Første gang jeg så Lasse Storm LIVE var en skøn sensitiv sommertirsdag på Roskilde Festivals Rising Scene i 2017. En koncert hvor han sammen med sit fremragende band Dør Nr. 13 med en intens og energifyldt optræden i den grad sparkede døren ind til den danske rockscene. Jeg gik med – og har senest med deres seneste tredje udgivelse ”Dør Nr. 13” kunne konstatere, at de kun er blevet bedre siden. Dør Nr. 13 må i dag betragtes som en væsentlig del af dansk rocks superliga – og fortjener reelt sammen opmærksomhed som f.eks. The Minds of 99. Men det en helt anden historie!
Men alle kan have brug for at puste ud bag en lukket dør i ny og næ – og sådan har forsanger og sangskriver Lasse Storm det også – og derfor springer han nu ud som spillemand eller måske rettere troubadour på fri fod. Opvæksten i Fensmark ved Næstved har nemlig efterladt dybe spor – herunder en kærlighed for lyden af folk, country, og viser. Og hans første single ”Holmegårdsvej” er netop en velskrevet moderne hjemstavnsvise.
Sangen er en personlig fortælling fra opvæksten i provinsen og videoen komplimenterer med hjemmevideooptagelser fra Fensmark af Lasse på rulleskøjter, Lasse med familien, Lasse der klæder sig ud som Elvis og andre gode ting – hvilket som en samlet pakke bare rører ved noget helt essentielt omkring tilhørsforhold, opvækst og dem man mister undervejs mm.
Som 3-årig drømte Lasse Storm om at være Michael Falch, og da han blev 12 år forærede hans forældre ham et trommesæt. Lige siden den dag har han spillet og skrevet musik i utallige konstellationer og sammenhænge – og nu altså som solist.
Om sangen fortæller han:
”Holmegårdsvej er mit første forsøg nogensinde på en hjemstavnsvise. Jeg voksede op i en lille sydsjællandsk by, Fensmark, på Holmegårdsvej nr. 14. Alle de mennesker, der befolkede min barndoms verden dér, er siden enten døde eller flyttet derfra. Men huset ligger der stadig. Og det gør menneskerne jo også på en måde. Både som minder forplantet i os, der var der. Men nu også i denne her sang. Dér kan de i hvert fald få lov at leve videre lige så længe de har lyst””.
