VÆRINGS MUSIKLYTTERI – afsnit 15

”Et nysgerrigt blik over sommeren der gik – og musik der stadig spillede”

Fotograf: PRESSEFOTO

Hermed kaster jeg et blik tilbage over skulderen mod sommeren der gik, for selv om mit månedlige musiklytteri her på side 33 holdt fri i juli måned, så havde jeg da stadig ørerne slået ud.

Normalt vælter det jo ikke ud med albums over sommeren, men der har alligevel været masser af god musik at lytte til, hvilket også kan hænge sammen med, at mange labels har holdt udgivelser tilbage på grund af manglende muligheder for at turnere med deres bands. Nu hvor verden åbner igen, skal de albums de ligger inde med jo så langes over disken i en fart.

Jeg lægger ud med et par rigtig stærke albums, der især skiller sig ud fra mængden ved også at være meget stærke på tekstsiden.

Rørende stemningsbilleder fra small town USA

THE KILLERS – “Pressure Machine” – Genre: rock. Udgivet 13. august 2021

The Killers kender de fleste nok fra sangen “Human” (Are we human, are we dancers…) der stammer fra deres 2008 album ”Day and Age”, men nok om fortiden, nu er vi her.

Bandet kommer fra Las Vegas, men der er ikke meget Las Vegas tilbage i netop dette album, der i stedet folder sig ud som en række sædeskildringer og stemningsbilleder fra small town USA og helt specifikt fra forsanger Brandon Flowers hometown i Utah. Man fornemmer at en velgørende Springsteensk ånd svæver over projektet.

Jeg kan virkelig anbefale, at man sætter sig en aften med albummet OG teksterne, som alle er tilgængelige på nettet, og læser mens man lytter. Det er rørende godnathistorie, en ultra kondenseret novellesamling med musik til.

Enormt god tekstforfatter – mindre god sanger

LUCY DACUS – “Homevideo” – Genre: indie Udgivet 25. juni 2021

”You can’t feel it for the first time the second time”. Dacus er en enormt god tekstforfatter. Hun har skrevet nogen af de bedste tekster, jeg kender, om kvindeliv, drysset ud over de albums, hun har udgivet her de seneste år. Sangen ”My Mother Hates her Body” er fx helt fantastisk. Dette nye selvbiografiske album fortæller historien om en ung lesbisk kvinde på vej ud af skabet en lille by i Virginia. Et liv med kirke, bible school og gryende seksualitet.

”You’re falling asleep / On my shoulder in the back of your boyfriend’s car / We’re coming home from a sermon / Saying how bent and evil we are ” – synger hun fx i sangen ”Christine”. Det siger ligesom det hele – at være et forelsket tredje hjul.

Jeg er en stor fan af sangskriveren Dacus. Sangeren Dacus har jeg det mere blandet med. Der er noget underligt flegma i hendes vocal, som om følelserne aldrig helt når hendes stemmebånd.

Imponerende homogent og meget ”effektivt” album fra en helt igennem sej ung kvinde.

JADE BIRD – “Different Kinds of Light’” – Genre: Americana/indie. Udgivet 13. august 2021

Engelske Jade Bird lyder nok mere af americana end brit pop, og det ved hun godt selv, for hendes første Ep, som hun udgav, da hun var 19 år gammel, hed “something American”. Nu er hun 23 og ude med sit andet fuldlængde album. Nu om dage er det så blevet langt mere rocket og råt i udtrykket med fuld skrue på indie-guitarerne det meste af vejen, mens americanaen kun for alvor titter frem i de få lidt mere stille stunder, der giver udtrykket et drys vemodig sødme.

Hun har indspillet albummet sammen med den legendariske Nashville-producer Dave Cobb, som har produceret mange af mine favorit country- og alt country-kunstnere, fx Brandi Carlile, Lori Mckenna, Jason Isbell m.fl. Det har resulteret i en supereffektiv og vellydende produktion, ligesom Jade Bird selv leverer en solid præstation, fuld af iltert drive.

Et spændende album at gå om bord i, hvis man ikke sidder og leder efter hooklines og popmusik.

