VIDEOPREMIERE fra albumaktuelle OS TO

”Fokustrack er en stærk kommentar til objektificering og forbrugskultur”

Fotograf: PRESSEFOTO

I går udkom debutalbummet fra duoen OS TO, der udgøres af Camilla Lily Pape: Lead vokal, backing vokaler, vocoder, synth, programmering og Johan Ask Pape: Backing vokaler, elektrisk bas, synth bass, synth, vocoder, guitar, piano,programmering. Albummet har fået titlen “Lys på vej” og er ude på alle digitale platforme og på vinyl – trykt til tiden hos Nordsø Records.

De har begge været mange år musikscenen i andre konstellationer, bl.a. i deres fælles duoprojekt Eugenia, der udgav EP’en ”Vildt og sødt” i 2018. Med OS TO har de skabt et nyt musikalsk rum, som er nært og tilgængeligt uden dog at lægge deres hang til at udfordre lytteren på hylden.

OS TO er således lyttelet, men ambitiøs pop, skrevet af et par, der tør favntage både hverdagen og den virkelighed, der til tider kan være så vanskelig at se i øjnene. De to poetiske sjæle kigger op og ud i håb om at indfange de jordnære håb for dem selv, og for os alle.

De er bestemt ikke bange for at rykke sig fri af genrens gængse rammer og “Lys på vej” favner således både det storladne, det harmoniske og det mere rå og småt syrede.

”Lys på vej” evner samlet over albummets otte numre, at minde os alle sammen om, at mørket indeni, også altid har lyset, som et forløsende modstykke. Hjulpet godt på at at albummet undervejs nogle lysende gæster i form af f.eks. Jonas H. Petersen (Hymns from Nineveh), Asger Nordtorp Pedersen (GuldiMund), Gustav Rasmussen (KutiMangoes), Moogie Johnsson (Ring Them Bells) og Sankt Annæ Gymnasiums pigekor.  

Albummets fokustrack – og titelnummer – rummer to af de bærende temaer på albummet: lyset, som bærer af håb, optimisme, motivation og genkomst; og et kvindeligt blik, som tager form som kvindeportrætter af forskellige skikkelser.

Titelsangen Lys på vej er en fortælling om overgreb, og det er duoens mandlige halvdel, der har skrevet sangen.

“Til en fest mødte jeg en pige, som efter en kort samtale begyndte at lægge heftigt an på mig. Det startede som en venlig invitation, som jeg afviste, men hun gav ikke op. Hun kørte på med berøringer, vulgært sprogbrug og til sidst noget, de fleste vil kalde overgrebsadfærd. Det var ærlig talt både ubehageligt og grænseoverskridende, men aldrig farligt. For sagen er jo bare den, at jeg som en høj mand på 1.91, aldrig kunne komme fysisk i fare. Jeg kunne bare rejse mig og gå, hvilket jeg gjorde. Havde jeg været en kvinde og hun en mand, så havde situationen været helt anderledes skræmmende”, fortæller Johan. 

For Camilla har det gjort en stor forskel, at det er Johan, der har skrevet sangen:

“Hvis jeg selv havde skrevet den og havde insisteret på at lave sådan en “kvinde-sang”, så tror jeg, jeg havde følt mig alt for sårbar. Selvom jeg har stået for at omformulere noget af teksten, så den passer til mit udgangspunkt, og alle de overgrebshistorier jeg har med mig fra veninder, kollegaer og kvindelige familiemedlemmer gennem tiden, så føles det rart at have Johan i ryggen og kunne sige, det er faktisk ham, der har skrevet det”.

Privatfoto – venligst udlånt

Leave a Replay

Scroll to Top
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.