VÆRINGS MUSIKLYTTERI – afsnit 17

"På rundtur i genrene"

Fotograf: PRESSEFOTO

I denne måned har jeg prøvet at strukturere mine anbefalinger efter genre, så jeg er sikker på, at jeg får givet jer en bred vifte af tips. Det betyder også at jeg må udelukke noget, fordi jeg har sat mig for, at jeg kun må give én anbefaling pr. genre. Om jeg forsætter på den måde i næste måned, ved jeg ikke endnu, men denne gang har jeg i alle fald haft sjov med at se på udgivelserne med netop de briller. So here it goes …

MÅNEDENS WORLD
“En af de der stemmer, der transcenderer tid og sted”

SUSANA BACA – “Palabras Urgente” – Genre: Afro-Peruviansk folklore. Udgivet 8. oktober

Susana Baca er en af de helt store Latinamerikanske stemmer, og nu hvor Argentinske Mercedes Sosa er død, er Baca måske den største af de ”gamle”. Hun (født i 1944) har et langt virksomt liv i musikkens tjeneste bag sig, og at dømme efter dette album, har hun sandelig også noget foran sig. Ud over sit arbejde med afro-peruviansk musik, har hun også været kulturpolitisk aktiv, og bl.a. i en kort overgang været peruviansk kulturminister. Selvom I ikke plejer at lytte til musik fra den ende af verden, skal I unde jer selv at gøre det her og nu.

MÅNEDENS VOKALMUSIK
“Kaskader af stemmer i mange lag”

ANGÉLICA GARCÌA – ”Echo Eléctrico” (EP) – Genre: Vokalmusik/eksperimental. Udgivet 15. oktober

Angélica García fik vind i sejlene, da en af hendes sange lå på Obamas ”End of the Year List” for 2019. Siden lyttede jeg med på hendes album “Cha Cha Palace”, der udkom i 2020.

Garcìa har mexicanske rødder, og blander normalt engelsk og spansk på sine albums. “Cha Cha Palace” var med fuldt band, masser af fede beats fx ”reaggaeton”, som er de latinamerikanske rapperes go-to beat, et beat jeg altid har fundet utroligt dragende. Med andre ord et ret urbant album. ”Echo Eléctrico” er ikke et fuldt album, men et færdigt (EP)værk bestående at numre skabt – så vidt jeg kan høre – udelukkende af kaskader af vokal, der er lagt i mange lag, loopet og ind imellem elektronisk bearbejdet.

Man skulle måske tro, at det giver et ensidigt udtryk, men García har virkelig forstået at lave et flot og varieret bud på moderne vokalmusik. Vokal musik er selvfølgelig ikke en genre i sig selv, men da jeg selv som sanger og vokal arrangør fortiden arbejder med Tone of Voice Orchestra (ny udgivelse på vej i Marts), er det en helt særlig kategori, jeg er optaget af at orientere mig i.

Der findes ingen video tilhørende specifikt dette album, men denne seneste video García har lagt op, starter lidt i det stemmeloop landskab Ep’en sætter af i.

MÅNEDENS INDIE
“Et opfindsomt bud på Indie–pop genren”

LALA LALA – ”I Want The Door To Open” – Genre: Indie-pop Udgivet 8. oktober

Lilie West er kvinden bag Lala Lala. Hun er født i London, nu bosiddende i Chicago. Der er noget undervandsagtigt over lyden på dette vind og skæve indie-pop album. Der er skam almindelige instrumenter, der også lyder som de vel sagtens har gjort, da de blev spillet på, men tit og ofte filtrerer hun lyden gennem det ene og det andet, så det samlede indtryk får sin helt egen atmosfære. Det er ret opfindsomt gjort. Et flot resultat arrangeret med enkle og nøje udvalgte byggeklodser.

Jeg kan ikke pege på noget, der lyder ligesom dette album, jeg har ingen referencer, så jeg vil påstå det et ret personligt bud.

MÅNEDENS DANSKE ALBUM
“Dragende og hvilende i sig selv”

YDEGIRL – ”Ydegirl” – Genre: Eksperimental Udgivet 15. oktober

Dragende og hvilende i sig selv er denne debut fra Andrea Novél. Ung dansk sanger, komponist og producer. Jeg er vild med hele iscenesættelsen. En meget varieret instrumentation med alt fra Michala Petra på blokfløjter, blæseren, guitar elektroniske elementer og meget mere. Hver sang har sin egen farve og oplevelsesrige forløb. Det er simpelthen både personligt og anderledes tænkt og lyder – nå ja – pissegodt.

