VÆRINGS MUSIKLYTTERI – afsnit 4

"PÅ BANEN IGEN"

Fotograf: PRESSEFOTO

Det er ikke bare mig, der er på banen igen, fordi måneden er ved at rinde ud og det igen er min tur til, her på siden, at dele nogle af de udgivelser, der har optaget mig i den forløbne måned. På banen igen er også nogle af de kunstnere, jeg længe har holdt af, men ikke regnet med at høre fra igen. Det har ført til tanker om:

HVAD ØNSKER MAN SIG EGENTLIG, SOM LYTTER OG FAN, FRA SINE GAMLE HELTE ?

Måske husker I, at jeg i sidste måned var lidt skuffet over Dixie Chicks, som efter 16 års udgivelsespause, skuffede mig lidt med deres nye album, og nu landede så også: 

ALANIS MORRISETTE – ”Such Pretty Forks in the Road” (VINYL/CD/digitalt) – Genre: Pop/ Rock – Udgivet: 31. juli 2020.


Jeg var meget optaget af Alanis Morissette i 90erne. Hun var udslagsgivende for mit eget kunstneriske ”break-up” med jazzmusikken. Hendes “Jagged little Pill” album fra 95, var en øjen(øre)åbner, og jeg kan huske at jeg satte mig ned og skrev sangen ”Just Another Little Girl”, som ligger på mit ”break-up” album “Trespassing”. Jeg har lige genhørt den, og det er også stadig en rigtig god sang.

Tilbage på sporet. “Jagged little Pill” vender jeg tilbage til med ret jævne mellemrum, og hver gang konstaterer jeg, at det stadig lyder lige relevant. Jeg er med på at NIRVANA var gode, men Alanis, var jordskredet for mig. Nyligst har jeg haft den fornøjelse, at se min datter på 17 lade sig begejstre af hende.

Well well. Årerne er gået, og jeg har faktisk slet ikke hørt det forrige album med nyt materiale fra hendes hånd, der kom tilbage i 2012. Det ny album havde jeg set frem til inkl. den aflyste arenakoncert. Tal om at ”set yourself up for falls”. Så blev jeg naturligvis skuffet, men også nysgerrig efter at bore lidt i, hvorfor jeg nu i to omgange (først Dixie Chiks) har fået serveret albums fra kunstnere, jeg i udgangspunktet er vild med, men så alligevel  ikke ”gider”, når de så tropper op på lydtærsklen med et nyt album under armen.

Jeg mener, hvad er det egentlig, jeg vil have? Vil jeg bare have de laver det samme gamle album igen? Nej vel – for så ville jeg jo også undre mig over, at de ikke var kommet nogen vegne i alle de år. Som kunstner har jeg altid selv været meget optaget af IKKE at gentage mig selv, og Guderne skal vide, jeg har af samme grund ikke gjort det nemt at være fan af mig. Så ærlig talt, hvis ikke JEG skulle være med på rejsen “væk”, hvem skulle så.

Nu vil jeg ikke gentage min anmeldelse af Dixie Chicks, men jeg vil sige om Alanis, at hun synger reelt lige så flot, som da hun var helt ung. Hendes stemme er ikke blegnet, og det er li’ godt noget med så ekspressiv en stil. Så stemmemæssigt er der i alle fald ikke noget at komme efter. Sangene på det nye album er også melodisk i familie med sangene fra hendes storhedstid, og de holder sådan set, men det er ikke det samme. Det skal det naturligvis heller ikke være, for Morisette er jo en voksen dame, hvorfor tematikkerne i teksterne naturligvis er nogen helt andre. At jeg så savner lidt af den vilde vrede, der lå i de gamle tekster, som netop matchede lyden fra dengang, hvor det var masser af af vrisne el-guitarer, som bar udtrykket, er vel på en måde mit problem. Morisette har på sin vis stadig en brændende platform, nu handler det bare om noget andet. Familie, eksistentielle temaer m.m. Hun er simpelthen blevet mildere stemt. Der er et par rigtig flotte sange på det album, fx ‘Missing the Miracle’. Jeg er da også fuld af respekt for det, hun kan og gør, men det bliver ikke mit ”Månedens Album”

Alt det, jeg skriver om her og meget andet i øvrigt, ligger på min åbne Spotify playliste :

