Den 13. november udkommer debutalbummet “Do You Want Us to Play?” fra den danske duo She’s A Sailor. Albummet udkommer digitalt samt på vinyl og CD.
Som en sidste forløber frigiver bandet i dag singlen “For You” – og når man hører denne single sammenholdt med deres tidligere bedrifter på single fronten, er det bestemt helt nærliggende og ganske enkelt let, at svare højt og tydeligt – ”JA TAK, vi vil gerne have jer til at spille” – og ikke mindst lytte på hvad i har på hjertet.
Og derfor er det os en ære at få lov at have VIDEOPREMIERE på ”For You” her på siden. Et nummer der har en helt særlig betydning for bandet – og ikke mindst forsanger Jesper Vindberg.
Det kommende album er lavet i samarbejde med den prisvindende guitarist og producer Lars Skjærbæk (Tim Christensen, Carl-Emil Petersen, Søren Huss, Claus Hempler, Michael Falch) og grammyvindene svenske Michael Ilbert (Taylor Swift, Katy Perry, Cardigans, Roxette), der har mixet flere numre på pladen.
De kunstneriske ambitioner var at lave et album, der er både poppet, melankolsk, finurligt og alvorligt – og om det lykkedes, vender vi tilbage til når albummet efter udgivelsen anmeldes her på siden.
At albummet først udkommer nu over 3-4 år efter efter deres første mindre kommercielle gennembrud med singlen ”Beautiful” skyldes, at da de var har godt halvvejs i processen med albummet måtte se i øjnene, at forsanger Jesper Vindberg stod over for et psykisk sammenbrud af panikangst. Bandet blev derfor tvunget til at indstille al aktivitet, mens Vindberg gik i behandling.
– Det var en mørk tid. Når man knap tør at bevæge sig ud af sin seng, er der meget langt til at forestille sig at komme tilbage og stå på scenen og at udgive plader. Med medicin og psykologhjælp vendte det langsomt. Og så resulterede det faktisk også i to sange, som både tematisk og musikalsk har sat sit præg på albummet, fortæller Jesper Vindberg.
Han referer her til “For You” og den tidligere single – balladen “Panic Attack”, der begge er tematisk er centreret om angst. Den aktuelle single ”For You” er med sin dybe bas en melankolsk sang til angsten, som både tekstuelt og musikalsk fortæller om det jerngreb, som den holdt Jesper Vindberg i.
– I forbindelse med udgivelsen, har vi valgt at highlighte disse sange for at sætte fokus på tabuet omkring psykiske problemer blandt mænd. Jeg gik alt for længe og kæmpede med angsten selv, og til sidst gik det helt galt. Det havde det ikke behøvet, hvis jeg havde turde tale om det noget før. Men jeg var vildt bange for, hvad folk ville tænke om mig, forklarer Jesper Vindberg.
Jesper Vindberg og She’s a Sailor var tilbage på landevejen i starten af 2019, hvor de med stor succes supportede Baal på deres Danmarksturné, og herefter forsatte arbejdet med albummet, der endelig blev færdiggjort i starten af 2020 – og nu ENDELIG er klar til at møde verden med åbent sind.