Nu kan man godt mærke, at sommeren er ved at slå benene væk under os, så vi lander i en liggestol i skyggen et sted. Det vælter ikke ud med udgivelser, så i denne måned kører jeg efter devisen lidt men godt!

Mine favoritsange, fra de albums jeg skriver om her og meget andet god musik i øvrigt, kan I altid finde på min åbne Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I listen to”.  Direkte link finder I sidst i denne post. Følg min playliste (det gør man jo ved at smide et hjerte efter den) og kom tilbage hver uge og lyt med på alt det, jeg går og finder.

MÅNEDENS ALBUM(s):

”Bluegrass rødder og tekster med bid i”

RACHEL BAIMAN – “Cycles” – Genre: Country/Folk. Udgivet 11. juni 2021

Sanger, sangskriver og violinist Rachel Baiman bor i Nashville og dette album indeholder da også veludført akustisk musik med Bluegrass rødder. Jeg elsker hendes drævende amerikanske ”accent”, og hendes tilbagelænede næsten cool måde at synge på.

Der er masser af bid i hendes tekster, som i: “Cuz every door I kick down leaves me limping”  fra sangen “Joke’s on me”, som handler om at prøve at nå det hele, alt imens man skyder sig selv i foden – so to speak. Virkelig rørt blev jeg af sangen “No Good Time for Dying”: – “When she fell and broke her hip, they had to put her in a nurcing home, now she can’t even take a shit alone”, der handler om hendes bedstemor.

”Nu har jeg så endelig fattet det. Bedre sent end aldrig”

GARBAGE – “No Gods No Matters” – Genre: Alt-rock. Udgivet 11. Juni 2021

Jeg kom løbende hen over Amager Fælled med min Spotify Release Radar liste i hørebøfferne, og blev fuldstændig løbet over ende af sangen ”Creeps”. Jeg kan ikke se min telefon, mens jeg løber, så jeg vidste ikke lige, hvem det var. Det er jo ikke sådan, at det første, man tænker på, er et band man lyttede til engang tilbage i 90erne. 

Den gang, da de var helt store, var jeg i øvrigt mere tiltrukket af Portishead og triphoppens filmiske univers, der forløb cirka sideløbende med Garbage’ moody post punk og sange som ”Only Happy When It Rains” og ”Stupid Girl.

Jeg tror simpelthen, at Garbage larmede for meget for mig dengang. Nu er jeg blevet gammel, og synes bare, det er forfriskende, når noget larmer. Og når det så larmer på sådan en fantastisk måde! Garbage har faktisk spillet sammen siden 1993, med den eksakt samme besætning. Det er sgu da imponerende. De var også i DK for et par år siden, hvor de spillede i Vega uden, at jeg opdagede det. Nu har jeg så endelig fattet det…bedre sent end aldrig.

”En sandwichgenerations-mand rapper ud”

PER VERS – “45 omdrejninger” – Genre: Rap. Udgivet 4. juni 2021

Min historie med Per Vers går langt tilbage, og mens jeg ikke kan prale af at følge hip hop scenen tæt, så kan jeg godt prale af, at jeg har fulgt Per Vers i mange år. Faktisk lige fra jeg tog mine børn til koncerter med Ole Ord og Per Vers. Derfor har jeg også hørt Per Vers freestyle om både havfruer og dinosaurer.

Spole, spole og nu kører vi 2020, og det er ikke barndommen, der tænder Per Vers indre ild, selvom han stadig henter inspiration i det nære. Nu er han en voksen mand med kone, børn og gamle syge forældre. Kort sagt en rigtig sandwichgenerations-mand, og fuuuuck hvor han ikke lægger fingrene imellem, og hvor er det bare godt.. for os.. ja – fordi for Per selv var 2020 ikke bare et skudår, men også et skodår.

”Oldschool – men på den gode måde”

JOY OLADOKUN – “in defense of my own happiness” – Genre: Singer-songwriter/folk-pop. Udgivet 4. juni 2021

Dette album er lidt ‘oldschool’ – men på den gode måde. Ikke noget smart eller fancy, men bare en samling rigtig gode sange, alle med et af de der omkvæd man synes man har hørt før, fordi de ligger lige til højre benet og bare er nå ja iørefaldende. Joy Oladokun bor, ligesom Baiman i øvrigt, i Nashville. Som sort lesbisk kvinde er hun nok ikke sådan helt gennemsnitlig i country loopet, og hendes sange er da heller ikke specifikt country, men nærmere akustisk folk/pop.

Jeg forstår på den anden side godt, hvorfor Oladokun er flyttet til Nashville, for det må bare være et spørgsmål om tid, før bliver hun en af de sangskrivere, der skriver for de helt store country stjerner, for hun har ’kvædene’ til det. Når hun selv synger sine sange, er det med en noget blødere vokal og mere tilbagelænet frasering end de fleste country sangerinder. Albummet er som helhed virkeligt behageligt at lytte til fra start til slut.