CAROLINE SHAW & So Percussion – Let the Soil Play It’s Simple Part . Genre: ? (uden for kategori). Udgivet 25. juni. 2021

Jeg bliver nød til at skrive spørgsmålstegn ved genren, for der er ikke en genre, der kan rumme dette. Og det er ikke fordi Shaw & So Percussion spiller mange genrer eller skifter mellem dem, nej de har bare deres egen cross-overting kørende. Noget som i øvrigt kendetegner mange af de projekter, den amerikanske, klassisk uddannede komponist og sangerinde Caroline Shaw arbejder med.

Jeg kender hende fra hendes vokalgruppe Room Full of Teeth, som er så vilde og anderledes i deres søgen efter, hvad man kan med stemmer. Shaw vandt også netop en ”Pulitzer Prize for Music” i 2013 for et korstykke. Siden har hun været en efterspurgt komponist til primært klassiske kammer-ensembler.

Et super spændende album at gå om bord i, hvis man ikke sidder og leder efter hooklines og popmusik, men tør kaste sig ud i noget ukonventionelt ”alt. pop”, som er mit bedst bud på en genre.

Virkelig godt bud på vemodig halvakustisk pop

ANGEL SNOW – “Low” – Genre: singer-songwriter/indie folk.  Udgivet 6. august 2021

Angel Snow bor og arbejder i Nashville, men det er ikke the Nashville sound eller country overhovedet, hun arbejder med, når hun udgiver i eget navn. Jeg vil starte med at sige jeg enormt godt kan lide hendes let vemodige bud på halv-akustisk, lidt mørk pop. Meget u-demonstrativ og med en fin og uforstilt stemme, der får mig til at sænke skuldrene og slappe helt af. Det er jo ikke altid noget rationelt, det der med om man kan ”lide” en stemme eller ej. Det er et rigtig skønt album, som jeg ikke tror mange kender til, så hermed min varme anbefaling.

Smuk stemme, gode sange og elegante halv akustiske arrangementer.

ANDREA VON KAMPEN – “That Spell” – Genre: Folk/singer-songwriter Udgivet 6. august 2021

Andet album fra denne dejlige unge sangskriver fra Nebraska. Som helhed er albummet måske lige lovlig rent og ”keltisk” i sin tone, for min smag. Men ser man på sangene hver især, står de stærkt. På en playliste, blandt andre mere dystre og bluesfarvede kunstnere, vil de givet vis lyse op med deres lyriske, primært akustiske univers og Von Kampens flotte vokal.

Vemodig keltisk klingende vocal på toppen af mørke guitarer.

JOSIENNE CLARKE – “A small Unknowable Thing” – Genre: indie-pop 13. august 2021

Og mens vi er ved det keltiske, så har jeg fulgt skotske Clarke over en årrække. Fra den gang hun var den ene halvdel af den melankolske duo Josienne Clarke & Ben Walker. De arbejdede sammen i en årrække og vandt bl.a. BBC2’s folk award, mens de var signet til det rimeligt eftertragtede Rough Trade.

Siden da, er Clarke gået solo og der er ikke meget folk tilbage. Det ny album er mørkere og indimellem decideret indie-rocket, men hendes signatur; hendes vemodige keltisk klingende vokal balancerer på toppen af de mørke guitarer.

Håndspillet moderne folk fremført på et virkelig højt niveau

WATCHHOUSE – “Watchhouse”. Genre: contemporary folk/Americana. Udgivelse 13. august 2021

Mandolin Orange har skiftet navn til Watchhouse. Måske syntes ægteparret Andrew Marlin og Emily Frantz fra North Carolina, at de var meget mere end et mandolinorkester, og det kan jeg kun give dem ret i.  Musikken er heldigvis den samme håndspillede moderne folk fremført på et virkelig højt niveau.

Hendes talent fortjener mere modstand

SELMA JUDITH – “Getting Angry, Baby”. Genre: Indie-pop Udgivelse 20. Aug. 2021

En super begavet ung dansk harpenist, sanger og sangkriver, der ærgerligt nok har mistet overblikket over sit album. Hun har simpelthen undladt at tage en masse væsentlige valg.

