Trouble Is er ude med et problemfrit debutalbum

”Varieret udspil lyder af et startskud til mere”

Fotograf: PRESSEFOTO

For godt tre uger siden havde vi videopremiere på singlen ”Give it to Me” fra danske Trouble Is. En ny dansk duo, som på deres debutalbum ”Wholehearted”, der er udkommet i dag (digitalt/LP) via Target – beviser at moderne bluesrock kan have mange fascinerende ansigter – og samtidigt serveres særdeles nutidigt og helhjertet.

Med udgangspunkt i et dynamisk og energisk trommespil, stærke vokaler og en yderst effektiv riff mestrende og til tider højtflyvende leadguitar –  fra henholdsvis Poul Valdemar Prahl (trommer) og Mathias Heibøll Østlund (guitar/sang) – er der lagt op til liv og fest i overhalingsbanen.

Og så alligevel ikke kun det – for så simpelt leverer duoen nu heller ikke. Undervejs er der tilføjet lidt ekstra lag, stemning og atmosfære i et lydbillede, der undervejs bakkes godt op af f.eks. orgel/keys og bas.

Trouble Is står for en energisk, frisk og international sound, som hvis alt går vel næppe kan holdes indenfor vort lille lands grænser. Otte nummer på 32 minutter. Intet fyld. Bare ‘play it loud’ fryd til øregangene.

De har netop udsendt en ny video til single ”Here to Stay”. Vi tager dem på ordet – og tænker at linjen ”Dance the night away” fra sangen i øvrigt passer så ganske udmærket til en flot fredag sommeraften – uden for mange bekymringer.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.