“Med en titel som “Termodragten” kan det ikke gå galt“

MOURITZ/HØRSLEV PROJEKTET – “Lykkelige Mennesker” – Genre: indie-pop. Udgivet 18. juni 2021

Man skal ikke skue hunden på hårene, men jeg synes nu, det er ret smart at kikke pelsen lidt efter. Og for en sangskriver er pelsen titlerne. Selvfølgelig kan et album principielt godt være ringe selv om titlerne er gode, men det er det bare sjældent. Så et album, der starter med en titel som “Termodragten”, er sandsynligvis godt.

Når det så yderligere kommer fra et band, der har leveret et af de bedste dansksprogede albums inden for de seneste godt og vel 10 år, ja så er jeg endnu mere oppe på dupperne. Jeg synes så ikke helt, det nye album når det ”Blik, Bang Bang”, som er det album jeg refererede til, simpelthen fordi musikken ikke har helt samme kant.

Jeg synes, Mads Mouritz er bedst som sangskriver, når han får lidt “modstand”. Jeg har på fornemmelsen, at de har sat sig for at skrive mere traditionelle sange med rim og versefødder, og til de tekster skriver Mouritz selvfølgelig en god sang, for det kan han, men så er det også “bare” en god sang.

De steder, hvor teksterne har været, skal vi sige, lidt mere uformelige, som jeg også husker dem fra det gamle album, kommer der mere skæve sange ud af det. Det kan jeg personligt rigtig godt lide. fx. som i sangen “Ild Imellem Os”, der har alt det som er mest charmerende ved deres sangskrivning, som bl.a. er blandingen af stort og småt mellem hinanden: “du bakser med grillen og forsøger at lære mig hvad horrorfilm er / de har lovet ustadigt sommervejr”. Horrorfilm og sommervejr, et helt fantastisk næsten-rim.

Noget andet, jeg holder særligt af, er de sange, de synger sammen og gerne unisont. Uden at påstå at Lone Hørslev er en stor sanger, så er det bare dejligt at høre de to stemmer sammen, fordi de klæder hinanden ganske særlig godt. Mads’ lyse tenor og Lones sådan lidt løs-i-fugerne-altstemme, der giver melodierne det der lille indie-ring, som jeg holder meget af.

Den sang, der rører mig aller mest er “Det Hele Kan Hele”, der handler om at stå til en reception og ønske sig, at man var blevet hjemme: “der er faktisk kun en ting, der er værre end at stå her alene, og det er når nogen kommer hen og spørger hende, om hun har gang i noget spændende”. Hvor “spændende” sjovt nok rimer så fint på “alene”. Dertil kommer sangen “Vi To” , der runder albummet af på smukkeste vis, og en spilletid på næsten 7 minutter.     

FLERE ANBEFALELSESVÆRDIGE ALBUMs

”Skramlet og bluesigt”

AMYTHYST KIAH  – “Wary + Strange” – Genre: Blues/roots. Udgivet 18. juni 2021.

Sanger og guitarist Amythyst Kiah har et selvudgivet album fra 2013 bag sig. Nu er hun ude på et af de mest velrenommerede folk labels nemlig Rounder. Jeg opdagede hende via bandet Our Native Daughters som hun også er en del af. Hendes stemme sender min tanker i retning af både Joan Armatrading og Tracy Chapman. Det er skramlet og bluesigt.

”Sødmefyldt genhør”

SYS BJERRE – “Lad os lave noget smukt før vi dør” – Genre: Pop. Udgivet 4. juni 2021

Det bliver nok svært for Sys Bjerre at overgår sit fænomenale første album ”gør det selv” fra 2008. Og det er jo både en gave og et helt urimelig benspænd, at brage igennem på den måde første gang. Jeg synes nu stadig hun har en utrolig sødme, og jeg synes også god hun kan skrive sange, så jeg lytter stadig med.

OG OG OG……. I kan også lige kaste et lyt efter den engelske kvartet WOLF ALICE og deres album “Blue Weekend”. LIZ PHAIR’s album “Soberish” har også fine momenter, og så er mine dansk/norske sangerinde-kolleger RANDI PONTOPPIDAN & SISSEL VERA PETTERSEN er ude med et ret smukt album “Inner Lift”, improviserede og alligevel stramt afgrænsede stykker for deres to vokaler og elektroniske habengut.

ALBUMS JEG HOLDER UDKIG EFTER hen over sommeren:

Lucy Dacus, L’Rain, Squirrel Flower som alle skulle udkomme her i morgen den 25. juni. I slutningen af juli er der også nyt fra Lissie og Laura Marlings LUMP og så kommer Billie Eilish med albummet ”Happier Than Ever” den ”30 juli. Hende SKAL man jo lige høre.

Fra August vælter det ud med gode ting, som jeg glæder mig til at dele med jer, når jeg vender tilbage fra ferien med et MUSIKLYTTERI i slutningen af August.

Der har i den forløbne måned naturligvis også været anledning til at nyde et hav af gode singler. Alt det og meget mere finder i på min playliste lige her: