De kan ikke blive ved med at kalde sig unge og nysgerrige. Men musikalsk nysgerrige, det er der ingen tvivl om, at Trinelise Væring og Fredrik Lundin er.
Det er mindst 30 år siden, de traf hinanden og begyndte at arbejde sammen. Hun sang, han spillede, mest saxofon, og de udgav deres første fælles pladeprojekt i 1993.
Gift blev de også, og de fik børn sammen.
Børnene er ved at være voksne, og forældrene må siges at være midaldrende – begge er +50. De lever fortsat sammen og arbejder – som de hele tiden har gjort – med musik både sammen og hver for sig.
De kender hinandens særheder, svagheder og styrker. De synes absolut ikke at tænke synkront, og de taler hverken med én tunge eller i kor. Nu sidder de og fortæller om deres Tone Of Voice Orchestra, der efterhånden har været i gang i mere end fire år, men først i dette forår, 11. marts, udkommer ensemblets debutalbum, som også hedder ”Tone Of Voice Orchestra”.
Ikke nogen helt let opgave, at sætte ord på en musik, som er uden for kategori. Sækkepiber, kvindekor, saxofon og bastante rytmer. Ikke jazz, ikke folkemusik, ikke pop. Eller jo. Lidt af hvert.
Snakken stikker lidt i forskellige retninger – som musikken gør. Ordet violin nævnes. Det tricker jazzmusikeren Fredrik:
”Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville lave noget med nogle folkemusikere, efter at jeg havde skrevet noget teatermusik, hvor jeg havde fået fat i en dygtig sækkepibe- og drejeliremusiker, Mads Kjøller Henningsen – og en violinist. Jeg blev betaget af, at de jammede – ligesom jazzmusikere.”
Trinelise:
”Som jazzmusikere har de også et standardrepertoire.”
Fredrik:
”Parallelt var du begyndt at lytte til americana og country & western og nærmede dig folkemusik ad den vej.”
Trinelise:
”Men vi skriver jo ikke folkemusik-folkemusik. Vi gør den ”fejl”, som vi altid gør, men som vi selv synes er en dyd, at vi ikke hører til noget sted. Vi vil gerne befinde os i hjørnerne af genrerne, for vi synes, at det er dér, vi kan få noget nyt til at ske. Musikalsk har Fredrik og jeg altid mødtes mellem genrerne.”
Parrets fælles projekter har været: People Places Times & Faces (i første halvdel af 1990’erne), Dos Mundos (sidst i 1990’erne – med bl.a. latinamerikansk folkemusikpåvirkning), Offpiste Gurus (2010-2016 – en pop-sangskrivning-jazz-blanding). Og nu altså Tone Of Voice Orchestra, som er alt andet end en videreførelse af Offpiste Gurus.
Trinelise:
”Vi kan lide lyden af strenge og ting, der bliver slået på og hevet i. Vi elsker lyden af drejelire, der lyder som et helt violinorkester. Vi synes, at det er megaeksotisk. Det synes folkemusikerne naturligvis ikke.”
Fredrik:
”Til gengæld finder de ikke blandingen af vores musik og drejelire helt almindelig. Jeg forsøger at lære mig at bruge drejelire, sækkepibe og cittern og gør mig umage for, at det giver mening at anvende lige akkurat disse instrumenter, så det ikke lige så godt kunne have været spillet af et andet instrument, bare bedre.”
Christian Mohr Levisen behersker netop sækkepibe, drejelire og cittern og ved noget om spillemandsmusik. Det har bragt ham ind i Tone Of Voice Orchestra. Inspireret og udfordret af Trinelise og Frederik har han givet sig i kast med at spille f.eks. blues og arabisk-klingende musik.
Fredrik:
”Vi sørger for, at stort set alle i orkestret er på udebane, inklusive os selv. Vi kunne også have spillet bluesmusik og have inviteret en dygtig bluesguitarist, og så ville det måske have lydt mere ”rigtigt”, men ikke så godt, fordi resten af orkestret ikke ville være bluesmusikere. Eller vi kunne have hyret nogle gospelsangere og fået en gospelsound ud af det, og det kender vi jo – rytmisk musik med fire sangerinder, og det lyder på en særlig måde. Nu trækker vi i hver vores retning, og det giver en særlig dynamik.”
Trinelise:
”Her er vi fire voksne kvinder. Vi har attitude, vid og bid, feministisk indhold, og vi er lidt af et matronekor. Vi giver plads til improvisation og spontanitet, og derved får musikken liv.”
Et par gange kommer parret ind på en plade fra 2009 med den canadiske gruppe Bruce Peninsula, specielt nummeret ”Crabapples” – med to trommeslagere og mange sangerinder. Da Fredrik første gang hørte den kombination, ville han selv forsøge sig med den, og den var en præmis fra begyndelsen, da han i 2017 skulle sammensætte et orkester til fire aftener på Mandagsklubben på 5E i Kødbyen i København.
Fredrik:
”Det bliver vanvittigt intenst, når fire sangerinder synger unisont – synger fuldstændigt det samme. Det giver en særligt vild lyd, en fantastisk kraft. Man kan sige, at jeg begyndte med det i mit gamle 11-mandsorkester, Overdrive, hvor der var fire basuner og to trommeslagere.”
Trinelise:
”Vi arbejder på at finde ud af, hvordan vi får energien fra to trommeslagere frem uden også at få lydniveauet fra to trommeslagere. Man kan gøre det i studiet – dér skruer man bare ned – men live er lydtrykket for højt. Vi vil gerne have dem til at bruge noget fysik. Vi fire i ”kvindeorglet” bruger også vores fysik, men den kan aldrig overtrumfe dem.”
Snakken om musik og virkemidler er vel lige så gammel som menneskets historie. Og slutter forhåbentlig aldrig. Men det enkelte menneske – eller den enkelte musiker – når ofte til et punkt, hvor tingene er faldet på plads, eller hvor en bestemt stil eller tone er fundet og kan rendyrkes. Sådan er det ikke for dette musikalske ægtepar, selv om alderen måske skulle pege i den retning.
Tone of Voice Orchestra
Vokaler: Ania Rybacka, Maria Kynne, Tine Refsgaard og Trinelise Væring
Drejelire, sækkepibe, cittern: Christian Mohr Levisen
Violin: Emma Kragh-Elmøe
Saxofoner, fløjter: Fredrik Lundin
Kontrabas: Joel Illerhag
Slagtøj: Jesper Uno Kofoed og Anders Provis
Koncerter
24. marts: Giant Steps, Svendborg
30. marts: Ollerup Musikefterskole, Vester Skerninge
31. marts: Richter, Gladsaxe
1. april: Generator, Ringkøbing
5. juni: Herstedøster Kirke, Albertslund
2. november: Ry Højskole
3. november: Musikhuset Dexter, Odense
4. november: Baltoppen, Ballerup
12. november: Mantziusgården, Birkerød