En af musikbranchens sejeste overlevere, Tina Turner, hed oprindelig Anna Mae Bullock og blev født den 26. november 1939 i Brownsville, Tennessee i USA. Hun døde den 24. maj 2023 i Küsnacht i Schweiz efter længere tids sygdom. Fra slutningen af 70’erne knoklede Tina Turner en vis legemsdel ud af bukserne for at få bugt med den gæld, skilsmissen fra den voldelige og kokainafhængige ægtemand Ike Turner havde kostet hende.
Knap ti år senere sad Tina Turner på tronen som en af de største rock- og popnavne overhovedet. Hun har gennemgået enorme udsving i en imponerende karriere, der blev grundlagt i slutningen af 50’erne, hvor Anna Mae Bullock blev til den højenergiske, sexede og stemmeprægtige Tina Turner, samt del af duoen Ike & Tina Turner, der i løbet af 60’erne og frem mod midten af 70’erne udviklede sig til at blive et sensationelt livenavn med et toptrimmet Rhythm’n’soul Show af exceptionel kaliber som varemærke.
Numre skrevet af Ike Turner eller fortolkninger af andres materiale i stil med A Fool in Love, It’s Gonna Work Out Fine, I’ve Been Loving You Too Long, Proud Mary, Come Together, Workin’ Together, I Want to Take You Higher, Honky Tonk Woman og Get Back kunne i hurtigt og langsomt tempo bringe de fleste koncertsale i kog verden over. Ike Turner var ud over ofte at være et dumt svin bag scenen også en fremragende arrangør, producer og bandleder, mens den daværende fru Turner forstod at levere varen vokalt og ved hjælp af æggende dansetrin i udfordrende gevandter.
På egne ben
I 80’erne og 90’erne stod Tina Turner på egne berømte ben med en yderst driftssikker, men mere poleret – og vil nogle mene noget fesen og udvandet – variant af den sorte musik, hun oprindeligt baserede karrieren på. Men det skete med maner, Turner performede til perfektion og var en sand dronning på hitlisterne i de år – blandt andet takket være et væld af gode samarbejdspartnere som Mark Knopfler og Tony Joe White.
Private Dancer (1984), Break Every Rule (1986) og Foreign Affair (1989) banede vejen for et enestående comeback i millionklassen i international showbizz sammen med ørehængere og singler som What’s Love Got to Do with It, Better Be Good to Me, Private Dancer, We Don’t Need Another Hero (Thunderdome), Typical Male, The Best, I Don’t Wanna Fight og temasangen til Bond filmen GoldenEye. Turner prøvede selv kræfter med skuespillerfaget i flere film herunder Tommy (1975) og Mad Max Beyond Thunderdome (1985).
Det autobiografiske drama What’s Love Got to Do with It (1993) med Angela Bassett som Tina Turner stimulerede yderligere interessen for den amerikanske sangerindes liv og produktion både i eget navn og som del af duoen med Ike Turner. I 1966 hev den excentriske producer Phil Spector Tina Turner i studiet for at indsynge River Deep Mountain High, hvilket dog ikke skete med Ike Turners bedste vilje. Konens kommercielle interesser skulle han nok selv tage hånd om.
Ud kom River Deep Mountain High dog for fuld Wall of Sound skrue, men singlen hittede først senere i genudgivet form. Denne storladne klassiker, der viste Tina Turners enorme vokalpotentiale, blev genindspillet i en ny og anderledes funky version til 1973 hitalbummet Nutbush City Limit. River Deep Mountain High er sammen med den selvbiografiske titelsang fra førnævnte lp nok de numre, der har fulgt hende længst som udøvende kunstner og helt frem til den sidste og triumfale 2008-09 verdensturne.
Otium i Schweiz
Tina Turner, der i 2013 blev schweizisk statsborger, har ikke udgivet nyt studiemateriale siden Twenty Four Seven (1999). De senere år bar præg af flere alvorlige sygdomme og en ikke helt risikofri levertransplantation. Verdensstjernens otium i urenes land var mere end velfortjent med tanke for, hvad hun alt har gennemlevet fra fornedrelse, flugt og tæsk til triumf, ikon-status og skrantende helbred på sine ældre dage.
Den biografiske musical Tina: The Tina Turner Story endte i 2019 som en bragende succes på Broadway – og der er næppe megen tvivl om, at Tina Turner som personlighed og sangerinde har sat sig varige spor hos flere generationer af navnlig kvindelige kunstnere, der kan finde inspiration i hendes ukuelige kampvilje for at opnå en bedre tilværelse og anerkendelse for sit virke som soloartist.
I den to timer lange og yderst anbefalelsesværdige dokumentar Tina (2021) fremstår Turner som et sandt livstykke, der usentimentalt, charmerende, slagfærdigt og med den fornødne kant beretter om op- og nedture nærmest konstant i orkanens øje, man skal være af et særligt stof for mentalt at kunne håndtere med en sådan ynde, uden at bitterheden over de værste fortrædeligheder og uretfærdigheder ender med at formørke ens sind totalt.
Selvbiografien I, Tina: My Life Story (1986), som What’s Love Got to Do with It bygger på, er barsk læsning, men når Turner ramte topformen med sin rock’n’soul music, var hun Simply one of The Best. Punktum. Æret være Tina Turners minde.
I’m so sad to hear that Tina Turner has left us.
– Jimmy Barnes
It was such an honour to work with someone so talented, strong and giving.
It was certainly a highlight of my career to have sung and shared the stage with such a wonderful human being.
Thank you and R.I.P
