Tillykke til DION – 81 år i dag

"Han er med i ’ALT GODT’ VIDEO SIX-PACK til weekenden"

Fotograf: PRESSEFOTO

Sommeren og ferien har for alvor ramt land og by, og antallet af nye udgivelser falder kraftigt i disse uger.

Der er dog masser af se frem til – og på SIDE 33 kan vi da godt afsløre at vi efter de første smuglyt på kommende udgivelser med Bound By Law, Fried Okra, Helene Bak, Anders Bast og Jan Olsen kan love at der også skal være plads til begejstring til august. Anmeldelse af alle 5 udgivelser følger her på siden.

Side 33 drosler også ned på nyhedsmængden i resten af juli – men vi vil blandt andet løbende bringe anmeldelser af nogle af de udgivelser, der allerede er udkommet, men som vi simpelthen ikke har nået at få hørt nok endnu til at sætte ord på. Så om det er sommer og ferie – så er musikken altid i omdrejninger.

Det betyder også at der hele tiden er nye musikvideoer man kan kaste sig over, og vi laver her en blandet pose med musikguf fra alle vinkler.

Vi lægger ud med et nyt lovende europæiske / amerikansk samarbejde mellem to americana orienterede bands – The Green Apple Sea og Wayne Graham – der sammen har indspillet EP’en ”Less Than Familar”– og herfra er singlen ”Dark Kid (Ep. 1)” netop udsendt med en tilhørende video.  

Bedømt ud fra det fire numre på den første EP, lyder det bestemt som en god idé, at disse to – ellers også selvstændigt stærke band – udvider samarbejdet.


Derudover kan de mange fans af bandet Jellyfish – der i visse kredse stadig har kultstatus – glæde sig – ikke over en gendannelse, men over at tre af kernemedlemmerne – for første gang siden 1993 er samlet om at skabe nyt musik – nemlig  Eric Dover, Roger Jospeth Manning Jr. og Tim Smith.

For små to måneder siden udsendte de digitalt under navnet The Lickerish Quartet – EP’en – ”Threesome, VOl. 1” – der nu udkommer i CD format. Storladent 60’er inspireret power-pop af stærkeste karat. Lad os også gerne få mere af det!


Er du mere til klassisk amerikansk rock the Southern Way On New Wawes, så snyd ikke dig selv for at tjekke bandet Robert Jon & the Wreck ud – for de leverer en full blown færdigpakke, der er værd at rocke med på.

De har netop udgivet deres seneste album ”Last Light on the Highway” og fra den er deres masser af potent potentiale – ikke mindst den nyeste single ”Do You Remember”


Til tider er det umuligt at vælge hvad det næste nummer man så vil høre er – især når man frisk erindrer det nummer man nu lige har hørt med så stor begejstring. Men så kan det jo være godt at sove på det – og til det formål er den nye single og video fra den fremragende færøske sangerinde Eivør Pálsdóttir så det rette valg.  

Eivør har imponeret både her til lands og i det store udland i de sidste mere end 20 år, og senest har hun blandt andet lavet musik til f.eks. Game of Thrones og Homeland.

Der er et helt nyt album ”Segl” på vej til efteråret – og det skulle igen fint afspejle hendes unikke evne til at revitalisere og udfordre sig selv både kunstnerisk og musikalsk.

Singlen “Sleep On It” – er en sang om at træffe de rigtige beslutninger og om at kunne navigere i en verden fyldt med støj. Og støj bekæmpes nu så godt med intelligent og kreativ popmusik. Og har du først fået “Sleep On It” på øresneglen, ja så er lysten til at blive oppe og leve livet faktisk noget større end lysten til at gå i seng og sove på det.     


Men søvn skal der jo trods alt til, og efter søvnen er det tid til dansk rocks genopstandelse. Det mener bandet Audio Diktatorisk Tyranni aka A-D-T nemlig at de byder på, og de meddeler således via deres Facebook side, at tørken er overstået og de hungrende rockelskere vil igen blive forkælet med stor dansk lyd – som vores far lavede den. Store selvtillidsfulde ord som de blandt andet fortsætter med:

”Det er på en gang swingende tungt og ubeskriveligt smukt, – og giver en lyst til at skråle med på sange, der efterlader lytteren med en tonstung kæbe. Det er store episke sange med spidse kommentarer til magthaverne og små skrøbelige fortællinger om tilværelsens smertefuldhed.  Alt er tilladt – og blandes i den store rock gryde, sammen med den eneste sikre ingrediens – den gode melodi. Alt dette gør A.D.T. til det længe ventede håb for dansk rock.”

og de slutter af med kort og godt at fastslå – ”Det er rock med rock på”!

Nu udsender de ellers singlen “Stå fast” – som er en energifyldt rocksang om at stole på egen dømmekraft og ikke lade sig diktere af andre.

Det lyder rent faktisk som om de har noget at have de store ord i – og at de har en ganske god dømmekraft omkring egne evner – og i øvrigt har godt glimt i øjenkrogen.


Og rocken er jo en genre, hvor det hele ikke behøver være så svært når man først har fået det lært.

Se nu bare den I DAG – og tillykke med det – 81-årige DION, der netop har udsendt et af den slags album, der bare viser at musik er et livseliksir. Der er en stjernerække af gæster – Joe Bonamassa, Brian Setzer, Jeff Beck, Van Morrison, Paul Simon, Bruce Springsten, Stevie Van Zandt og Billy Gibbons m.fl. – men hele vejen igennem på det virkelig gedigne album er det DION, der er stjernen og mesteren, som stadig bare har den der stemme, der næsten i sig selv er nok. Men sangene holder nu også det meste af vejen – også når det bare er “der-ud-af” uden så mange dikkedarer som i ”Big Bam Boom” med Billy Gibbons.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.