VIDEOPREMIERE – men med hvem?

”For Hvem er Alf!?”

Fotograf: PRESSEFOTO

Svaret finder du måske i dagens VIDEO PREMIERE. I en tid med flere spørgsmål end svar – kommer her endnu et – Hvem er Alf? Svaret er ifølge bandet selv at Alf er alt det smukke, alt det grimme på kanten af alt og ingenting.

Hvem er Alf? er rent faktuelt et ikke genrespecifikt dansk punk-pop-rock-band med jyske rødder og en karismatisk og karakterfuldt syngende Laura Lundfold i front. Rock sangerinder hænger ikke ligefrem på træerne herhjemme, og det gør Laura Lundfold heller ikke. Hun er nede på jorden – blandt os – folket, lytterne – tager del i kampen. Den kamp vi alle er en del af – på kanten af alt og ingenting

Så kampdagen 1. maj for en videopremiere for deres nye single ”I er alle mine”  må siges at være ganske velvalgt.

I 2018 år udgav de deres debutalbum – og det udløste næsten udelt begejstring hos denne anmelder – for det er et album med spræl, sprudl og spilleglæde – og et forløsende afsæt i en hengemt tid af dansk rock historie, hvor 80’er energien og rastløsheden var i højsædet hos band som Malurt, Voxpop og Effy & Eliten, som jo alle også godt vidste hvem The Clash, X og The Jam var.   

Hvem er Alf? har på vedkommende vis taget stafetten op – og inviterer os alle til at kigge på og være med:

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.