Tre video tip til weekend-wellness på øregangen

”Psykedelisk rock, blues og melodisk pop-rock i ugens videopakke”

Fotograf: Mads Kornum

Næste år er det 50 år siden at Claus Pedersen alias TømrerClaus var en af de centrale  og markante figurer i og omkring Thy Lejren. Mere om det til den tid. Nu og her er fokus på hans aktuelle album ”Det lange farvel til 1970” – der er dansk psykedelisk rock, som vel kun TømrerClaus kan lave det – og et gennemarbejdet værk, hvor den historiefortællende sangskrivning fint går hånd i hånd med en personligt guitarorienteret udtryk.   

Vil man have en helt unik, tæt og intim koncertoplevelse, så er muligheden der den 05. og 06.09.19, hvor der er koncerter hos Karma Music i Herlev. Der er kun 16 pladser til hver koncert, og prisen er blot 200 kr. Billetter kan købes via http://karmamusic.dk/intimkoncerter-billetter-47/. Koncerterne varer cirka 2 timer – inklusiv 15 minutters pause, hvor der serveres kaffe, the eller Tchai og kage.

Danny Bryant er en guitarist, sanger og sangskriver – der i den grad har blues, og lyden af sit store forbillede (og nuværende nære ven) Walter Trout, under huden. Bryant har udgivet 7 studiealbum og 3 livealbum siden 2008, og viste
på hans seneste ”Revelation” fra sidste år, at han efterhånden har afsluttet sin mesterlæretid hos Trout. Hvis det var hans svendestykke, så bestod han i hvert fald med både braller og bravour.  Nu er han på vej med nyt album – og herfra er der netop udgivet video til den nye single stærke single “Means of Escape”. 

En af de bedste danske debutsingler denne skribent har lagt ører til meget længe er den, der netop er udkommet fra den unge Frederikssund trio Jung, som er centreret omkring sanger Jonas Jung. ”Jeg skal nok vente” er et iørefaldende og øjeblikkeligt fængende nummer, der i sin lyd lander stilsikkert ned et sted imellem Nephew og Rasmus Walter. Den ret cool og velkørende video har i øvrigt fornemt selskab af Roland Møller i hovedrollen.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.