Det er blevet tid til at samle op på september måneds udgivelser, og jeg er kommet lidt rundt i verden i denne omgang. F.eks. faldt jeg for et album fra en Israelsk kunstner. Jeg har også været i Texas, Mali, Australien, Danmark, England og Frankrig. Hvis I scroller videre til singlerne ude på min playliste, finder I også hollandske og norske kunstnere, for jeg er også nysgerrig på udgivelser andre territorier end de sædvanlige.
Alt det, jeg skriver om her og meget andet i øvrigt, ligger på min åbne Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I listen to”. I kan godt regne med, at det jeg omtaler her, ligger i toppen af min liste til og med søndagen efter denne artikel kommer op om torsdagen. Derefter glider det lidt ned af eller fordeles ud på den alfabetiske del af listen.
Således er den også god bare at høre på shuffle:
https://open.spotify.com/embed/playlist/0zmoiK7PR65c7hsxZ3jgIQ
MÅNEDENS ALBUMs:
Mine varmeste anbefalinger går til disse to meget forskellige albums:
“Less is more, organisk elektronik”
SYLVAN ESSO – Free Love (Vinyl/CD/digitalt) – Genre: elektronisk indie-pop Udgivet: 25. Sept. 2020
Jeg plejer at sige, at jeg ikke lytter meget til elektronisk musik. Men jeg har jo mine favoritter, og der bliver egentlig flere og flere af dem, så måske skal jeg holde op med at sige det. Her er i alle fald et noget jeg er vild med og har været det længe.
Amelia Meath og Nick Sandborn fra North Carolina er duoen bag navnet Sylvan Esso. Jeg så dem i Lille Vega for et par år siden, og havde en skøn oplevelse. Man ved jo aldrig med elektroniske projekter og deres liveformat. Måske stiller de med to nørder bag hver sin computer. Sylvan Esso live derimod, var to voksne mennesker i kød og blod, der dansede igennem og sang, alt imens de skruede på knapper og groovede ved hver deres pult.
Det ny album er knapt så dansabelt som deres tidligere albums. Der er dansevenlige numre, men det overordnede indtryk er mere intimt. Less is more synes at være det styrende princip. Når det går lige i hjertet på mig, selv om det helt mangler det der akustiske element, jeg plejer at opsøge I musikken, tror jeg det handler meget om Meath’s naturlige vokal. I rigtig meget popmusik fra den elektronisk verden er vokalerne så gennemredigerede og udglattede, at det minder mig om kunstige bryster. Man ved bare at det er for godt til at være sandt og alt det bløde og skæve er pint ud af det. Sådan er det ikke med Sylvan Esso. Ud over Meath’s intime stemme, er der beats og ørehængerkvaliteter, og et totalt fravær af “pumpet og poppet”. Hør fx. en sang som “Frequency”, der netop arbejder med just de frekvenser, de høje og de dybe, på en hel stilfærdig og ikke effektjagende måde. Dans med på ”Ferris Wheel” eller nyd inderligheden i ”what If”. En atypisk og modig starter i øvrigt.
På trods af det elektroniske udgangspunkt, vil jeg kalde dette album et album af kød og blod. Se bare videoen til et af de mere dansable tracks “Ferris Wheel”. Jeg vil også straks ile med at anbefale deres EP “Eco Mountain Sessions” (2017) hvor de netop “oversatte” deres elektroniske arrangementer til ”økologiske” instrumenter spillet af levende mennesker. Det er et også utrolig godt album.
“Folkemusik der sparker røv”
DIRK POWEL – When I Wait for You (CD/digitalt) – Genre: contemporary folk/roots – Udgivet: 4. Sept. 2020
Dirk Powel er både sanger, sangskriver, multiinstrumentalist og producer. Han har vundet flere Grammys og turneret med nogle af de allerstørste folk-koryfæer fx. Joan Baez, Rhiannon Giddens, Linda Ronstadt, Jack White, Loretta Lynn og Eric Clapton.
