Jeg glæder mig altid til at dele de her månedlige anbefalinger, fordi det også giver mig anledning til lige tænke lidt over, hvad det er jeg bliver optaget af, og hvorfor lige netop disse albums tiltrækker mig. I sidste måned var mit månedens album Sylvan Essos nye album, der var en ret elektronisk udgivelse. I denne måned har jeg til gengæld et par meget akustiske, håndspillede anbefalinger til jer. Musik spillet af levende mennesker med instrumenter i hænderne er jo ret beset også det, jeg elsker aller mest.
I kan som sædvanlig regne med at det, jeg skriver om her og meget andet i øvrigt, ligger på min åbne Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I listen to”. De sange, jeg omtaler her, ligger i toppen af min liste til og med søndagen efter denne blog kommer op. Derefter glider de lidt ned af listen, og ender, hvis det er rigtig godt, nede i den alfabetiske del af listen (alfabetisk efter kunstner), som man med fordel kan køre på shuffle. Min playliste indeholder til en hver tid 500 sange fra de seneste par år, sange, jeg er optaget af at lytte til.
Jeg lægger ud med at give mine varmeste anbefaling til 3 albums ….
MÅNEDENS ALBUMs:
”Hvis nu minimalisten Steve Reich havde taget speed og lavet et indie-folk band”
THIS IS THE KIT – “Off Off On” (Vinyl/CD/digitalt) – Genre: Indie-folk Udgivet: 23.10.20
Dette er det 5. album fra britiske Kate Stables, sanger, sangskriver og guitarist bag This Is the Kit. Det er et enorm konsekvent udført album, der peger i helt andre retninger end hendes tidligere albums. Alle sangene er bygget op af minimalistiske moduler, melodiske figurer, rytmiske mønstre og melodistumper, der væver ind og ud af hinanden, gentages, afvikles eller udvikles. Selv leadvokalens melodier er en del af ”systemet”, ét lag blandt mange lag. Der er masser af fremdrift i fingerspil fra banjo og guitar, i de motiviske blæserfigurer og trommer, der cykler afsted på lilletrommen. Det er flot orkestreret og ret speciel musik, som egentlig ikke fangede mig først, men fascinerede mig mere og mere efterhånden som det ene nummer, jeg havde valgt til min liste, kom igen i mit lytteloop.
Selv om jeg selv er fascineret, kan jeg godt forstå, hvis andre oplever det som nærmest irriterende musik, for det er jo sådan det er med minimalisme, enten finder man ro i gentagelserne, eller de driver en til vanvid.
Nogle vil måske genkende Kate Stables som kvindestemmen på The Nationals “I am Easy to Find”, som jeg synes er en af deres bedste sange. I forlængelse af det turnerede hun I øvrigt med dem over en længere periode.
“Whats not to like?”
MIPSO – “Mipso” (Vinyl/CD/digitalt) – Genre: Indie-folk-Americana Udgivet: 06.10.20
Mipso lyder simpelthen så rart. Så hvis I egentlig godt kan lide folk, men syntes This is the Kit var lidt for svært at elske, så er det nu, I skal slå til. Mipso er en kvartet fra North Carolina, der spiller på alt, der har strenge, og vel nok kommer ud af noget alternativ bluegrass. Som det er i mange folkemusik-bands, så er vokal ikke et instrument, man ”sidder på”, man spiller på noget og så synger man også. Sådan er det også i Mipso, hvor flere lader til at synge og spille og gerne sammen. Når der er flere sangere, får man jo sine favoritter, og jeg lader mig nok lettest begejstre, når Libby Rodenbough får lov at være i front. Det var netop også via hendes soloalbum, som jeg i øvrigt også anbefalede her på bloggen tidligere på året, at jeg blev opmærksom på Mipso.
Og jeg er så ikke den eneste. De har mere end en million månedlige lyttere på Spotify, hvilket er ret exceptionelt for et folkband. De har da også vakt opsigt i mange musikmedier. I 2017 var de fx på Rolling Stone’s liste over ”10 country artists you need to know”.
Sidste år gæstede de vores mere roots orienterede naboer i Sverige, hvor de var på en mindre tour, hvor der blandt andet var mulighed for at se dem hos Folk å Rock i Malmö og i Tryckhallen, Falkenberg – og ja – der skulle man jo nok have været.
Dette er deres 6. album, så selv om de er unge, har de virkelig nået at få noget fra hånden. Når man ser deres videoer og deres pressebilleder, får man ikke fornemmelsen af et band der er optaget af at være smarte, tværtimod. Men lad jer ikke snyde af det, de er virkelig dygtige, og så er melodierne appetitlige og nemme at holde af. Så What’s not to love?
