Teitur var engang med i TV-2 programmet Toppen af Poppen – og det kom der meget god musik ud af. For sådan er det når Teitur deler ud af sit menneskelige og musikalske potentiale. Der sker noget. Og ofte noget der ikke er helt forventeligt. Men det holdes altid indenfor rammerne. Teitur er aldrig ude på at forstyrre eller provokere – han vil hellere overraske og udvide horisonter. Det sidste er der så rigeligt at fra hans hjemstavn på Færøerne.
Med Teitur fornemmes der ingen grænser for mulighederne – for Teitur er ikke bare en usædvanlig dygtig komponist, arrangør, producer og musiker – han er også udstyret med et skarp udsyn, et nysgerrigt sind og en lydhørhed overfor udefrakommende påvirkninger.
Måske derfor har han i mange år være en skattet samarbejdspartner – og gæst på utallige album – lige fra Eivør, Torp/Larsen, Nico Muhly, Lampshade, Afenginn, Tina Dickow, Greta, Ane Brun, Nolween Leroy og senest Raphael Gimenes. Måske det også derfor at han i år modtog selveste Ridderkorset! . Et forsinket tillykke herfra.
Han debuterede i 2003 – med milepælen ”Poetry & aireplanes” – og har netop udsendt sit 10’ende album i eget navn – ”Cazador de Ostras“ – som er optaget i Argentina, men også rummer sange på færøsk. Som vanligt en vekselvirkende rejse i lyd og billeder. Personligt kan jeg hverken sidde stille eller helt kontrollere mit smil i ansigtet eller repeat knappen når han spiller op på ”Lær Meg at dansa”.
Teitur er en ægte og autentisk original på den danske og internationale musikscene. Heldigvis er han dog ikke helt alene – og sangere og sangskriver som Mads Mouritz og Mellemblond (aka Kristoffer Munck) har da med mellemrum matchet ham ganske godt.
Det gør en yngre sangskriver som Søren Manscher også. En sangskriver der via hans debutalbum ”Det Er Balancerne, Der Holder Sammen På Det Hele” fra 2019 i den grad beviste at han evner at skabe en betagende og billedrig helhed. En helhed han udfordrede med lidt andre virkemidler og mere eksperimenterende på den opfølgende EP ”Ø” sidste år.
I år har han så udsendt en mere upoleret og poetisk popsang – ”Det gode menneske” – om at tro på hver dags potentiale. Den har netop fået et flot billedside optaget på Færøerne, hvor han netop har været oppe for at fortsætte sit samarbejde med netop Teitur, og arbejde på nye sange, der gerne skal blive til en EP, som de to udgiver sammen i 2022.
”Det gode mennesker” er også skrevet på Færøerne, men med et par andre stærke færøske sangskrivere Marius Ziska og Lyon Hansen. Sidstnævnte har i år i eget navn udsendt en ’cool’ og ganske stemningsfuld EP ”Hannibal” med tre numre, der tegner billedet af en sangskriver, som også evner at bevæge sig i flere retninger.
Og nu vi er på Færøerne så lad os da få et regulært hattrick i kassen ved hjælp af den nye video ”Frank” fra Konni Kass. Hendes andet album ”Diplopia” tildelte vi fem ud af seks mulige ’Side 33 skiver’ i en anmeldelse med overskriften – ”Når ’some kind of pop’ er den helt rette medicin i en kontrastfuld verden”.
Anmeldelsen sluttede med nedenstående ord – blandt andet om den aktuelle single ”Frank”:
”I det hele taget doserer Konni Kass på fornem vis sit saxofon spil på udvalgte numre. Når saxofonen eksempelvis spiller sig ind, som mere end en birolle i et både skævt og atmosfærisk univers, der sender “Frank” helt ud af fokusområdet, så er det bare at konstatere, at det her er lige præcis det album, der løfter Konni Kass fra at været talent til en etableret artist med egen kant og karakter.
Den nyudklækkede læge har simpelthen lavet noget der smager af naturmedicin i et musikalsk format, som man kan blive helt afhængig af!”
Ord der bestemt tåler gentagelse og som jeg i den grad står ved – og gerne med fed skrift! Jeg er nemlig ikke et øjeblik i tvivl om at “Diplopia” er et absolut “must have” på Top 20 listen når musikåret 2021 skal gøres op for de danske udgivelser.