Han er efter sigende en af de førende i verden på både banjo og violin, når det gælder de stilarter, der udspringer i bjergkæden Appalacierne, der løber ned genne det østlige Usa fra Canada i nord, gennem Kentucky og helt ned til Alabama i syd. Det er ikke genrer, hvis nuancer jeg er meget inde i. For mig at høre lyder albummet som mountain-folk-americana med et ordentligt skud celtisk inspiration. Jeg har så også kunnet læse mig til, at han netop har flere skotske musikere med i bandet, så det giver jo god mening, at jeg kan høre det celtiske islæt som noget prominent.
Mens jeg lyttede til albummet, blev jeg mere og mere vemodig, ikke fordi musikken overordnet er vemodig, men fordi det I den grad mindede mig om, hvor meget jeg savner live musik. For det er netop sådan et band, jeg gerne ville høre live på en lille club fx i et lille telt på Tønder festivalen. Jeg ville sidde der omme bagved i mørket og nyde deres samspil og alle de akustiske instrumenters finurlige sløjfer omkring hinanden.
Jeg vil understrege, at selvom man fornemmer en stor respekt for traditionen i hele albummets DNA, er det originalt nyskrevet materiale, og jeg vil også mene, at langt de fleste af sangene ( der er også et par instrumentale) sagtens kunne overleve i andre genrer med en helt anden instrumentation, for det er simpelthen bare gode sange.
Jeg kan varmt anbefale dette album til alle, der holder af håndspillet organisk akustisk musik.
Flere virkelig gode albums –
“Månedens Stemme”
ASAF AVIDAN – Anagnorisis (VINYL/CD/digitalt) – Genre: Dramatisk Indie – Udgivet: 11. Sept. 2020
Sikken en stemme! Det var mere held end forstand, at jeg faldt over dette album fra israelske Asaf Avidan. Der er noget tit dragende over androgyne stemmer. Selvom min første tanke var, at her var én, der har lyttet rigtig meget til Billie Holiday (uden at musikken skriver sig ind en jazzet tradition overhovedet) kunne jeg via google forvisse mig om, at Avidan er en mand.
At trække på inspiration fra Holiday er ikke det eneste “teatralske” element, for Avidan har bestemt sans for det dramatiske, det smukke og det følelsesfulde både i sin stemme, sin sangskrivning og i sine produktioner.
Jeg kan ikke sige, at jeg kan høre det mellemøstlige udgangspunkt i musikken, men det liger måske netop i den patos og den dramatik, hans stemme løfter fremfor i selve kompositionerne eller harmonikken. Avidan skulle have besøgt Amager Bio her i Oktober, men koncerten er lige blevet udskudt til Januar, hvor jeg vil gøre mig meget umage for at troppe op og måske ligefrem anmelde for denne side.
Jeg vil gerne spille to videoer af samme sang for jer, både den officielle, som jeg også synes er meget smuk, fordi den åbenlyst er optaget under isolation, hver danser i eget hjem, og en live video fra et Tv-show, hvor man næsten får en endnu vildere oplevelse af hans stemme.
“Texansk så hatten passer”
ROBYN LUDWICK – Lake Charles (VINYL/CD/digitalt) – Genre: Country / Roots Rock Udgivet: 15. Sept. 2020
Min appetit på country har jeg i denne måned primært fået stillet ved indtagelse af dette skønne album. Jeg kendte ikke Robyn Ludwick, og jeg vil gerne indrømme at det var hendes cover, der fik mig til at kaste et lyt efter albummet. Et sort/hvid billede af en kvindehånd med tunge sølvringe på alle fingre. Hånden, der hænger ned langs siden på et par sorte jeans, holder en slangeham mellem fingrene. I baggrunden snor togskinnerne sig mod horisonten. Når man betænker, at langt de fleste country-covers bærer et billede af en langhåret ung blond kvinde I et eller andet western udtræk toppet op med cowboyhat, forstår man måske, hvorfor jeg tænkte, at dette var et godt tegn.
