Velkommen ind i The Crazy World of Kurt Baagø – Part 2, Del 1

“Læs her – og hør månedens bedste tracks ifølge Baagø's begejstringsbarometer”

Fotograf: Henrik Hildebrandt

Ja, så skal vi igen se ind i ”The Crazy World of Kurt Baagø” – for som vi før har omtalt, så har han med sin erfaring og evige musikalske nysgerrighed en herlig evne til at opspore og opsnuse noget af “alt det andet” – og noget af den musik vi ikke nødvendigvis selv her på redaktionen får øje eller øre på i den forbifart, der føles som om det foregår med hele tiden øget hastighed.

FOTO: Maria Fremming

Normalt vælger Kurt Baagø kun et par numre – men i denne omgang har han simpelthen følt sig nødsaget  til at pege på fire tracks, der ved hvor tændingsnøglen sidder – og nu hvor beværtningerne er åbnet op, er det måske også ganske passende med en musikalsk dobbelt up-happy hour herfra Kurt Baagø, som vi herfra overlader ordet til :   

”Du er som Fugl Fønix mit Europa

Skamskudt, pjusket som et tåget deja vu

Er der nogen hjemme til at tage imod dig

Når du rejser dig af asken påny?”

Synger/spørger Steffen Brandt i sin smågeniale gendigtning af Lulu Ziegler-revyvisen, (oprindelig tekst af Mogens Dam) ”Den Sidste Turist I Europa” fra 1948.

OK, Europa var helt hundrede, en hel del mere bombet, ødelagt og på røven, i kølvandet af 2. Verdenskrig, end nu, hvor en virus-katastrofe har hærget kontinentet. Men EU, tanken om Europa som noget, vi siger “vi” om, ligner efterhånden en bristet, sønderskudt illusion. Det er hver mand/hvert land sin kamp. Og EU/Europas dødskamp var allerede godt i gang, før Corona´en kom.

Alligevel synger Steffen Brandt til sidst:

”Jeg er den første turist i Europa

Til at møde en ny og anderledes dag”

Med den her kraftpræstation, tekstligt, musikalsk og visuelt, skal TV-2 være tilgivet for, at deres albums de sidste mange år har været noget trætte og rutineprægede. Bravo Steffen Brandt og TV-2.


Bjarke & the Beer Bellys – ”Spike”

“Kom ind i en finurlig musikalsk verden, hvor du kan lade ølvommen hænge og modtage det ene musikalske granatchok efter det andet. Med dette skøre orkester ved du aldrig hvad du får, så hold øje med dem!”

Advarer én af Københavns skarpeste og flittigste trompet-truttere, Bjarke Nikolajsen, før man udsætter sig for de foreløbig 3 tracks, eller singler, der foreløbig er kommet fra Bjarke og ølmaverne.

Den første, ”SPIKE”, faldt jeg, pladask, lige på maven for, Spike Jones møder Harmoniorkestret Kærne og Sun Ra. Sjovt, super spillet, vidunderligt:


J. Tex & Mr. Jones – “Goes Way Down In The Country”

Åhhh, fed JJ Cale-ish tilbagelænet americana, suverænt sunget, super spillet. Og så med trommer og beats, der skyldes Jens Bo Jones, der desværre og tragisk døde sidste efterår, før han blev 50.

“Jens Jones was a wonderfully warm person, dear friend and a fabulous musician” som J. Tex skriver


Mo’ “El Gringo Starr” Green Y Su Conjunto Jazzylatino: Calle Raballero

Ikke svært at gætte, at forlægget til ”Calle Raballero” er et godt gammelt Gasolin-hit.

Jeg skylder én af DR P8 Jazz´s vildeste værter, Jens Rasmussen fra Korsør, ja man kan godt hedde Jens Rasmussen og komme fra Korsør og så være den skarpeste radioDJ.

Jens Rasmussen lavede en tre-i-træk med Gasolin og jazz i programmet “Baggården” for nylig med ”Calle Raballero”. I guder hvor er der dog gang i den, og bag “Mo “El Gringo” Starr” står vibrafonisten, Morten Grønvad. Fede vibrationer og “hverken corny eller kitschet, røvrystende fedt”, som jazzbloggeren, Niels Overgård skrev på sin JazzNyt-blog


Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.