Da Richie Havens kl. 17 den 15.08.69 slog de første toner an vidste hverken han eller andre hvilken betydning denne festival ville få for såvel musikhistorien som fremtidens ungdomskultur. En betydning, det er vanskeligt at undervurdere. Vil man vide mere, så kan det f.eks. anbefales at opsøge et af de glimrende ”Woodstock” foredrag som musikjournalist Per Wium drager land og rige rundt med.
Hovedparten af dem, der optrådte på festivalen i 1969 er i dag enten døde eller inaktive – og kun få er det man med rette kan kalde still going strong. Men de er der – og man kan stadig i ny og næ og hist og pist få leveduelige oplevelser med navne som David Crosby, Stephen Stills, Graham Nash, Neil Young, Melanie, Joan Baez, The Who, Dead & Company (Bob Weir’s nye udgave af Grateful Dead med blandt andre John Mayer), Blood Sweat & Tears, Edgar Winter, Canned Heat, Hot Tuna (ledet af Jorma Kaukonen fra Jefferson Airplane), John Fogerty (der optræder med Creedence Clearwater Revival materiale) og ikke mindst Santana.
Det er dog ikke meget nyt materiale der kommer fra disse navne – og af ovenstående navne er det kun Santana, der har udgivet nyt studie materiale i 2019. Det er til gengæld et vitalt, vægtigt og verdensmusikalsk værk ”African Speaks” – skabt i samarbejde med producer legenden Rick Rubin (Johnny Cash, Red Hot Chili Peppers, Tom Petty oma.).
Og pudsigt nok indeholder det album et nummer ved navn ”Breaking Down The Door” – og er der noget som “Woodstock”, Woodstock-generationen og deres efterkommere har formået i årenes løb, så er det at blive ved med at sparke døre ind, så vi alle kan keep on rockin’ in the free world.
Woodstock 50 blev aflyst, men musikken og en del af ånden lever videre – også på selvsamme område, som festivalen dengang blev afholdt på – nemlig hos ”Bethel Woods Center – Center for the Arts”, der markerer jubilæet med koryfæ koncerter i dagene 16.08 – 18.08. Meget passende under deres motto “Same place – Different time – still historic”.
Blood Sweat & Tears – og Edgar Winter var der i 1969 – og på denne fredag 50 år efter, leverer de forspil til Ringo Starr & His All-Star band. Dagen efter er turen så kommet til Santana, og så slutter John Fogerty af på søndag.
Side 33 har et par ægte pranksters (se foto) afsted til koncerterne med Santana og John Fogerty – og forventer at kunne bringe såvel foto som tekst fra begivenhederne (med mindre at teknikken beslutter sig for at drille de gamle hippier alt for meget).
Det amerikanske magasin Billboard havde for nylig en sjov og interessant artikel under overskriften “Recasting Woodstock’s original lineup with 2019 artist” , der med garanti kan give grobund for en debat eller to. De gav nemlig deres bud på hvilke navne man skulle booke på en Woodstock Festival i dag, hvis man tog udgangspunkt i hvilken status, kendskabgrad og udtryk at de enkelte band havde dengang, og hvilke der er tilsvarende i dag.
Santana var f.eks. et ret ukendt navn – der ved hjælp af et kæmpe trip leverede en omgang med psykedelisk verdensmusik, som verden åbenbart bare havde ventet på. Billboards overraskende bud er at Flying Lotus måske kunne gøre af det samme i dag. Tjah? – døm selv!
TAK til alle dem, der var der – skabte historie – og tak til dem, der holder historien i live – og flytter sig og udvikler ud fra den. For en ting er sikkert, We Want More!