”Virkelig original hollandsk debut”
NANA ADJOA – “Big Dreaming Ants” (Vinyl/CD/digitalt) – Genre: Indie/alternative Udgivet: 24.09.20
Dette er hollandsk-ghanesiske Nana Adjoas debutalbum, og det er virkelig et godt album. En inspirerende blanding af elektronik og håndspillede akustiske instrumenter samlet i en kreativ og original produktion. Der er mange fine detaljer rundt om i sporerne, uden at det på noget tidspunkt forekommer overproduceret eller pumpet. Noget der i sig selv er en svær balance at ramme, hvis man er optaget af detaljerne.
Adjoa startede som jazzbassist på konservatoriet i Amsterdam. Nu om dage er hun så sangskriver og multiinstrumentalist. Alle de håndspillede instrumenter er da også virkelig velspillede (og så vidt jeg kan greje er det primært hende selv der spiller). De blander sig på forbilledlig vis med de elektroniske elementer, der titter frem her og der og giver albummet lidt ekstra kant. Adjoa er glad for afrikansk inspireret percussion, og det forekommer mig at sangene er ”rejst” nedefra og op, frem for oppe fra melodierne og ned. Det giver også god mening, når man tænker på, at hendes hovedinstrument er bas.
Hendes stemme er ikke voldsomt emotionel, nærmest lidt ”cool” i sit udtryk, og hun er måske ikke den store melodismed, så musikken fordrer heller ikke så meget af det vokale. Det, det gælder om her, er den samlede pakke, og den har hun fuldstændig styr på.
Dette album burde jo have været med i sidste måneds anbefalinger, men jeg opdagede det for sent. Og det er jo netop ikke sådan, at vi bliver overfodret med hollandsk musik her oppe. Men skal virkelig holde sig til, hvis man vil vide noget om, hvad der foregår, og der kommer faktisk rigtig meget god musik derfra. Jeg forsøger fx. at holde øje med Luwten, Sevdaliza, Van Wyck m.fl.
Flere VIRKELIG GODE ALBUMs:
”Månedens Stemme”
Mimi Gilbert – ”Grew Inside the Water” – Genre: singer-songwriter – Udgivet: 23.10.20
Mimi Gilbert er Amerikaner men bosiddende i Australien. Hendes stemme har den perfekte blanding af twang og sødme og hun er desuden en rigtig fin sangskriver.
Jeg undrer mig tit over hvorfor nogen kunstnere skal kæmpe sig igennem på egen hånd, mens andre langt ringere artister får hele løftet fra et moderne musikselskab med management, PR-pakke og what-have-you. Gilbert hører til den første gruppe, derfor får I også ”bare” en live video, hvor det til gengæld er helt klart at hun både kan synge og spille.
”Trés bon!”
Carla Bruni – ”Carla Bruni” – Genre: Chanson française – Udgivet: 09.10.20
Faktisk ville jeg undvære at se videoen, hvis jeg var jer. Den er simpelthen så kælen, ja nærmest lummer, set med mine danske øjne. Når det er sagt, tilbragte jeg en hel weekend med at male paneler til dette album, der på mange måder takes me back to Cathrine Deneuve og ”Pigen med Paraplyerne” som jeg så for mange Herrens år siden. Jeg vil så sige, at Bruni synger en del bedre, og hendes stemme har lidt et meget klædeligt tab af fernis.
Carla Bruni er en af de helt store stjerner i Frankrig, der har solgt mere end 5 millioner albums. Hendes sange er sødmefyldte og den sparsomme iscenesættelse med akustiske instrumenter klæder dem godt. Jeg taler ikke fransk så jeg ved desværre ikke, hvad hun siger, men nyder alligevel sproget.
Trivia: Bruni er gift med den tidligere franske præsident Sarkozy, så hun har simpelthen været landets førstedame. Måske der det derfor hendes stemme er lidt ”husky”.. hun har nok haft travlt med mange andre ting…..
”Med et nik til Sinead O’Connor and Dolores O’Riordan”
AILBHE REDDY – ”Personal History” – Genre: Indie-Folkrock – Udgivet: 02.10.20
Det tog lidt tid før irske Reddy blev ready. Der er i alle fald gået 4 år fra hendes EP, til det endelige debutalbum. Jeg faldt over en af hendes singler på vejen, og det er sådan set stadig de singler, der er de bedste sange på albummet, selvom sangskrivningsniveauet generelt er højt.
Jeg er ret vild med hendes stemme. Den både er sød og sej. Det er decideret charmerende med den flittigt eksponerede “falset” og de tydelige registerskift ned mod hendes naturliglige stemme, der I sig selv har masser af kant. En stemmetype, man genkender fra hendes irke landsmænd fra 90erne Sinead O’Connor og Dolores O’Riordan.