Den første sang talte ikke rigtig til mig, men så kom der et Gillian Welch cover, en sang som jeg kender og holder af, så jeg blev hængende. Her efter kom der en duet med Ray Wylie Hubbard, på et helt utrolig slæbende texansk amerikansk, men med med humoristisk sans: “lucky for you, now and then / in the fetal position is how I like my man / face down, coverd in sin ”
Herefter overgav jeg mig helt til dette charmerende album, som jeg kan anbefale til alle der er til country af den mere rustikke texanske slags, altså i modsætning til den ofte mere poppede og pumpede nashville variant.
FLERE GODE ALBUMS FRA MÅNEDEN, DER GIK: –
“Førsteklasses sangskriver fra down under”
JOSH PYKE – Rome (VINYL/CD/digitalt) – Genre: Pop/rock/singer songwriter Udgivet: 28. Aug. 2020
Alle veje leder som bekendt til “Rome”. Selv om Josh Pyke har været et stort navn på den Australske scene i mange år, så har jeg først lært ham at kende her inden for de sidste par år, hvor han dukkede op på min radar, fordi jeg følger andre australske kunstnere. Bedre sent end aldrig, kan man jo så sige. Han er en formidable sangskriver. Hans styrke er helt klart melodier, som flere steder sende mine tanker mod Pink Floyd og den type melodier, man skrev i de gode gamle dage, hvor melodier godt måtte være lidt finurlige. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det er, men jeg oplever det som en enorm uamerikansk plade, måske igen noget med melodiernes og det totale fravær af ”blues” . Crowded House, faldt mig ind, så måske der en særlig Australsk “tone” i det, sådan noget britisk retro psychedelic rock, men med mere solskin mellem linjerne.
Jeg kan se at Pyke har spillet på mange af de store festivaler i den engelsktalende del af verden, men han har, så vidt jeg kan se, aldrig besøgt Danmark, så det har vi til gode.
“Charmerende og fransk“
VOYOU – ”Les bruits de la ville” (deluxe edition) (VINYL/CD/digitalt) – Genre: alternativ pop, Udgivet: Udgivet: 18. Sept. 2020
I vanlig fransk stil står “about” sektionen på Spotify på fransk, så det blev man jo ikke meget klogere af.Hvorfor kender jeg ham? Jo fordi Una Skott, som spillede guitar i mit band, er optaget af den franske scene. Una og jeg kørte en lang nat sammen hen over Fyn efter en koncert med mit band, og jeg bad hende spille en masse fransk musik for mig. Generelt blev jeg lidt mæt af kælne kvindestemmer i syntetisk indpakning, men ham her bed sig fast i mit loop. Det oprindelige album, som er hans første, kom i 19, og da manden er 31 nu var det altså en – for popscenen – sen debut, og alligevel er han ifølge Una ny og super hot. Musikken læner sig op ad kitch, men holder lige balancen på sådan en ret charmerende nostalgisk facon. Han bruger masser af messing blæsere i sine arangementer, og jeg kan læse mig til, at han oprindelig selv spillede trompet i et brass band…
Denne video og sang, er nok den allermest kitschede, der er andre mere stilfærdige numre.
“Fra Mali”
AFEL BOCOUM – Lindé (VINYL/CD/digitalt) – Genre: Afro Udgivet: 4. Sept. 2020
Et skønt og taktilt album fra denne granvoksne (65) malinesiske sanger og guitarist. Nu faldt jeg for nylig pladask for Oumo Sangaré, så nu prøver at holde mig lidt til i den lejr. Jeg ved meget lidt om afrikansk musik både som ”genre”, og hvem der er hvad, så jeg vil ikke rode mig ud i nogen beskrivelser. Bare give min anbefaling til dette album med smittende velspillet musik med både perkussion, strenge og blæs.