Fx noget så simpelt som hvilke numre, der skal med på albummet. Hun har valgt at udgive revl og krat, og på den måde kommer det sure til at overmande det søde. Det gælder også ned i de enkelte sange, der jævnligt ender i tomgang, som burde og kunne have være redigeret ud. Jeg synes, hendes producere har ladt hende i stikken og ladet hende gå planken ud. Hendes talent fortjener bedre, hvilket i denne omgang ville have være mere modstand.

Men det er nok bare mig. I GAFFA har hun fået hele 6 hjerter, mens Politikens anmelder kun kan swinge sig op til 3. Jeg er glad for jeg ikke skal vælge et antal hjerter eller stjerner. Det er et svært valg om man skal gå med det sure eller søde.

Flere ANBEFALELSESVÆRDIGE ALBUMs

Selvfølgelig skal I kaste et lyt efter BILLIE EILISH’ nye album ”Happier Than Ever”, der lige nåede at tikke ind, inden juli oprandt.  Det er smag og behag, om man orker hendes hvisken. Jeg havde på en måde troet, at hun ville tage bladet fra munden denne gang, efter hendes ret fine James Bond sang og hendes nye visuelle image, men hun hvisker stadig. Jeg har stor tillid til, at det nok skal komme en dag, men lige nu har jeg nået mit personlige mætningspunkt for hviskeriet.

LUMP som er Laura Malings sideprojekt sammen med Mark Lindsey fra Tunng kom ud med deres andet primært elektroniske album “Animal”. Måske ikke helt på højde med deres første, men stadig interessant.

Pigerne i POM POM SQUAD – leverer med deres album “Death of a Cheerleader” medrivende og ret støjende Indie rock/grunge.

Den canadiske sanger og producer CHARLOTTE DAY WILSON – synger på sit album “ALPHA” akustisk soul, uden de store armbevægelser, ligesom man er herligt fri for de standardiserede soul licks, der ellers gerne følger med genren.

MIA PIXLEY er cellist, sanger, sangskriver og billedkunstner. Hendes sange er let eksperimenterende og bliver båret frem af lyden af træ og strenge på albummet “Margaret in the Wild”. Man kan høre, at hun er billedkunstner, på måden hun maler stemninger frem.

I fredags udkom de australske søskende ANGUS & JULIA STONE pludselig med et album helt uden at have sendt singler ud i forvejen. Det er jeg ved lytte mig ind på.

Samme dag kom New Zealandske LORDE også med sin længeventede 3er ”Solar Power”. Jeg elskede den første, holdt af den anden, men den nye lyder bare lidt mere almindelig. Hvor hendes første to album var ret elektroniske, dog med masser af hendes skønne, mørke, skramlede vokal, så er det nye album mere akustisk og lysere i tonen og fuldt af solskin. Jeg er fuld af respekt for kunstnere der ikke lader sig fange af at ville gentage sig selv, men ja – jeg synes på en måde ikke hendes sangskrivning overlever at skulle undvære den mere skæve elektroniske iscenesættelse.

Og så her til sidst vil jeg slutte med et par sjove retro klingende albums:

SHANNON & THE CLAMS tager os på ”Year of the Spider” på tidsrejse tilbage til fra 60erne. Shannons flossede vokal tilføjer dog helheden et ret charmerende skud punk. Mens LIAM KAZAR på ”Due North” bragte smilet frem hos mig, fordi jeg fik total 10 CC feeling.

Der er faktisk flere albums, men det her går jo hen og bliver ufatteligt langt, så disse var de vigtigste. Resten må I finde selv.

Mine favoritsange, fra de albums jeg skriver om her og meget andet god musik i øvrigt, kan I altid finde på min åbne Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I listen to”.

Følg min playliste (det gør man jo ved at smide et hjerte efter den) og kom tilbage hver uge og lyt med på alt det, jeg går og finder.

ALBUMS JEG HOLDER UDKIG EFTER i den kommende måned:

Madi Diaz, Asgeir, Jose Gonzalles, Ada Victoria, Sufjian Stevens & Angelo de Augustine, Bess Atwell, Ana Egge, Yebba, Indigo de souza and Ceitidh Mac og mange flere…

Playlisten finder du via dette link :

https://open.spotify.com/embed/playlist/0zmoiK7PR65c7hsxZ3jgIQ

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.