VIDEOPREMIERE fra ASKE JACOBY

”Kærligheden brænder – har Aske mon lavet en ren ’Tim Christensen' med sin nye single?”

Fotograf: PRESSEFOTO venligst udlånt af Giant Birchiant

I februar udkom soundtracket til den populære TV-2 krimiserie ”Sommerdahl” med Peter Mygind i hovedrollen. Et soundtrack begået af duoen Aske Jacoby & Jeppe Kaas. Hvor Kaas primært stod for numrene med den billedrige, behagelige og vedkommende underlægningsmusik, stod Aske Jacoby for seriens fængende temaer og ikke mindst de sange, der kunne stå helt selv.

Første eksempel var ”Balloon”, der har løfter sig som en af årets absolut bedste ’Classic rock’ numre – og stadig er nærmest er helt umulig at høre uden at sætte på repeat repeat.

Og at vi ikke er alene om den holdning kan heldigvis afspejles ved at den har været højt på afspilningslisterne hos diverse lokalradiostationer og sandelig også har fået lidt airplay i hele Danmarks public service-radiokanal DR – ligesom jeg har fået masser af feedback omkring sangen efter vi havde videopremiere på den udgave af sangen, der er sammen med Electric Guitars.

Sangeren og sangskriveren Nils Povlsen skrev blandt andet:

”Har i øvrigt lige hørt Balloon m. Aske og Electric Guitars (som du skrev om på side33) cirka 20 gange. Virkelig fedt nummer, og hold k…., hvor spiller de godt!”

Pressefoto

Aske Jacoby er da også primært berømmet og anerkendt for sin rolle som guitar-es, men at han også er en glimrende sangskriver, producer og ikke mindst sanger bør ikke længere være et ukendt faktum, hvilket den smukke kærlighedsballade ”True Love Never Dies” er et nyt og flammende eksempel på.

Den ligger som sidst nummer på soundtracket, og udsendes nu som single, med tilhørende video, som vi her har premiere på.

En af den slags stemningsfulde og hjertelige sange, der sagtens burde kunne bide et andet Tv-serie hit “Right Next to the Right One” med Tim Christensen fra ”Nikolaj & Julie” kærligt i haserne.

Om baggrunden for sangen fortæller Aske Jacoby til SIDE 33

”Sangen er pigen Gry’s kærlighedserklæring til den ældre rockstar Jimmy (Kenneth Thordal). Jimmy bliver myrdet og det viser sig desuden at han har stjålet Gry’s sang og påstået det er hans egen – noget han har gjort gennem det meste af sin karriere. En rigtig idiot med andre ord…”

”Sommerdahl – Musikken fra TV-serien” er udsendt på LP via Giant Birch.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.