“Trinelise Væring: What I listen to”. I kan godt regne med, at det jeg omtaler her, ligger i toppen af min liste lige nu, men glider lidt ned af efterhånden som dagene går, og jeg får øje på nye udgivelser. Min playliste indeholder til en hver tid 500 sange, jeg er optaget af. Nye adds ligger i toppen, hvorefter min liste bliver alfabetisk efter kunstner. Således er den også god bare at høre på shuffle :

https://open.spotify.com/embed/playlist/0zmoiK7PR65c7hsxZ3jgIQ


MÅNEDENS ALBUM
Mine varmeste anbefalinger går til:


Rørende og råt:

ASHLEY RAY – “Pauline” (VINYL/CD/digitalt) – Genre: Alt.Country – Udgivet: 14. Aug 2020


At dømme efter coveret er Ashley Ray en mild og ret ung kvinde, der ligner mange af de kønne blonde countrystjerner, som Nashville sprøjter ud. Men “mild” er ikke dækkende for hendes udtryk, som snarere er råt for usødet eller ligefrem skramlet. Hun udgav et album i 2014, der ikke rigtig lettede. I mellemtiden har hun bl.a. skrevet sange for andre. Fx. har hun co-writed den Grammy vindende “Daughters” (Little Big Town) som ligger på min “feministiske” playliste. Nu kommer så dette helt igennem seje og rørende album, som hun, så vidt jeg kan se, selv har udgivet.

Jeg har læst mig til at dette er et selvbiografisk album, og det tror man på, hvis man lytter lidt efter teksterne fra denne unge kvinde fra Kansas, nu bosat til Nashville. Titel sangen ‘Pauline der også er første sang på albummet, starter med hendes mor i telefonen, der fortæller om et besøg på familie kirkegården. Pauline er Rays Mormor, og sådan fortsætter albummet med portrætter og historie fra familiealbummet.

Jeg blev meget rørt sangen “Just a House”, hvor hun beskriver, hvordan hun beder sin gamle mor, der nu sidder alene tilbage i et stort hus, hun ikke kan vedligeholde, om at give slip på det. Jeg synes ikke, jeg kender nogen anden sang, der tager fat i netop det tema.

“The front door is giving you permission / It won’t close, it won’t be your prison / It’s hanging on like your heart / but it all wants to fall apart / so just let it, you will be forgiven“

Der er også masser af upoleret country rockere, hvor hendes ikke traditionelt kønne stemme, giver dem den der råt for skramlede kvalitet, som giver masser af edge til det overordnede indtryk.

Flere VIRKELIG GODE ALBUMs:

Månedens genhør:


KATHLEEN EDWARDS  – “Total Freedom” (VINYL/CD/digitalt) – Genre: Folk-rock – Udgivet:  14. Aug 2020

Canadiske Kathleen Edwards er back in business! Siden jeg faldt over et par af hendes ældre albums her for et par år siden, har jeg været fan-girl. Derfor googlede jeg, men kunne så læse, at hun i 2014 havde “Quit the music business” og åbnet en café, som hun meget passende kaldte “Quitters”, oppe ved sin hjemby Ottawa. Dét, mente hun, var den bedste beslutning, hun længe havde taget. Jeg er opmærksom på, at hun har været i DK og spille, og jeg ku’ se hun har været på alle de store Amerikanske aftenshows, så hun har været ret pænt fremme i skoene, men nød altså så ikke at være det længere. Nu er hun her så heldigvis igen.

Musikalsk er det lidt som om tiden har stået stille, men hay! Why fix it if it works? Der er i alle fald 5 sange jeg straks addede til min playliste, og det er sjældent nu om dage. Min favorit er “Fools Ride”, hvor man virkelig kan høre, hvor formidabel hun er til at skrive en rigtig god melodi med det helt rigtige løft mod kvædet, og ikke mindst lægge en tekst tilrette på den der totalt mundrette måde, hvor det hele bare spiller…


Varmt, imødekommende og lidt retro.

