Søren Andersen og Mika Vandborg har gjort det NÆSTEN umulige – at skrive en ny julesang – der både rører, rykker og rocker – og som rent faktisk er holdbar at sætte i omdrejninger allerede fra i dag – og ovenikøbet rummer de mere langtidsholdbare kvaliteter.
For de har simpelthen evnet at skrive en god og enkel historie, der rummer de følelser, håb og drømme, som vel dybest set er julens kerneværdier for de fleste, og så har de pakket den ind i hyggelig atmosfære af klassik pop-rock – naturligvis inklusiv en guitarsolo til sidst!
Der er tilmed lavet en gennemført seværdig og stemningsfuld musikvideo til sangen – om drengen (det kunne være dem selv, som knægte) der kun ønsker sig en ting til jul – en guitar.
Singlen er ude i dag, og udkommer også som 7″ single – og vil kunne findes både i en “rock” udgave og i en “radio venlig pop/akustisk udgave”.
I julemåneden udkommer så LIVE albummet “10 Songs In 10 Cities” den 06.12.19 – og dagen før starter de deres lille mini tour for december i BETA 2300 på Amager, og ellers besøger de Pavillionen i Grenå (12.12), Tøjhuset i Fredericia (13.12), Kosmorama i Bramming (14.12), Posten i Odense den 19.12 og Gimle i Roskilde den 20.12.