Teksterne er en ung kvindes tekster, introspektive og med en bittersød på-vej-mod-voksenlivet-tematik. Det er et godt valgt at lade hendes dejlige stemme og sangskrivning stå i centrum, og ikke hverken band eller produktion, for produktionen bakker ikke for alvor sangene op. Tanken strejfer mig flere gange, at det lyder lidt som demoer. Gode demoer bevares, men den slags, hvor sangskriveren har spillet alle guitarrollerne, og vennerne har været forbi for at indspille resten. Men som jeg altid skriver om min playliste: “jeg fokuserer på den gode sangskrivning, exceptionelle stemmer og gode tekster”, så I den ånd er Reddy totalt velkommen blandt mine bud på månedens albums.
JEG KAN OGSÅ ANBEFALE
”Intime troubadourer”
Ok så, mændene må jo også gerne være med, og jeg er faktisk faldet for hele 3 nye albums fra meget intime mandlige singer-songwritere. KEATON HENSON fra England, byder på sit nye album på dybsindig intim sangskrivning og nøgen vokal. Det samme kan man sige om SAM MOSS fra Boston, der dog har lidt mere instrumental indpakning omkring sine sange. Lidt mere “elegant” vokal og decideret rundhåndet orkestreret er irske SAM AMIDONs nye album.
Det er alle tre albums jeg kan anbefale til en stille aften og et glas vin.
”To unge kvinder der tager ordet og bruger det til noget!”
Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange amerikanske udgivelser med et politisk budskab, der udkommer for tiden. Her er et par unge kvinder der tager fat fat på bl.a. race og feministiske temaer.
RAYE ZARAGOZAs album “Woman in color”, er et bemærkelsesværdigt politisk album fra en ung kvinde med multikulturel baggrund “Could tell I was living in a world, that really wasn’t made for brown skinned girls”. Skøn stemme, masser af ørehængerkvaliteter og igen akustisk og håndspillet.
JOY OLADOKUN er fra Nashville, men hun er også både sort og queer, og ikke bange for at sige sin mening, og det gør hun bl.a. sangen “I See America”.
I samme ånd spørger Madelleine Peyroux, som nogen måske kender som jazzer “What does it mean to be American?” og Caitlin Canty – der så sent som i 2019 tryllebandt på Tønder festival – spørger på sin underspillede, skønne sang “Where Is the Heart of My Country”.
”Og det var Daaaaaanmark”
Jeg indrømmer gerne jeg ikke skriver om særlig meget dansk musik. Jeg bryder mig ikke om at skrive om mine kolleger, med mindre jeg kun har noget godt at sige. En anden væsentlig faktor er, at der udkommer ret lidt håndspillet musik af den slags, jeg er optaget af. Men der er naturligvis ting, jeg nyder. I oktober har jeg bl.a. nydt:
JU KAIA’s nye single ”Silly Silhouette”, der er en tidsrejse tilbage til 90’ernes triphop og Blackmann/Winding producerteam. Det var en tid jeg holdt meget, mere end af 80’erne, så alene tanken om, at de (80’erne altså) er på vej ud på et sidespor igen, og 90’erne kan komme i spil i den uendelige retro-bølge der kører, gør mig forhåbningsfuld.
Jeg har lyttet på SYS BJERRE nye single, som jeg synes lover godt. Jeg elskede faktisk hendes første album. Ikke bare ’Malene’ sangen, men hele albummet, der var fuld af gode tekster og melodier man havde lyst til at synge med på.
Der er et nyt album med MARIE KEY, som jeg også har fulgt i mange år, og holder utrolig meget af, især, men ikke udelukkende, som tekstforfatter. Dog synes, det nye album simpelthen er den samme sang igen og igen, og det synes jeg på en måde hun som gammel i sangskriver-gården, selv skulle have luget ud i.
Jeg kan også anbefale, at man kaster et lyt efter de nye albums fra:
MATT BERNINGER / EARTHEATER / PEACH PIT / JÒNSI / KATIE MELUA / MOLLY PAYTON / LAURA VEIRS / LOMA og ellers lyt med på de sange, jeg har udvalgt fra de pågældende album og få også alle de bedste singler med via minåbne Spotify playliste “Trinelise Væring: What I listen to”. Smid gerne et ”Follow” så I kan finde den igen. Jeg lægger nye sange på i toppen hver uge, omkring mandag.
Og i næste måned er der sandelig også masser at holde udkig efter – jeg har f.eks. et skart øje på blandt andre Van Wyck, CAM, Ane Brun, Marika Hackman, og Eels.