H.C.McEntire – “Eno Axis” – Genre: Alt. Country / Psykedelisk rock, VINYL/CD/digitalt  Udgivet:  21. Aug 2020


Et helt nyt navn for mig, selv om det er hendes andet album. H.C. McEntires er vokset op på landet I North Carolina hos en kristen familien, derfor sprang først ud som lesbisk i high school. Så lidt modvind har der nok været, men det, ved vi jo fra musikhistorien, kan jo godt virke befordrende på sangskrivningen. Hendes stemme appellerer umiddelbart, country but not too country. Det samme kan man sige om musikken, der er country, generel americana og “beat” musik som man spillede det i 70erne. Det er velspillet og der er oven I købet gjort plads til guitarsoloer her og der. Min favoritsang er “Final Bow”, der fejer over en med sit flotte omkvæd. Jeg er ret sikker på der er noget at komme efter I teksterne, men de er ikke endnu tilgængelige på nettet, hvor jeg plejer at læse med.

FLERE GODE ALBUMS FRA MÅNEDEN, DER GIK:

Musik som arkitektur

SON LUX – “Tomorrows 1” – Genre: Eksperimental, Udgivet:  14. Aug 2020

Denne amerikanske trios musik er både elektronisk og intim, spaciøs, ukonventionel og meget dragende. Musikken har et skarpt arkitektonisk udtryk, og med det mener jeg klart artikulerede musikalske byggesten, hvor af pausen er nok så væsentlig. Virkelig et flot og anderledes album, med mange gode tracks. Et album, jeg forestiller mig, spille ud i rummet sådan en sen nattetime, eller eventuel på lang biltur alene hjem efter job. 

Ung eller gammel, same same!

ALEX THE ASTRONAUT – “ The Theory of Absolutely Nothing” – Genre: Indie-pop, Udgivet:  21. Aug 2020

”I’ve been colder/Watching Harry Potter, looking older/Been hoping/I have what it takes to keep rolling/That the rise and the fall of the tide/Won’t catch me and wash me aside/If I sit here and watch Harry Potter will I be alright?

Jeg er helt med, selv om jeg jo kunne være denne 25-årige australske kvindes mor. Jeg er bestemt også bekymret for at blive vasket ud med tidevandet og for, om jeg kan “keep rolling”. Det er bare ikke i Harry Potters ansigt, jeg får øje på tidens ubønhørlige skriden frem men derimod i det faktum, at begge mine børn rent bogstaveligt kikker ned på mig. Således kan man konstatere, at the human condition er den samme, hvad enten man er 25 og fra Australien eller 50+ og fra København. Om ikke et super velspillet album, så charmerende sangskrivning på vej mod skyerne.

Månedens Danske

HELENE BAK – “Under the Roof” – Genre: Skandinavisk Americana – Udgivet: 21. Juli 2020 (LP/CD/digital)

En stemme der lyder godt i alle ender og kanter. Selvom Baks stemme ikke har helt samme ”twang” som de amerikanske sangerinder, der synger i stilen, kan man forvisse sig om, at hun kan sin country, hvis man hører sangen “Fuel to the Flame”, hvor hun helt kækt disker op med det helt perfekte country knæk. Virkelig sjældent på disse kanter, og virkelig fedt at høre. Nå,  men nu skal jeg ikke blive hængende i sangerinde nørderi. Det er et dejligt, velspillet og velproduceret album. Min favorit sang er “Under the Roof”, hvor man fx også kan nyde at rummet/lyden flere steder bliver større, fordi der er blæsere i arrangementerne.

Jeg kan også anbefale man kaster et lyt efter de nye albums fra:

CAYLEE HAMMACK

HOLLY HUMBESTONE

LEILA MOSS

JORDAN LEHNING

JENNY O

LAND OF TALK

LOGAN FARMER

MAYA HAWKE

BRIGHT EYES

THE MAVERICKS

BULLY

GILIAN WELCH

og ELLERs lyt med på de sange, jeg har udvalgt fra de pågældende album og få også alle de gode singler med via min åbne Spotify playliste “Trinelise Væring: What I listen to”. Smid et ”Follow” så i kan finde den igen. Jeg lægger nyt op hver uge.

ALBUMS JEG HOLDER UDKIG EFTER:

JOSH PYKE, SOPHIE HUNGER, HANNAH GEORGAS, LANA DEL RAY, SUSANNE VEGA, BLITZEN TRAPPER, MOLLY TUTTLE, SYLVAN ESSO og ikke mindst så er der vist noget med, at der kommer nyt fra ADELE!

Leave a Replay

Vil du være en del af ”SIDE 33"?

Få Nyhedsbreve og andre fordele. Skriv dig op her, og hør nærmere.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.