YDEGIRL lider ikke af angsten for det tomme rum. Således er musikken luftig og fuld af åndehuller. Det eneste jeg kunne længes efter, var lidt mere melodisk prægnans, en melodi her og der, man kunne fæstne sig ved. MEN jeg føler mig også godt underholdt ved bare at drive med strømmen og nyde sceneriet.

MÅNEDENS AMERICANA/ROOTS
“Rusten vokal, melodisk substans og deep south stemming”

Marty O’Reilly & the Old South Orchestra – “Signal Fires” – Genre: Americana/roots. Udgivet 15. oktober

O’Reilly og hans orkester af gamle sjæle er en kunstner, jeg har nydt meget de senere år. Lyden af dobro guitar, violin, kontrabas, trommer og ikke mindst rusten vokal giver et helt igennem taktilt univers, som jeg holder meget af. Dertil kommer masser af melodisk substans og deep south stemning.

Marty O’Reilly er ikke et stort navn, og jeg husker ikke længere, hvordan han dukkede op i mit lytteloop. Så meget desto mere grund til at pege jer i retning af ham.

Der findes ingen officielle videoer fra hverken dette eller de tidligere albums, men der ligger en del live ting (ikke alle med lige god lyd), hvor man kan forvisse sig om, at Marty O’Reilly & the Old South Orchestra er et skønt liveband, som man fx kunne håbe Tønder Festival kunne finde på at invitere.

Her ‘audio video” fra et af det nye numre ”Stop Motion” efterfulgt af en live optagelse fra 2015.

MÅNEDENS Singer-Songwriter
“En kunstner der er vokset med opgaven”

HAND HABITS – ”Fun House” – Genre: Alternative singer-songwriter. Udgivet 22. oktober.

Jeg lyttede med på Meg Duffy’s alias Hand Habits 2019 album “Placeholder”, og kunne godt høre, at der var noget ved sangskrivningen, der kunne noget, mens udførelsen var noget pauver, at jeg opgav, som jeg ind imellem må gøre, hvis ”indie” betyder at man knap kan spille/synge. På det nye album er tingene i balance, der bliver spillet og sunget, så man kan nyde de mange rigtig gode sangene i deres håndspillede fine intime iscenesættelse.

MÅNEDENS country album
Mainstream med rigtig gode tekster

TENILLE ARTS – “Girl to Girl” – Genre: Country. Udgivet 22. oktober

Jeg ville jo rigtig gerne have kunnet anbefale Brandi Carlile’s album, der også er udkommet i denne måned. Hende har jeg fulgt og elsket i årevis. Desværre blev jeg skuffet over det ny album, fordi hun havde smurt tykt på med elguitarer, og for mig at se bruger alt for store armbevægelser, så sangene lider under behandlingen. Derfor bliver det Tenille Arts, der på trods af en meget mere ordinær stemme, bliver ”Månedens Country Album” fra mig til jer.

Hun er super mainstream ja, men det er stadig et album fuldt med gode sange, hvis man er til den slags. Hun er især stærk på tekstsiden. En rigtig tekstsnedker, hvor alt ”spiller”, som det skal, med den rigtige dosis sentimentalitet, den perfekte mængde af de gode gamle dage og hvad der ellers skal til for at ramme en countrytekst lige mellem øjnene under cowboyhatten.

ANDRE ANBEFALELSESVÆRDIGE ALBUM PÅ TVÆRS AF GENRE:

MOLLY PAYTON – “Slack” (Indie Rock)

JESCA HOOP – “The deconstruction of Jack’s House” (finurlig indie-pop)

KARINE POLWART & DAVE MILLIGAN – “Still As Your Sleeping “(keltisk folk)

THE COLORIST ORCHESTRA & HOWE GELB – “Not on the Map” (filmisk spoken word)

JOY CROOKES – Skin (Britisk neo Soul)

Mine favoritsange, fra de albums jeg skriver om her og meget andet god musik i øvrigt, kan I altid finde på min åbne Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I listen to”.

Følg min playliste (det gør man jo ved at smide et hjerte efter den) og kom tilbage hver uge og lyt med på alt det, jeg går og finder. Listen finder du lige her :

https://open.spotify.com/embed/playlist/0zmoiK7PR65c7hsxZ3jgIQ

ALBUMS JEG HOLDER UDKIG EFTER i den kommende måned:

Noga Erez – “Kids agains the Machine”