Der udkommer så uendeligt meget musik, der har helt samme forglemmelige effekt som fastfood. Et øjebliks tilfredsstillelse i form af genkendelsens glæde, og en opfyldelse af et helt basalt behov. Ingen nævnt. Alle glemt.
Med årets to udgivelser fra henholdsvis Klaus Handsome og Slagger Lund forholder det sig helt anderledes. Det er album, hvis indhold, ligesom en god simreret skabt på lokale råvarer, kun bliver bedre med tiden. Det er album, der skal have lov til stille og roligt, at spille sig ind under huden. Album, der vil blive husket.
De udkom begge i første halvdel af året, hvor vi her på redaktionen ikke fik den med i anmeldelsessektionen, idet regnestykket baseret på efterspørgsel, tid og ressourcer ikke gik op. En form for beklagelig konsekvens af at nogle har besluttet at døgnet kun har 24 timer, og at der i øvrigt ikke er penge i musikbranchen til at aflønne for en seriøs og bred musikformidling.
Men lad mig slå fast, og forhåbentligt bedre sent end aldrig. Begge udgivelser fortjener til fulde at få tildelt FEM store ’SIDE 33 SKIVER’. Hermed afgivet.
Med lige dele karakterfuld karisma og kunstnerisk snilde giver disse album en langtidsholdbar næring og nydelse for både sjæl, krop og sind. Det er album fuld af kærlighed til livet – i med- og modgang, og alt til trods. Det er nemlig to artister, der har det tilfældes, at de har en broget fortid, der ikke altid har budt dem det bedste på livets vej. Til tider tværtimod.
Men begge er blandt andet med gode venners hjælp kommet stærkere tilbage i voksenlivet, og de formår nu at sætte ord og toner på nogle af livets kringlede kroge og kursive kanter. De mestrer kort sagt livets lyrik og får det til at spille på hver sin særegne måde.
Klaus Handsome’s album ”Helt Ud I Rummet Og Tilbage” har fået en berigende ungdommelig vibe via Rasmus Theodor fra Barselona, der fungerer som musiker og producer på albummet.
Resultatet er at Theodor rykker Handsome lidt væk fra tidsånden fra Steppeulvene og frem til vor tid, hvor han med sin let skrøbelige vokal synger fuldstændig uden filter, men med masser af nerve, og direkte fra og til hjertet.
Åbningsnummeret ”Fucking Crazy Times” med blandt andre Jøden, Simon Kvamm, Kjartan Arngrim, Sylvester Larsen og Handsome’s barndomsven Peter Sommer som gæster, er en håbefuld opsang af en humørpille i en tid, der siden udgivelsen kun er blevet mere crazy og weird. Et absolut højdepunkt, men langt fra det eneste. Og selvom det er som samlet album, at numrene bør indtages, så vil jeg ikke undlade at fremhæve numre som ”Det var dig” , ”UFO’naut på jorden”, Nabokonens hus”, ”ISIS” og ”9” – der hver især lige har det der udefinerbare, der bare rører og rammer helt ekstraordinært og langvarigt.
Slagger Lund har ligesom Klaus Handsome også haft stærke kræfter i producerstolen i form af Oliver Hoiness (Kira Skov, Kenneth Knudsen, Skammens Vogn m.fl). Han har i den rolle formået at se Slagger Lund som lige præcis Slagger Lund i de omvejsrige sange, der dog hver gang finder hjem.
Udover at være sangskriver er Slagger Lund aka Flemming Lund også digter og maler. Han kan hverken synge eller lade vær, synger han på ”Jeg ka hverken eller”. Den selvironiske indsigt er måske den vigtigste pointe i forhold til at han alligevel formår at skabe et udtryk, der er værd at høre på, og gør at man som lytter, da bare har lyst til at takke ham for, at han ikke lader være med at synge sine sårbare sange med sin sprukne vokal. Selvom Slagger Lund ganske rigtigt næppe får en grammy som årets sanger, så kan han måske i stedet komme i spil for at have begået årets mest vedkommende og originale udspil fra ’undergrunden’. Vi taler om ti skæve tilbagelænede moderne deluxe lejrbålssange, der bliver ved med at gløde og give med både glans, vid, bid og humoristisk sans.
Dyrk bare titler som ”Nobody puts Jens Vejmand in the corner”, “To B. Laudrup or not to B. Laudrup” eller “Jeg synger baby som det passer mig”. Det her er hverken fastfood eller slowfood, det er fast og nærende føde til åbne sjæle, der ved at kontrolleret anarki kan rime på tilfældets melodi.
I morgen den 4. november 2023 udkommer hans nye single på din foretrukne streamingstjeneste. Den er ikke med på omtalte album. Om den udtaler Slagger Lund;
”Det er en skrøbelig sang, måske mest grundet dens “højtidelighed”, måske fordi det var den første sang jeg skrev (på emo-engelsk som 16-årig) og på dansk, da jeg genoptog sangskrivningen i 2018. Sangen er featuring min gode ven, Kristian Arnesen, på virtuos guitar og er indspillet i Feedback Studiet”.
Originalen fra Århus indtog i øvrigt i går Hovedstaden, som særlig udvalgt opvarmning til en af de seks udsolgte Love Shop koncerter på Hotel Cecil. Målt på tilbagemeldingerne skulle man vidst have været der. Men oplevede du ham ikke der, så er der også allerede en mulighed den 11. november, hvor han spiller på Frederiksberg Country Club – ledsaget af Oliver Hoiness og Anders Riis – i en dobbeltkoncert sammen med norske Håkon.
Afslutningsvis skal det nævnes at begge album er udgivet i flotte LP udgaver, der i den grad er med til at understrege, at der er tale om et langtidsholdbart og kvalitativt kunstnerisk produkt.
Hvis ikke de to artister er at finde i næste års festivallandskab – som minimum på Kun for forrykte festival, Nashville Nights International Songwriters Festival eller den nye festival Langeland Ø Festival, ja så må jeg vidst tage turen helt ud i rummet og tilbage igen, og tage navneforandring til redaktør Maniak Kornum, for så har jeg da ikke længere fingeren på pulsen! – eller også er der for mange andre, der slet ikke længere har puls. Lad svaret blæse i vinden sammen med alle dem der hverken kan synge eller lade være – i ved folk som Dylan, Nelson, Young, Handsome, Lund osv.
