Musikalsk er det varieret rock i alle afskygninger. Der er det tunge, det lette, det vuggende, det groovy, det støvede, og det mere poppede. Og det hele klæder dem noget så ulasteligt. Særligt Frederik Schnoor træder virkelig i karakter som sanger, og han akkompagneres af et band, der både er i sync, og har klare individuelle færdigheder, som er med til at give tænding og spænding hele vejen igennem de 10 fuldfede numre.

Find albummet på bandcamp.com.    

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.