At tænke sig, hvor mange toner Trine Dyrholm har sunget, og hvor mange replikker hun har sagt, siden hun som bare 14 årig sang sig i hjerterne på danskerne første gang.
Man bliver helt overvældet. Og ikke mindst taknemlig over det hun siden har bidraget med til dansk kulturliv.
Siden dengang er det nemlig, det meste af verden, hun har bjergtaget. Ikke mindst via en kunstnerisk ambitiøs karriere som skuespiller, hvor ikke mange kan måle sig med hverken hendes CV eller antal af priser.
Har hun medvirket i en film, så kan andre egentligt godt glemme alt om de store Robert eller Bodil priser, for dem har Trine Dyrholm efterhånden et helt naturligt patent på. For hendes roller i film kan aldrig undervurderes. Hun er et naturtalent og et kvalitetsstempel. Hver eneste gang et bærende og betagende element i den film eller serie hun medvirker i.
Ingen film eller serier nævnt, ingen glemt, for rækken af højdepunkter egner sig ikke til at fatte sig i korthed.
Herfra skal blot lyde et stort tillykke til en skuespiller og sangerinde, der har en personlighed og en indlevelsesevne uden sidestykke. Tjek f.eks soundtracket til ‘Nico, 1988’. Mesterlige fortolkninger, der igen viser det enorme spillerum Trine Dyrholm agerer i.