Den 11. november 2022 udsendte den dansk/italienske sangskriver Marc Facchini sit femte soloalbum. Et album, der næsten kun kunne skuffe ovenpå mesterværket ”Ind i evigheden”, som vi her på siden kårede til årets danske album 2020.

Albummet ”Breve fra Babylon” skuffede dog ikke. Det førte bare andre steder hen, og samler derfor alligevel fem ‘SIDE 33 skiver” op på vejen.

Når Marc Facchini laver musik, så er alt i spil. Ikke mindst Marc Facchini selv. At lave både meningsfuld og smuk musik er ikke en bestillingsvare, eller en hyggeopgave. Det kan tværtimod føles som en opslidende opgave, hvor det næsten er med selve livskraften som indsats.

Herfra skal lyde en tak til Facchini for at han bliver ved. For hans album er meget mere end ‘bare’ tekst og musik. De fremstår som noget særligt, der helt naturligt overgår til noget uundværligt. Musik, der evner at bygge bro mellem himmel og jord, mellem liv og død, samtidig med at den lader livets store spørgsmål blæse nænsomt i vinden i sin søgen efter svar.

Som han selv beskrev tilblivelsen omkring ”Breve fra Babylon”   

”Breve Fra Babylon er sange om at have svære relationer. Til sig selv. Til sin partner. Til sin omverden. Det er sange fra en periode af mit liv, hvor jeg fandt ud af, at jeg havde det dårligt, men ikke kunne finde ud af hvorfor. Og da jeg fandt ud af hvorfor, kunne jeg ikke finde ud af hvordan jeg skulle få det bedre” – med følgende uddybning;

”Det her album er mit personlige sidestykke til tarotkortet ‘Tårnet’. Kortet der fortæller, at nogle gange er alting nødt til at bryde sammen i død og ødelæggelse, for at skabe plads til en dybtgribende transformation. Sådan har det været i mit liv, og sådan tænker jeg nogle gange også at det forholder sig for verdenssamfundet i det hele taget”

Resultatet er ikke easy listening, men en oplevelse for den aktive lytter. Nærværende og atmosfærisk, og musikalsk i et smukt og særdeles velspillende selskab.

Marc Facchini & Den Usynlige Hånd, der består af Alexander Mackenzie – guitar, Jacob Koefoed – trommer, Maria Jagd – violin, bratsch, cello, Moogie Johnson – guitar, Omnichord og Torben Westergaard – bas fremstår som en åben enhed, der ved at det er i lagene, i mellemrummene, og i sprækkerne, at man skal finde lede i jagten på håbet i det, der kan opfattes, som en håbløs verden.  

Ny single og videopremiere

Nu udsendes så endnu en single fra albummet. ”Testamente” er endnu en af disse neo-folk-sange, der tør og derved rør. På nummeret tager Facchini livtag med en mørk fantasi, der altid har fyldt i sangskriverens bevidsthed:

“Så længe jeg kan huske, har jeg med jævne mellemrum haft overvældende episoder af dødsangst. En frygt der har kunnet skylle ind over mig, som en mørk og kold bølge, når jeg mindst ventede det. For to år siden blev jeg syg med hvad der skulle vise sig at være en kronisk nyresygdom. Men undervejs i mit udredningsforløb var der en lang periode, hvor lægerne ikke kunne finde ud af, hvad der var galt med mig. Jeg sad blandt andet til et møde med en læge, der foran mig begyndte at spekulere i, om jeg kunne have en fremskreden kræftsygdom. Lad os bare sige, at det ikke lige var hvad jeg havde brug for at høre på det givne tidspunkt…”

Det lange udredningsforløb og den efterfølgende tilvænningsproces til livet med en kronisk sygdom, tvang Marc Facchini til at stille sig ansigt til med sin dødsangst. Og som så mange gange før, kunne Facchini bruge sit håndværk som hjælpemiddel i den terapeutiske proces:

“‘Testamente’ startede, som titlen antyder, som en sang til dem jeg måtte efterlade, hvis jeg vitterligt skulle dø i en ung alder. Jeg fandt ud af, at jeg kunne behandle min frygt ved at gå ind i den, virkelig mærke den og tænke den helt i bund. Se det hele for mig, og mærke at livet går videre, og at jeg har sat mit præg på verden, også selvom jeg måtte forlade den i morgen. Og ikke mindst, at mine forfædre er med mig, i livet såvel som i døden, ligesom jeg på samme måde vil være der for min datter og for hendes efterkommere. Senere blev jeg enig med min producer, Neill C. Furio, om at skifte pronominerne i sangen, så den kunne bruges af alle der har mistet nogen de elsker. Når jeg synger sangen i dag, tænker jeg på min fætter og mine bedsteforældre, men i virkeligheden går ‘Testamente’ ud til alle dem der er taget i forvejen, som vi andre er dømt til at savne i resten af det her liv.”

Tour i marts og april

Men nu hvor Facchini har set døden i øjnene, er tiden snart inden til igen at se hans publikum i øjnene. Så holder du af den store sangskrivning, og en sanger og et band, der evner at formidle den optimalt – tilført levende ekstra historiefortælling og en nærværende dialog, så er det om at tjekke om ikke Marc Facchini på hans kommende tour kommer forbi et spillested nær dig.