“Sarte smukt orkestrerede sange”
SAINT SAVIOUR – “Tomorrow Again”- Genre: Indie-folk Udgivet: 4 sept. 2020
Tredje album fra den engelske sanger og sangskriver Becky Jones. Noget af det, der tiltrækker mig, er den meget fine og bemærkelsesværdigt varierede orkestrering. En dyb basklarinet her, en blød saxofon der, alskens strengeinstrumenter i en hel masse sarte nuancer som glider forbi, når man lytter til hendes sirlige sange.
“Månedens Danske“
ANGÅENDE MIG – “KUNSTEN AT LADE SOM OM” (EP) – Genre: alternativ pop – Udgivet: 11. sept. 2020
Laura Lilholt Andersen er den seje unge kvinde, så vidt jeg er orienteret fra Ålborg, bag navnet. Hendes single ”Vrede Kvinder” kom tidligere på året, fangede mig med sin virkelig sej feministisk snoede tekst, kæde rime som i hip hop med poetiske aspirationer, fremført af sådan en sprukken anti-vokal. Jeg kunne lide blandingen af rimelig rusten håndspillet guitar og kreativ elektronik i beats m.m. Måske lidt af et clash, men det virkede på mig, og jeg tror ikke det havde virket uden guitaren, så det er et vigtig menneskeligt element. Den nye EP fortsætter i det spor og gør det godt.
“Vrede Kvinder” er stadig den bedste af den håndfuld sange der ude nu, men jeg kan også rigtig godt lide både ”Storbyalibi” og ”Menneske”. Jeg kan rigtig godt lide, at hun synger uden smartness og elegante detaljer. Det giver hendes et troværdigt afsæt for hendes tekster, hvor der ikke er lagt fingrene imellem. Der er ingen tågede metaforer at gemme sig bag. På den lange bane, kunne man måske godt tænke sig, at hun løftede blikket lidt og lukkede sine sange ud af ”du og jeg” reservatet, men det er der jo et helt kunstnerliv til at gribe fat i.
ANYA – Se Mig Nøgen (single) – Genre: alternativ pop – Udgivet: 28. aug. 2020
En rørende og fin sang om online dating, som, både i tekst og tone og den sødmefyldte ung-pige-vokal, udstiller sårbarheden i hele situationen: “Du ser ikke ud som på billeder / dine ord har anden tone end på skrift”. Ja, det tror man på, og jeg kan lide at skrift og lyd smelter sammen. Det er også fint sådan som sangen starter med noget, der godt kunne være en klaverbåren demo og så siden ekspanderer og elaborerer på lyd og iscenesættelse, efter hånden som den skrider frem. Der skulle være et album (hendes andet) på vej. Jeg lytter med og håber det fortsætter på samme høje niveau.
Jeg kan også anbefale man kaster et lyt efter de nye albums fra:
LUWTEN (EP)/ SLY5thAVE / IAN WAYNE / WAYLON PAYNE / ELISABETH COOK / SEVDALIZA / GRETA / HANNAH GEORGAS / GRANT-LEE PHILLIPS / SAMIA / BECCA MANCARI / SUSANNE VEGA (live) / SUFJAN STEVENS / MAXWELL STERN / DIANA DEMUTH /SEMISONIC
…. og ellers lyt med på de sange, jeg har udvalgt fra de pågældende album og få også alle de bedste singler med via min åbne Spotify playliste “Trinelise Væring: What I listen to”. Smid et ”Follow” så I kan finde den igen. Jeg lægger nye sange hver uge, omkring mandag.
ALBUMS JEG HOLDER UDKIG EFTER I OKTOBER:
MIPSO, LIZ PHAIR, ANE BRUN, AILBHE REDDY, DOLLY PARTON, HANNAH GRACE, TOMBERLIN, KEVIN MORBY, THIS IS THE KIT, BRUCE SPRINGSTEEN, VAN WYCK, LERA LYNN, PALACE og mange flere!
