VÆRINGS MUSIKLYTTERI – afsnit 1, del 2

”SINGLER og enkeltsange, der har været på repeat hos mig i måneden der gik”

Fotograf: Privatfoto

Som nævnt i afsnit 1, del 1 – så har jeg igennem længere tid via min facebook side – https://www.facebook.com/trinelisevaering/ – hver uge (typisk mandag) opdateret min åbne spotify playliste “Trinelise Væring: What I listen to”.  Find den via dette link:

https://open.spotify.com/embed/playlist/0zmoiK7PR65c7hsxZ3jgIQ .... og noter dig endelig som ”follower” hvis listen pirrer din nysgerrighed. 

Det er denne liste der er udgangspunktet, når jeg her på siden fremover – den sidste torsdag/weekend i måneden – samler op på det bedste fra måneden der gik.

I dag i del 2 – om singler og enkeltsange, der lige har gjort det ekstra indtryk – og krævet at repeat knappen kom i brug!

Den tekst ville jeg gerne have skrevet:

“When You’re My Age” – LORI McKENNA (Single, 1. Maj) – Som mor til en teenage-datter…behøver jeg sige mere?


Når man godt selv kan se det:

”Bummer Days”  – LIZA ANNE (Single: 22. Maj) – Jeg elsker hendes dyrt købte selvironi/indsigt. Jeg kan også varmt anbefale hendes album fra 2018 “Fine but Dying”.


På genhør:

”Options Open” – KATHLEEN EDWARDS – Aiii hvor blev jeg glad, da der var nyt fra canadiske Kathleen Edwards. Jeg har rålyttet hendes albums fra 2008 og 2012. Hun er bare en fandens god sangskriver. Der kom bare ikke rigtig mere fra hende, og ved grundig googling fandt jeg et interview med hende, hvor det fremgik, at hun havde købt sig en cafe oppe i Otawa og gået all in dér. Hun gad simpelthen ikke mere… Men nu gider hun så godt igen..

Noget at danse til:

”Banana Skin Shoe” – BADLY DRAWN BOY  (Album: Banana Skin Shoe 22. Maj) – Badly Drawn Boy er dæknavn for britiske Damon Michael Gough. Frisk og ret uamerikansk bud på funk. Det uamerikanske ligger ikke bare på sproget, men også på den måde han lige kaster blæserne ind, hans musikalske humor og den der anything-goes stemning.


I det nostalgiske hjørne:

“The Best Is yet to Come” – CHELSEA WILLIAMS (Album: Beautiful and Strange, 8. Maj) – Ja, det er sjældent man hører en rigtig vals nu om dage. Det er noget med svundne tider og ture i gamle karruseller.  

Noget på hjerte:

”Same Mistakes” – HANNAH GEORGAS (Single:13. Maj) – Canadiske Hannah Georgas greb mig om hjertet med denne skilding af en svær barndom. “Wish I could go back and tell my younger self…” 


Fra den vide og forunderlige verden:

”Yahwe” – ASOQUOMO (Single: 22. Maj) – Canadisk-Nigerianske Asoquomo kommer fra hiphop scenen, men det her er jo en “sang” og sådan kan jeg jo bedst lide det. Det er en skøn pointe i sig selv at man kan synge på mange sprog, og det giver noget til musikken, at det hele ikke er engelsk.

Vort modersmål er dejligt:

”Maj” – KATRINE STOCHHOLM (Single: 22. Maj) – Nu vi er ved det med sproget. Nogen vil kunne huske Katrine Stochholm fra bandet Under Byen, hvor hun for en år tilbage spillede klaver og skrev. Jeg var censor til hendes afgang fra konservatoriet i Århus for nogen år siden, og jeg kan huske, at jeg skrev mig bag øret, at hende skulle jeg holde øje med, fordi der var noget med en særlig sensibilitet en egen poetisk stemme i tekstskrivningen. 

Det stille vand….

“Orchardist” – HENRY JAMISON feat. Lady Lamb (EP: Tourism, 22 Maj) – Utrolig fin folk EP med 6 collaborations, der alle er gode.

Næsten som at være der selv:

“She” – ALICE PHOEBE LOU (Album: Live at Funkhaus, 1. Maj) – Lou er hvid sydafrikaner, dog bosidende i Berlin, hvor denne koncert er optaget. I netop dette nummer kan man så tydeligt kan høre det afrikanske kontinent i fx. saxofonerne, både i lyden og motivet.

Genbrug er godt:

“Kiss” – JOAN AS A POLICE WOMAN –  (Album: Cover Two, 1. Maj) – Ja det er salig Prince’ gamle sang, her i nye fåreklæder.

SANGE TIL TIDEN:

Her ville jeg så under normale og uconronérede omstændigheder give nogen koncert tips om kommende koncerter, men dem er der jo ingen af.

Til lejligheden har jeg derfor opfundet en ny kategori, hvor jeg giver ordet til et par kunstnere, der har udgivet singler, der direkte adressere, situationen for os musikere lige nu og her.

Vi er klar over i andre er tilbage til nogenlunde normal, men vi musikere sidder jo stadig ude på sidesporet og venter.

“Eachother” – GRACE POTTER (feat. Jackson Brown, Marcus King, & Lucius) (Single: 22. Maj) – “The world is holding it’s breath, as if it’s running out of it…..”

“Zen” – X AMBASSADORS featuring K. Flay (Single:15. Maj) – “Give me something I can look forward to / Give humans I get closer to …” 


OBS!

I afsnit 1, del 1 nævnte jeg at jeg holder øje med debut albummet fra Meryem Abouloufa – og det behøver jeg så ikke mere for albummet ”Meryam” er udkommet i går den 29.05. – hvorfra der netop er frigivet video til singlen ”Deeply”


“Denne sang er dedikeret til dem, som dømmer andre ved første blik, uden at tage sig tid til at se den anden side af os. “Deeply” udforsker dybderne af intimiten og kompleksiteten hos os mennesker. Den søger at forstå og acceptere den indre kamp, denne konflikt om overbevisninger og modsatrettede følelser.

Denne flertydighed mellem godt og ondt, denne manglende evne til at definere sig selv som sort eller hvid, men snarere som en smuk palette af farver, der varierer afhængig af vores livsbaner” – fortæller Meryem Aboulouafa i pressematerialet om musikvideoen og sangen, der viderefører albummets livsfilosofiske undersøgelser.

Meryem Aboulouafa er født, opvokset og bosat i Marokko og har skrevet det ny album dels i hjemlandet, dels i Paris, hvor hun og producerne konstant skubbede hinandens kunstneriske grænser og kreerede et album, hvor hendes stemme er udgangspunktet. Både hendes stemme forstået i teknisk og musikalsk forstand, men også hendes stemme som moderne marokkansk kvinde, musiker, troende og digter.

Og derved var det ordene i denne måneds tips og nedslag fra ”Værings Musiklytteri”  

Trinelise Væring

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.