VÆRINGS MUSIKLYTTERI – afsnit 11

"En sand katapult af en musikalsk nyhedsstrøm"

Fotograf: PRESSEFOTO

Så er jeg igen klar med en række anbefalinger af de albums, jeg har lyttet til med største fornøjelse den sidste måned. Der er mange rene sangskrivere i feltet og det er også en uvant næsten helt igennem amerikansk omgang, for Jeg plejer ellers at finde guld mange steder. Men sådan skulle det ikke være i denne omgang.

Mine favoritsange fra de albums, jeg skriver om her og meget andet god musik i øvrigt, kan I altid finde på min åbne Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I listen to”. Smid et hjerte efter den og kom tilbage hver uge og lyt med på, hvad jeg går og finder – og som forhåbentligt kan inspirere.

MÅNEDENS TO ALBUM 

”Et album efter mit hjerte”

ELIZABETH AND THE CATAPULT – ”Sincerely,e”  – Genre: Håndspillet indie-pop. Udgivet 5. marts. 2021

Jeg bilder mig ind, at jeg ville have været fuldstændig musikalsk tilfredsstillet og sandsynligvis have haft en mere toptunet karriere som sanger og sangskriver, hvis jeg havde været 15 år ældre og min egen musikalske løbebane havde taget fart i 70’erne. Dengang hvor man skrev sange og ikke tracks. Dengang bands samledes om sangskriverens klaver eller guitar og ikke om at lære at live-spille en produktion, der er undfanget i en computer og som ikke lader sig gennemføre uden backtrack.

Det er nok min forkærlighed for de kvindelige sangskrivere fra sen 60ernes og 70erne, der gjorde, at jeg blev helt salig over dette helt igennem skønne håndspillede og primært akustiske album fra Brooklyn bandet Elizabeth and the Catapult, med sanger, sangskriver og klassisk uddannet pianist og guitarist m.m. Elizabeth Zimans i front.

Zimans lægger ud med en stærk ballade kun akkompagneret af sit eget klaver, som sender mine tanker i retning af både Laura Nyro, en af de mere mytiske sangere fra de sene 60ere og, den for mange mere bekendte, Carole King. Der er også flere skønne sange med fuldt band, men klaver/vokal sangene, som der er flere af, står stærkt  og spiller en ret central rolle på dette album, der er indspillet hjemme ved klaveret med langdistance bidrag fra venner og band medlemmer. Alt er skrevet og produceret af Ziman selv, så selvom albummet er udgivet under bandnavn, synes jeg nok, man kan kalde det en solopræstation.

”Sincerely, e” er, trods mine mange bagudrettede referencer, ikke er et egentligt retro album, der forsøger at ramme en særlig tid i produktion og lyd. Det handler mere om ånden, den håndholdte kvalitet og om selve måden at skrive sange på.


”Ingen lir, masser af kant!”

ADULT MOM – ”Driver” – Genre: indie rock. Udgivet 5. marts. 2021

Adult Mom går til bidet både i tekster og i musik. Teksterne langes over disken helt uden trang til poetisk pynt:

”The only thing that I’ve done / This month is drink beer / Masturbate, and ignore / Phone calls from you / What else am I supposed to do?”

Ja, man spidser da lige ører. Alt i alt ufiltreret raporteren fra queer-du-og-jeg-land.

 “With my friends while ‘I Will Survive’ / Plays over the P.A and I look / Across the room / I see the girl I want to kiss / But I’m not sure if she wants to kiss / But at least I can ask / Without feeling like shit”

Et album hvor masser af håndspillede trommer, bas og guitarer lægger bunden til et feminint DIY indie-rock udtryk med kant. Der er fuldt af ørehænger strofer, sødmefyldt og naturlig vokal uden lir og fikse affraseringer. Kort sagt en rigtig god lytteoplevelse.

TO ANDRE ANBEFALELSESVÆRDIGE ALBUM

KAITI JONES – “Tossed” – Genre: indie folk/rock. Udgivet 5. marts 2021

Virkelig god sanger og sangskriver fra Boston. Jones har en sikker hånd, når det gælder melodier. Hun skriver også fine tekster med den menneskelige eksistens i sigtekornet:

‘It’s hard to be human with this heart I’ve been given / all this beauty I’ve tasted, all these moments I’ve wasted.’

Som helhed velspillet indie, der pendler mellem at være indie- folk og rock.

OLIVIA ELLEN LLOYD – “Loose Cannon” – Genre: folk/americana. Udgivet 26. februar 2021

Endnu en fin sanger og sangskriver. Debutanten Olivia Ellen LLoyd kommer fra West Virginia, en stat som jeg ellers kun kender fra Ray Charles’ mund: ”almost heaven, West Virginia….” og hun går da også et stykke ned af den ”Country Road”, men holder sig mest på ”folk” siden af den. I hendes Spotify bio står, at hun er vokset op med at spille i barer og på front porches. Hendes sange har da også netop den robusthed, som materialet får, når man møder sit publikum på den måde.


