Trump grilles af ‘The Simpsons’ og ‘Spinal Tap’ stjerne

”Skarpt og humoristisk 'soundtrack' udgives lige op til præsidentvalget”

Fotograf: Album Cover (beskåret)

Den 30. oktober er der et nyt album ude fra den amerikanske komiker og musiker Harry Shearer, der især har slået sit navn fast som stemmen bag Mr. Burns’ i ”The Simpsons” – og som en del af den legendariske gruppe Spinal Tap – kendt fra kult-filmen ”This is Spinal Tap” – og tre album udgivelser.

Ligesom hans bedre halvdel – sangeren og sangskriveren Judith Owen – lægger han ikke skjul på at han ikke ligefrem er begejstret over tingenes tilstand i USA, og den måde det hele styres af den person, som mindretallet af folket i 2016 valgte til den særligt betroede opgave. Med sin vanlige sans for spændstig satire – har han nu begået albummet ”The Many Moods Of Donald Trump”, der udkommer den 30. oktober – lige op til årets præsidentvalg.

Det ikke første gang han udgiver et album i eget navn – han gjorde det senest i 2012 – hvor han arbejdede sammen med gode folk som Dr. John, Jamie Cullum og Fountains of Wayne – og i 2008 udgav han han albummet ”Songs of the Bushmens” – som også var en krads kommentar om den daværende præsident Georg W. Bush’s virke. Rent faktisk har Harry Shearer satiriseret alle præsidenter, som har siddet i hans levetid. Derudover har han spillet både Richard Nixon og Ronald Reagan på TV.

På det den nye album synger han ikke bare OM Trump, men SOM Trump.

”Amerika har aldrig haft en præsident, der har krævet så meget opmærksomhed,” siger Harry Shearer, der besluttede at give Trump præcis det, han hungrer efter – nemlig opmærksomhed. Gennem et syngende satirisk portræt af den amerikanske præsident har Shearer udforsket Trumps tid i Det Hvide Hus gennem en ugentlig singleudgivelse via YouTube. I numrene lægger han stemme – og til tider også krop – til den amerikanske præsident.

Albummet indeholder 13 sange, og med sangene forsøger Shearer at svare på nogle af de helt store spørgsmål om Trump’s gøren og laden. Projektet begyndte oprindeligt som et radioprogram, hvor Shearer performer med sketches og sange. Det stod dog hurtigt klart for Harry Shearer, at den utilregnelige præsident egenhændigt serverede al materialet på et sølvfad. Til sidst havde Shearer skrevet så mange sange om Trump, at han besluttede at udgive dem han syntes var de  bedste, og spørger man Shearer, er albummet blot et portræt af ”en ekstremt mærkværdig person.”. Ifølge Shearer er mange præsidentvalg blevet kaldt det vigtigste, men der er nok alligevel mere på spil denne gang end normalt.

”Trumps løgne har ikke ført os ud i en ny stor krig, men der er en lille pandemi for tiden, og her har hans håndtering været både komisk og tragisk,” siger Shearer, der mener, at Trump for længst har passeret grænserne for amerikansk politik.

Shearer tager udgangspunkt i den stolte amerikansk musikskat – med jazz – som midtpunkt – til at iscenesætte det hele musikalsk – men undlader ikke undervejs at inddrage genrer som rock’n’roll, R&B, soul og easy listening. Om det er tragikomisk, morsomt eller hærværk afgør du selv – men start nu med at få den velgennemførte billedside med, hvor Shearer på ganske vellykket vis har indtaget præsidentens krop ved hjælp af avancerede animationsteknikker.

Albummet udkommer digitalt, på CD og vinyl.


Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.