VÆRINGS MUSIKLYTTERI – afsnit 9

"Himmel er nok grå - men der er forår og spirende album på vej"

Fotograf: PRESSEFOTO

Så kom vi ind i det ny år, men om vi overhovedet får lov til at spille eller gå til koncerter i år, ved kun Guderne. Heldivis kan man jo stadig lytte til musik, for der er vist endnu ikke noget om påbudte ørepropper. Jeg synes så desværre, man begynder at kunne mærke i bunken af udgivelserne, at folk ikke har kunnet mødes og indspille. Her i januar har det f.eks. ikke ligefrem væltet ind med fede albums, som det plejer. Derfor har jeg ikke lige fanget det der album, der bare fejede benene væk under mig, så det kunne blive ”månedens album” her i ”Værings Musiklytteri”.  Jeg har  i stedet brugt tid på at finde frem til nogen af de udgivelser, der kommer hen over foråret, som jeg så kan glæde mig til, og det er disse ”fund”, jeg deler med jeg i denne måned.

Som altid kan I regne med at det, jeg skriver om her og meget andet i øvrigt, ligger på min åbne Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I listen to”. De sange, jeg omtaler her, ligger i toppen af min liste til og med søndag efter denne blog er kommet op torsdag op. Derefter glider de lidt ned af listen, og ender, hvis de er rigtig gode, nede i den alfabetiske del af listen (alfabetisk efter kunstner). Min playliste indeholder til en hver tid 500  sange fra de seneste par år, sange, jeg er optaget af at lytte til. Jeg lægger nye ting på ugentligt, så den er værd at følge.


ALBUMs der kommer de næste måneder, som jeg ser frem til!

Celeste – “Not Your Muse” udkommer 29. Januar – Genre: Neo-soul

Endelig kommer debutalbummet fra denne helt igennem skønne engelske sangerinde. Det skulle have landet sidste år, men blev corona-udskudt i flere omgange. Jeg opdagede hende, da hun vandt ”Rising star” ved Brit Awards i 19,  hvor hun leverede en karismatisk optræden. Der er store forventninger til Celeste, som bl.a. var BBC musics favorit break through artist i 2020. Og ja, hun har jo nok lyttet lidt til Amy Winehouse, men det er kun for det gode. Hendes stemme er noget af det smukkeste, jeg har hørt i år. Dette er hendes sidste single, og der er jo good vibes over hele linjen, for har vi ikke alle sammen brug for at tro at kærligheden er tilbage i vores liv.

The Staves – “Good Woman” udkommer 5. Februar – Genre: Indie-Folk

De 3 engelske søstre har sunget sammen siden, de var børn. Man kan høre, at deres samklang er lige så naturlig for dem, som at trække vejret. De har lavet en virkelig godt album i 2017 sammen med det super hippe amerikanske kammermusik ensemble yMusic.  De singler, der er kommet albummet her i forkøbet, lyder umiddelbart mere mainstream, men nu får vi se – eller rettere høre.


Jilette Johnson – “It’s a Beautiful Day and I Love You” – udkommer 21. februar – Genre: Indie

Jeg kunne rigtig god lide hendes 2017 album ”All I ever See in You Is Me”. De singler, der er kommet fra det nye album, lover også rigtig godt.

Hailey Whitters – “Living the Dream” udkommer 26. Februar – Genre: Country

Whitters har knoklet i årevis i Nashville, og hvorfor hun ikke er ”brudt” igennem for alvor, forstår jeg ikke. Man kan – sådan lige ved første lyt- godt tro, at det ”bare” er ”Nashville”  der-ud-af, men hvis man lige husker at høre teksterne, så er der flere eller måske bare andre boller på suppen.

Noga Erez – “Kids” udkommer 26. marts – Genre: Electronisk art pop

Erez er Iraeler og bor og arbejder I Tel Aviv. Hun er en af de sangere/sangskrivere, hvor det giver god mening, at hun også kalder sig producer. Alt omkring hende både musik, videoer og produktion er ultra hipt.


Carla Geneve – “Learn to Like It udkommer april – Genre: Rock/ singersongwriter.

Geneve er fra Perth i Australien. Jeg kan ikke længere huske, hvordan jeg opdagede hende, men jeg tipsede min datter, om at her var en sej ung kvinde, der både sang, skrev og spillede (på guitar) fedt. Min datter blev meget optaget af en af hendes sange, og skrev til hende på instagram, om hun havde guitartaps til netop den sang, hvor efter Geneve satte sig ned og lavede en video til min datter, startende med “hey Mercedes” ( min datters navn, hvor Geneve viser, hvordan hun spiller sangen. Jeg var helt solgt over den søde gestus, midt under første Corona Lock down. En gestus der ligesom gjorde verden mindre på en god måde. Dér sad min datter i DK og dér sad Geneve i Australien og så havde de lige et lille moment. Denne video er lige lagt op, og den er betydelig mere “støjende” end flertallet af hendes sange. SÅ det bliver spændende at se, hvad vej det så går med albummet.

Julien Baker – “Little Oblivions ” udkommer 26. februar – Genre: Indie

Ung kvinde er fra Tennessee, der skriver i et lidt ”dystert” indie univers. Hun er også en del af trioen Boygenius med Phoebe Bridgers og Lucy Dacus. Jeg er spændt på, hvad hun laver på egen boldgade i denne omgang.

Orla Gartland – udkommer senere på foråret – Genre: Indie-pop singersongwriter.

Gartland er en ung irsk singersongwriter, der kom frem via sin youtube kanal, hvor hun sad i sit ”soveværelse” og spillede sine sange, som hun selv producerer og spiller. Hun har udgivet en række EPer og singler. Jeg oplever hele hendes DIY projekt som ret inspirerende og gennemført. Så jeg kan godt anbefale en tur over på hendes youtube kanal. Oven i hatten er hun er så en hun super effen popsmed.


Jenny Owen Youngs – udgivelsestidspunkt ukendt – Genre: singersongwriter.

Virkelig god amerikansk singer songwriter. Hun har udgivet flere albums, og sidste år en meget fin EP. Da singlerne bliver ved med at komme, tænker jeg, det snart må ende i et album, som jeg vil glæde mig til at lægge ører til. Her er fx seneste single, som jeg synes er decideret rørende.


Og så regner vi naturligvis med at der må kommer noget fra New Zealandske LORDE og fra Rihanna i år!

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.