MÅNEDENS DANSKE ALBUM(s)

LYDMOR – “Capacity” – Genre: Elektronisk/ Singer-songwriter. Udgivet 5 marts 2021

Jenny Rosander alias Lydmor, er ude med sit fjerde fuldlængde album. Hvor hendes tidligere albums var mere elektroniske og kompakte I udtrykket, er det nye både mere taktilt og luftigt, indimellem ligefrem mere nøgent i udtrykket og derfor taler det mere til mig. Jeg føler jeg kommer tættere på Jenny the songwriter- også fordi teksterne rammer en mere intim tone. Jeg værdsætter sangenes forskellighed, deres varierede iscenesættelse. Alt sammen nogen jeg kan læse nogle andre anmeldere mener er en svaghed. Jeg mener nu det er en styrke, så I min optik er dette det bedste Lydmor album til dato.


KATRINE SCHMIDT – “Laying My Burdens Down” – Genre: Americana/folk Udgivet 5. marts 2021

Et andet dansk album jeg har nydt, er dette danske bud på sangskrivning i den amerikanske tradition, lidt i stil med Kaiti Jones som jeg omtalte oven for.

Schmidts stemmer er mørkere og har mindre “twang” end hendes amerikanske kolleger, så hun rammer mere “folk” end egentlig country, selv om det ligger og lurer. Dejlig og høre et af de sjældne og altså ret vellykkede danske bud på en genre, hvor man er oppe imod de allerbedste.

FLERE GODE ALBUMS:

MIDDLE KIDS – “Today We’re the Greatest” – Genre: Indie rock/pop. Udgivet 19 marts 2021

Jeg er lidt lettet over at kunne anbefale dette australske album for ligesom at bryde den amerikanske stime. Dette er den svære toer fra Middle Kids, som fik rigtig god international vind i sejlene med deres debutalbum fra 2018 med 32 millioner streams og optrædende på mange af de amerikanske talkshows. Jeg synes, også de klarer det godt her i andet huk med masser iørefaldende hooklines, en lys og let stemning i sangene og et behageligt mkis af elektriske og akustiske instrumenter.


LANA DEL REY – “Chemtrails Over the Country Club” – Genre: indie. Udgivet 19 marts 2021

Jeg har altid godt kunnet lide Lana Del Reys bud på Californisk Noir. Dette album har flere gode sange, men i sin helhed lægger det i mine ører intet nyt til det vi allerede har fået serveret fra hendes hånd. Jeg kunne rigtigt god lide hende forrige album ”Norman Fucking Rockwell” som jeg netop syntes bragte nye facetter frem i lyset.
Når jeg lytter til det ny album, tænker jeg at hun er ved at falde i fælden. Der hvor man fornemmer, at en kunstner prøver at skrive den samme sang igen og igen. For Rey er det jo ”video Games” som var og stadig er en fantastisk sang, men den topper hun ikke med de skud hun kommer med her. Jeg synes kort sagt ikke hendes projekt vokser med dette album. Når det er sagt, er hun jo stadig god, og en sang som duetten med Nikki Lane “Breaking Up Slowly”, kan jeg fx rigtig godt lide.

OG OG OG ….. der jo altid mere

Er man til lidt mere avantgardistisk pop, ville jeg bestemt også give det ny album fra Canadiske BERNICE et lyt.

Savner man London vibes er JANE WEAVER ude med et helt skævt pop album.

JENNY OWNEN YOUNGS har en fantastisk EP ude, som lover godt for det album, der er i vente.

Der er smittende og velspillet indie-folkrock fra THE PAPER KITES og så er der multi-genre fest hos LAKE STREET DIVE.


Og så skal I da ikke snydes for lidt ord om LORETTA LYNN’s ny album. Som helhed lidt for straight up country selv ofr mig, men tag lige og nyd denne her “Still Woman Enough” (m. Reba McEntire og Carrie Underwood) som er et ”must have” for sådan en som mig der altid er på udkig efter feministisk snoede hymner.

ALBUMS JEG HOLDER UDKIG EFTER I de kommende uger:

Fredag den 26.03. bliver en god dag for der kommer både nyt fra Israelske Noga Erez, og de vilde TUNE-YARDS.

Jeg ser også frem til albums fra Ben Howard, Sara Watkins, Dry Cleaning, Flock of Dimes.

Og at Son Lux færdiggør deres trilogi – og så er der endelig Holly Macve og australske Carla Geneve, som jeg bare har glædet mig til på baggrund af dejlige singler.

Leave a Replay

Vil du være en del af ”SIDE 33"?

Få Nyhedsbreve og andre fordele. Skriv dig op her, og hør nærmere.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.